Madrid manglede målnæsen

11 år 2 måneder siden #1 af Administrationen

Det blev 1-1 på Bernabéu efter en højspændt og velspillende affære, hvor Real Madrid havde chancer til sejr, men heldet og dygtigheden udeblev, og så måtte Mourinhos tropper tage til takke med det uafgjorte resultat. 

Der synes at være et ganske specielt forhold mellem Madrid og Manchester United. I hvert fald præsterer de to hold altid at levere fodboldkampe, der altid byder på lidt ekstra. Hvem husker fx ikke Redondos geniale dribling på Henning Berg eller Ronaldos formiddable hattrick på Old Trafford?

I aften var ingen undtagelse – men denne gang er det ikke en individuel præstation, der vil blive talt om på de europæiske arbejdspladser i morgen tidlig. I stedet vil snakken cirkulere om det mildt sagt formidable opgør de to klubber gav fodboldverdenen.

 

Samtidig må selve de mest højlydte United-fans anerkende det faktum, at der var reel klasseforskel på de to mandskaber. United ville gerne, men de kunne intet. Fra kampens 30. minut og til en fint dømmende Felix Brychs sidste fløjt stod der Real Madrid på klart det meste.

United blev i store dele af duellen spillet ned under græstæppet på Bernabéu, og levede reelt set kun på dødbolde og kontraløb, der med enkelte undtagelser til særligt Robin van Persie var relativt tandløse.

Men når madrilenerne samtidig brændte flere chancer end hvad godt er, så bliver det svært: Coentrão hamrende bolden på stolpens inderside, Özil var uskarp fra fri position, Benzema sjokskede for meget i bolden, Cristianos langskud manglende lige det sidste og sådan kunne man blive ved

 

Undervejs i kampen måtte Madrid fans desværre også bande højlydt over Sergio Ramos’ dårlige opdækning efter et hjørnespark, der førte til Danny Welbecks føringsmål. Og pludselig så det hele meget svært ud.

 

Mål fik de dog. Englene fra højsletten. Og naturligvis var det optakternes mest optalte spiller, Cristiano Ronaldo, som gjorde sig til skurk hos sin gamle klub. Et helt forrygende indlæg fra di María blev omsat med stor kynisme fra Real Madrids topscorer, som oversprang sin oppasser med noget, der mindede om mindst en meter, før han let headede bolden i nettet.

 

I de bagerste geledder fortsatte defensivens Zidane, Raphaël Varane, den opadgående kurve han er løbet direkte ind i. Igen i aften var den unge franskmand en sand nydelse, og hans rolige optræden i pressede situationer er mildest talt fænomenal. Varane høstede som bekendt store roser for sin indsats mod Barcelona for et par uger siden, i aften viste han i hvert fald, at det ikke var tilfældigheder.

 

Store roser bør selvsagt også falde til Mesut Özil, der havde en fod med i alt, der er værd at fortælle om, ligesom Khedira lukkede ned for Michael Carricks ellers ofte farlige dybdebolde. Et genitræk af Mourinho at lukke den dygtige United-spiller ned med noget tysk fysik – en af hovedårsagerne til, at gæsterne havde det så svært på Bernabéu.

 

Med opgørets resultat er alt åbent forud for returen om en tre ugers tid – og hvis kampen i England bliver bare halvt så velspillende som aftenens – så har vi meget at glæde os til.

  

Real Madrid – Manchester United X-X (1-1)

0-1 Welbeck (20. min.), 1-1 Cristiano Ronaldo (30. min.)

 

Advarsler:

Real Madrid: Ingen

Manchester United: van Persie, Rafael, Valencia

 

Tilskuere: 81.000

Dommer: Felix Brych


Real Madrid: Diego Lopéz – Coentrão, Varane, Ramos, Arbeloa – Xabi Alonso (83. min., Xabi Alonso), Khedira – Cristiano Ronaldo, Özil, Di María (75. min., Modric) – Benzema (60. min., Higuaín)

 

Manchester United: De Gea – Evra, Evans, Ferdinand, Rafael – Carrick, Jones – Kagawa (64. min., Giggs), Welbeck (72. min., Valencia) – Rooney (84. min., Anderson) – van Persie 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 2 måneder siden #2 af Raul-rik
Besvaret af Raul-rik på emne Madrid manglede målnæsen
Udover at målnæsen manglede så viste Real Madrid, at de er for ensidet. Når United stiller sig ned og forsvarer i næsten hele anden halvleg skal Madrid være i stand til lirke forsvaret op!
Følgende bruger(e) sagde tak: Henrik--

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 2 måneder siden #3 af Raul7-2880
Besvaret af Raul7-2880 på emne Madrid manglede målnæsen
Vi må bare desværre indse at Real Madrid ikke er så stærke som sidste år.
Håber Pepe og Marcelo kommer tilbage i startopstillingen om 3 uger.
Tror chancen for at komme videre er 60-40 i Utd's favør...

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 2 måneder siden #4 af mortenj
Besvaret af mortenj på emne Madrid manglede målnæsen
22 skud havde Real - dobbelt så mange som United havde. At vi ikke får scoret mere end 1 mål på disse chancer er ubegribeligt.

United er til at snakke med i defensiven. Til tider sejler de rundt dernede. Det samme gør vi dog selv og hvor skal vi dog bare være glade for at van Persie var så uskarp som han var.

Jeg er fortrøstningsfuld inden returopgøret. Vi skal have styr på defensiven men som sagt, så er United altså heller ikke skræmmende i deres defensiv.

Og vigtigst af alt - vi skal score på flere af vores chancer!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • kongmadrid
  • Gæst
  • Gæst
11 år 2 måneder siden #5 af kongmadrid
Besvaret af kongmadrid på emne Madrid manglede målnæsen
god kamp, mangler skarpheden idet vi har 22 chancer,,,

men det er slet ikke slut, tror og håber madrid henter en sejr i manchester..:)

synes godt vi kunne bruge kaka i retur kampen, idet mou smidder özil på kanten og kaka på den offensiven midt istedet for modric og di maria,..

så kommer turen til den unge franskmand, mig en gåde hvor rolig han kan være:)

hala madrid,, godt kæmpet gutter.!!
Sidste redigering: 11 år 2 måneder siden ved kongmadrid.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • kongmadrid
  • Gæst
  • Gæst
11 år 2 måneder siden #6 af kongmadrid
Besvaret af kongmadrid på emne Madrid manglede målnæsen
]
Sidste redigering: 11 år 2 måneder siden ved kongmadrid.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 2 måneder siden #7 af Hugol
Besvaret af Hugol på emne Madrid manglede målnæsen
Uanset om vi vinder i Manchester eller ej, så er Mourinho ikke den rette træner til at fører Real Madrid frem til et CHL trofæ. Man U var seriøst pisse ringe idag, og vi har gevaldige problemer med at kombinerer os ordentligt igennem. Holdet og stadion skal ha mega ros for deres fight og vilje idag, men Mourinho er igen dagens taber,

Har valgt at takke af på forum!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 2 måneder siden #8 af rezamadridista
Her er løsningen folkens:
Vi har brug for 'El Tigre'. Vi har brug for en angriber der er ligeglad med hvordan målet skal scores - bolden skal bare ind bag nettet!
Falcao laver så mange mål uden at have nogle ORDENLIGE playmakers, forstil jer så en Di maria, Tyrkeren med de store øjne og Modric der sender aflevering efter aflevering til Columbianeren, hvor mange mål vil han så lige komme op på?

En anden ting som vi også skal have fikset er den forbandede højrebacken (undskyld sproget). Jeg har hørt mange herinde, hvis ikke flertallet mene at Arbeloa gør det godt, eller som nogle af jer lagde det ud: "han gør sit arbejde". Problemet er at godt ikke er nok for et hold som Real Madrid. En spiller i kongeklubben skal kunne flere ting end hvad hans position forlanger. Hvis der er kampe hvor det ikke kører godt for Ronaldo og hele den venstre side, så skal vi være farlige fra højre side. Det ikke nok med at Arbeloa bare fokusere på det der sker i vores halvdel. Real Madrid skal være farlige fra alle sider hvis de vil være uovervindelig.

- Ingen svæver på banen som Zizou!
Sidste redigering: 11 år 2 måneder siden ved rezamadridista.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • LaDecima
  • Gæst
  • Gæst
11 år 2 måneder siden #9 af LaDecima
Besvaret af LaDecima på emne Madrid manglede målnæsen
Helt enig!

Madrid bliver nødt til at forstærke visse aspekter af deres spil, hvis de igen skal være uovervindelige-

Arbeloa er en god spiller, men de offensive aspekter af hans spil er stort set ikke eksisterende. Som det tydeligt kunne ses i aften blev han stort set ikke spillet til, selv når han var fri til at kunne lægge et indlæg. Han skal blive i klubben efter min mening, men han mangler nogle kvaliteter for at være fast back. Dani Carva, vil være et godt alternativ/supplement, der ikke koster meget mere end spidsen af en jetjager (og måske en vinge).

Jeg synes (som mange andre sikkert) at Ramos er en super midterforsvarer, hvis ikke en af verdens bedste, men jeg synes at han skal bruges på backen og så med med Pepe og Varane (hvis de er klar) i midten i de kampe, hvor vi bliver nødt til at være ekstra farlige i offensiven som vi skal på Old Trafford.

Ud over dette, så mener jeg at Falcao eller en spiller af hans type, 'tonser' typen vil være den rigtige for Real. Han vil gøre offensiven en del farligere, da han virker som en komplet angriber der har en KÆMPE måltørst a la CR7(uden at sammenligne).

Glæder mig også utroligt til at få Marcelo på toppen igen, synes virkelig at spillet har lidt utroligt meget i hans fravær og generelt har været en stor grund til den ofte manglende kreativitet og farlighed på kanten for ikke at nævne hans savnede defensive kvaliteter.

Dette er mit første tillæg til et indlæg/svar herinde, har brugt siden utroligt meget, men ikke denne del. Så jeg håber at med dette sagt er undskyldt for eventuelle gentagelser af hvad der sikkert er skrevet mange gange før, skal jo lige ind i det:)

Glæder mig til de forhåbenligt mange diskussioner og at høre andre Madridistas' eller for den sags skyld Cules' meninger.

Mvh

LaDecima-HALA MADRID!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 2 måneder siden #10 af zizou21
Besvaret af zizou21 på emne Madrid manglede målnæsen
Blandede følelser jeg sidder tilbage med idag. Vi var efter min mening United overlegen igår og pressede dem i største dele af kampen ned og kommer frem til OK chancer.. Men hvor er det frustrerende at vi ikke kan score på vores chancer..
HVORFOR SKYDER ÖZIL IKKE??? - Han har 2 kæmpe chancer, der tilmed ligger fantastisk til hans eminente venstre ben!!
Ser i situationen hvor Ramos fører albuen bagud i hovedet på Evans? - Jeg begriber det ikke...

Men okay.. 1-1, Det er bestemt stadig muligt og jeg tror helt sikkert på det, efter at have set hvordan vi er dem fodbold mæssigt overlegen. Vi skal 'bare' lige have strammet op i defensiven, især på dødbolde hvor disciplinen sejler. Og ja, så skal vi selvfølgelig score på vores chancer, for dem var der nok af......


HALA

Hala

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 2 måneder siden #11 af pm
Besvaret af pm på emne Madrid manglede målnæsen
Synes måden vi spillede på igår var fantastisk, specielt første halvlej hvor der var masser af tempo og fint pres på boldholderen til tide. (Tænk hvis mou kunne banke bare halvt så meget motivation ind i spillerne til de mindre opgør i ligaen) Men ja der var alt for mange spilte chancer som i andre også skriver, men jeg undre mig så meget over hvornår i sin trænertid mou har tænkt sig at fortælle spillerne at de skal øve sig på hjørnespark. Der var 12 i alt, 3-4 gange når den ikke engang forbi den foreste mand. De kunne lige så godt spille bolden tilbage i banen og så bygge spiller op, det ville da trods være bedre for der kommer alt for lidt ud af de standard situationer.

Men jeg ser nu vi står med 50/50 chancer til at gå vider i det samlede forløb. Jeg tvivler på De Gea står en lige så god kamp igen, og med et united hold der formentlig ikke spiller lige så defensivt på hjemmebane vil give nogen flere omstillings chancer. Så jeg er nu fortrøstningsfuld inden returkampen.

Nåja. Jeg var helt målløs over der blev spillet en hel kamp uden et eneste gult kort til truppen :)
Sidste redigering: 11 år 2 måneder siden ved pm.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

11 år 2 måneder siden #12 af Siempre Madrid
Jeg er naturligvis også ærgerlig over, at vi ikke fik lukket den kamp efter et opgør, hvor marginalerne ikke altid var på vores side.

Men jeg er overbevist om, at holdet kan tage til Manchester og vinde, for vi kan spille i et lidt andet tempo end Fergusons tropper.

Eneste minus er, at vi kommer med to vitale opgør mod Barcelona i bagagen, som vil kræve blod, sved og tårer.

No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum