Stjernerne afværgede katastrofen

13 år 5 måneder siden #1 af raul7=kongen

Der var på forhånd lagt op til et svært opgør, da Real Madrid her til aften gæstede Riazor, en bane som traditionelt altid volder Real Madrid store problemer. Det hele blev ikke nemmere af, at Mourinho havde besluttet at spare profiler som Özil, Khedira og Cristiano Ronaldo, oveni de allerede fraværende Xabi Alonso, Varane, Sergio Ramos, Benzema og Iker Casillas.

 

Efter 4 minutter viste Diego Lopez usikkerhed, da han tabte Rikis ellers svage afslutning ud midt i feltet, heldigvis var Carvalho på plads og fik clearet. Kort efter viste Aranzubia en anden styrke, da han flot kom frem og afværgede en farlig fremlægning fra Di Maria. I situationen blev hjemmeholdets Silvio desværre ramt så hårdt af sin målmand, at portugiseren senere måtte lade sig udskifte grundet svimmelhed.

 

Knap et kvarter inde i kampen viste Di Maria sin glimrende sparketeknik frem, da han placerede et frispark fra små 30 meter ved nærmeste stolpe, men også her afværgede Deportivos målmand glimrende.

 

Der skulle gå et kvarter yderligere før kampens næste chance, da Pizzi var centimeter fra at bringe hjemmeholdet foran, i endnu en situation, hvor Real Madrids markeringer hang. Denne advarsel hjalp dog ikke meget. Få minutter senere strøg den tidligere Madrid-spiller, Riki, igennem og kunne nemt passere en passiv Diego Lopez fra en spids vinkel.

 

Resten af halvlegen var reelt spil til ét mål, hvor Pizzi og to gange Riki var yderst tæt på at øge føringen. I de døende sekunder op til pausen fik Callejon dog en gigantisk chance, men denne forspildte han på forunderlig vis, hvorefter Izquierdo kunne fløjte til pause.

 

Real Madrid kom dog stærkt ud fra pausen, hvor særligt Callejon og Kaká viste fine takter. Helt farligt blev det dog aldrig. Efter en lille time havde Jose Mourinho dog set nok og ind kom Cristiano Ronaldo, Özil og Khedira, i stedet for Marcelo, Essien og en særdeles elendigt spillende Luka Modric.

 

Indskiftningerne hjalp helt tydeligt og straks overtog Real Madrid fuldstændig styringen af kampen. Efter 72 minutter viste Kaká så endelig noget skarphed, da han på fremragende vis udplacerede Aranzubia med et spark fra kanten af feltet.

 

I de efterfølgende minutter fortsatte Real Madrid-presset med en særdeles tændt Cristiano Ronaldo i spidsen. Portugiseren havde flere nærgående forsøg, men ind ville bolden ikke.

 

Med få minutter igen viste Kaká, Cristiano Ronaldo og 'Pipita' Higuain, hvilken klasse de besidder, da de fuldkommen rundbarberede Deportivos forsvar i en grad, som bringer tankerne tilbage på AC Milans 2-0 mål i onsdagens Champions League-runde. Absolut fremragende fodbold og det lignende en hårdt tilkæmpet sejr.

 

I dommerens tillægstid fik Di Maria provokeret, den altid nærtagende dommer, Izquierdo, i en sådan grad, at argentineren modtog to gule kort på få sekunder.

 

Real Madrid holdt stand og lægger dermed pres på Atletico Madrid, som i morgen møder Espanyol.

 

Kampfakta:
Deportivo - Real Madrid 1-2 (1-0)
1-0 Riki (35.)
1-1 Kaka (73.)
1-2 Higuain (88.)

 

Dommer: Alvarez Izquierdo

 

Gule kort: Pizzi, Aguilar, Ayoze (Deportivo), Carvalho, Marcelo, Callejon, Di Maria (Real Madrid)
Røde kort: Di Maria

 

Deportivo la Corunas hold: Aranzubia, Silvio(Bergantinos, 25. min.), Kaka(Vazquez, 57. min.), Marchena, Ayoze, Aguilar, Assuncao, Gama, Valeron, Pizzi og Riki

 

Real Madrids hold: Diego López, Arbeloa, Pepe, Carvalho, Marcelo(Özil, 57. min.), Essien(Khedira, 57. min.), Modric(Cristiano Ronaldo, 57. min.), Callejón, Kaká, Di María og Higuaín.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 5 måneder siden #2 af Hugol
Di Maria er godt nok ik særlig smart, men hvor er dommerne da også svage når det omhandler pædagogik.

Har valgt at takke af på forum!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 5 måneder siden #3 af mortenj
Lækkert at se Ronaldo og Özil komme ind og levere så flot et indhop som de gjorde.

Dog stadig bekymrende hvor ringe vi er når vi stiller op med "b-kæden".

Alligevel er det lækkert at se holdet levere et comeback, der giver god moral inden de 3 svære kommende kampe.

Iøvrigt en elendig dommerpræstation, tydeligt at se at han er født i Barcelona - hold nu kæft hvor er han en hidsig dommer. Han har i hvert fald ikke niveauet til at dømme i La Liga, det er helt sikkert.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 5 måneder siden #4 af raul7=kongen

mortenj skrev: tydeligt at se at han er født i Barcelona - hold nu kæft hvor er han en hidsig dommer.


- Og så faldt niveauet alligevel til under dagens dommerpræstation.

Generelt dømmer han vel en glimrende kamp. Fint flow, lader meget passere, giver måske et par gule kort for meget, men egentlig ganske godkendt indsats - indtil overtiden.

Det er selvfølgelig en overreaktion af Izquierdo at smide Di Maria ud, omvendt skal argentineren aldrig sætte sig selv i den situation. Hvorfor overhovedet blive stående som et forkælet børnehavebarn, når man lige har fået et gult kort og dommeren har markeret, at frisparket ikke bliver taget før fløjten lyder?

Overreaktion eller ej. Det er mig ubegribeligt, at man som fan konstant tager idioti i forsvar. Det er ikke just fordi det er holdets, eller for den sags skyld Di Marias, første 'svipser' i denne sæson.

Man kan tilgivet det én gang, men når det gentager sig gang på gang, så er det bare dumt, patetisk og et tegn på mangel af karakter.
Følgende bruger(e) sagde tak: Roesen7, JimmyBroe, rezamadridista

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 5 måneder siden #5 af Jaken
Jeg undrer mig gang på gang hvor idotisk og snotdum Di Maria er! Det er helt ufatteligt! Jeg kan bestemt ikke se hvordan man kan klandre dommeren for den præstation. Di Maria skal aldrig gøre sådan noget, jeg havde også smidt ham ud.

Mht. selve kampen var det som enhver anden udebanekamp. Hektisk, ideeforladt, større perioder hvor modstanderen decideret udspiller os og generelt en kamp for livet. Jeg kan ikke umiddelbart huske en god præstation på udebane i denne sæson, på nær 1. halvleg af Valencia-kampen. Ellers er pointtab nærmest blevet forventeligt. Heldigvis formåede stjernerne at redde kampen, men hold da op hvor var det ikke kønt at se på. 1. Halvleg var noget af det mest forfærdelige længe....

No soy sólo perfecto, soy Madridista también
Sidste redigering: 13 år 5 måneder siden ved Jaken.
Følgende bruger(e) sagde tak: M_linding, Dios, Henrik--

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Mohammed186
  • Gæst
  • Gæst
13 år 5 måneder siden #6 af Mohammed186
Besvaret af Mohammed186 på emne Stjernerne afværgede katastrofen
Det var marcelo der blev udskiftet, og callejon flyttet ned på venstebacken.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 5 måneder siden #7 af rezamadridista
2 spørgsmål...
Er Higuain og offside i et forhold?
Og hvad er der med Di Maria og at miste bolden? - Jeg kan huske at jeg nåede op til 5 gange I TRÆK hvor han mistede bolden, mens vi var godt på vej til en mulig chance.

- Ingen svæver på banen som Zizou!
Sidste redigering: 13 år 5 måneder siden ved rezamadridista.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 5 måneder siden #8 af mortenj

raul7=kongen skrev:

mortenj skrev: tydeligt at se at han er født i Barcelona - hold nu kæft hvor er han en hidsig dommer.


- Og så faldt niveauet alligevel til under dagens dommerpræstation.

Generelt dømmer han vel en glimrende kamp. Fint flow, lader meget passere, giver måske et par gule kort for meget, men egentlig ganske godkendt indsats - indtil overtiden.

Det er selvfølgelig en overreaktion af Izquierdo at smide Di Maria ud, omvendt skal argentineren aldrig sætte sig selv i den situation. Hvorfor overhovedet blive stående som et forkælet børnehavebarn, når man lige har fået et gult kort og dommeren har markeret, at frisparket ikke bliver taget før fløjten lyder?

Overreaktion eller ej. Det er mig ubegribeligt, at man som fan konstant tager idioti i forsvar. Det er ikke just fordi det er holdets, eller for den sags skyld Di Marias, første 'svipser' i denne sæson.

Man kan tilgivet det én gang, men når det gentager sig gang på gang, så er det bare dumt, patetisk og et tegn på mangel af karakter.


Det er da en overreaktion af dommeren. Der er ingen grund til at give det 2. gule kort eftersom Di Maria er på vej væk fra bolden da dommeren går hen og giver det 2. gule kort?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 5 måneder siden #9 af M_linding
Jeg er enig i, at dommeren ikke bør udvise di Maria. Men jeg er nu alligevel glad for, at han gjorde det...

For måske er det den eneste måde der virker, hvis man skal ha' di Maria til at medbringe hjernen på banen!

Jeg er helt ubeskriveligt træt af de her møgunger, og deres uslukkelige tørst efter røde kort... Er det 9 ud af de seneste 16 kampe, eller sådan noget?!?!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • nocture
  • Gæst
  • Gæst
13 år 5 måneder siden #10 af nocture
Besvaret af nocture på emne Stjernerne afværgede katastrofen
Ufatteligt hvordan vi ikke tromler dem over.. Bliver så skuffet hver eneste gang jeg ser madrid mod de små hold, det er helt vildt hvor ringe vi spiller.
Jeg håber virkeligt at Ronaldo bliver.. er du gal han løfter vores spil gevaldigt! han er sgu uerstattelig den mand..

mht til Di madumpap, så er det sgu ikke så meget at sige - udover at han er en kæmpe kæmpe stor klaphat!! Han er så klasse, når han er motiveret og tingene lykkes for ham, men det er virkeligt sjældent det sker... Idag var ingen undtagelse. Han spiller dårligt og topper lige dagen med et velfortjent rødt kort.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • SK_92
  • Gæst
  • Gæst
13 år 5 måneder siden #11 af SK_92
Besvaret af SK_92 på emne Stjernerne afværgede katastrofen
Hvis jeg skal være ærlig, så er det yderst imponerende hvordan Real kunne smide et så stort beløb mod Tottenham i sommers for en spiller, der på PL-niveau overstrålede alle, og blev tidligere i sin karriere udnævnt som sit hjemlands håb, når han nu nærmest ser panisk ud på bolden, og vitterligt vil forsøge at løbe med nogle af ligaens etablerede spillere. Luka Modric er normalt en fantatisk spiller, og jeg skal da indrømme at jeg blev begejstret da de annoncerede hans ankomst. Men.. Jeg fortryder det inderligt nu, og jeg håber at han enten tager sig sammen nu her, hvor vi har yderst brug for ham, ellers må han væk til sommer. Han er desværre pt. ikke i stand til at bære den hvide trøje med stolthed, og tænker vi på den virak med Ronaldo, som ikke følte sig godt tilpas og ikke støttet nok, men stadig leverede alt hvad han kunne, og stadig gør, så tror jeg da helt bestemt at Modric får en gevaldig dummeflade over nakken..

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 5 måneder siden #12 af Daniel
Jeg føler næsten med Modric. Han var eminent i Tottenham, men i Real Madrid er han en klods om benet på holdet i kontrafasen (holdets varemærke). Han er ligeledes idéforladt i det stationære spil, hvor han af en eller anden mærkværdig grund, har mistet sin visionærer fordele og derfor også evnen til at lirke et kompakt forsvar op. Det er virkelig ærgerligt.

Kaká har grebet chancen igen. Han er pt. med i min stærkeste startopstilling i CdR-returen og CHL-returen. di María er et fjog - den er efterhånden ikke meget længere. Det kan godt ske, at folk ikke ser Bale i klubben, men han vil imo kunne bibringe klart mere end argentineren.

Det er ligeledes godt at se, at Özil, Ronaldo og Khedira er i absolut topform inden Barcelona og United-kampene. Det er alfa omega for succes.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum