Telefoot: Real Madrid er langt fremme i forhandlingerne med Paul Pogba

3 måneder 4 uger siden #1 af Administrationen

Pogba as 010219

Ifølge franske Telefoot er Real Madrid meget langt i forhandlingerne med Paul Pogba. Det beretter Frédéric Calenge.

Han er stjernereporter hos Telefoot og lavede i går en reportage om Zidanes transfer-ønsker for den kommende sæson og her slog han fast, at så snart man har Eden Hazard på plads i den spanske hovedstad, bliver Paul Pogba det næste transfermål.

Frédéric Calenge påpegede også problemerne omkring Pogbas løn og Manchester Uniteds uvilje mod at sælge, men han slog fast at tingene kan ændre sig lynhurtigt, hvis den engelske klub ender uden for Champions League i den kommende sæson, hvilket meget nemt kan blive tilfældet.

Samtidig berettede Calenge også, at engelsk presse er begyndt at kritisere Pogbas påståede attitude-ændring efter at rygterne om Real Madrids interesse er opstået.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 4 uger siden #2 af Fondo_Sur
Pogba kan ikke brilliere i United. Også vil man have ham til Real Madrid? Jeg vil se det før jeg tror det.

"La camiseta del Real Madrid es blanca, se puede manchar de barro, sudor y hasta de sangre... pero nunca de vergüenza"

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 4 uger siden #3 af Mølbat

Fondo_Sur skrev: Pogba kan ikke brilliere i United. Også vil man have ham til Real Madrid? Jeg vil se det før jeg tror det.


Han var fabelagtig i de første 7-8 kampe efter Solskjær havde taget over, men siden da er han igen faldet sammen og begyndt at præstere ligeså ringe som under Mourinho. Han er i den grad en humør-spiller, og jeg har også min tvivl om, hvorvidt han er i stand til at blive den nye leder på Real Madrids midtbane, som pressen har skrevet om på det seneste. Det skal dog siges, at spillere som Pogba og Cristian Eriksen har noget, som vores nuværende midtbane mangler noget så grusomt; mål i støvlerne. Der er stort set ingen måltrusset fra nogle midtbanespillere i kongeklubben, hvilket er en af grundene til, at man har scoret alt for få mål i indeværende sæson. Cristiano Ronaldo kunne i flere år dække for midtbanens ufarlighed, men nu er han væk, og de resterende offensivspillere er blot menneskelige foran kassen.
Ikke siden Ángel Di María har Real Madrid haft en reel målfarlig central midtbanespiller, som også samtidig var dynamisk i sit spil, og gjorde det noget nær umuligt at dække op for. Man kan måske argumentere for, at James også skal nævnes her, da han også var målfarlig, men han havde aldrig en reel fast plads på holdet. Nogle gange lå han inde centralt, mens han andre gange lå på kanten. Di María, i sin sidste sæson som Real Madrid-spiller, var central midtbanespiller, og IMO har Los Blancos ikke haft en ligeså god midtbane siden, man solgte ham til Manchester United.
Følgende bruger(e) sagde tak: BBB

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 4 uger siden #4 af Ramos4
Jeg har før været fortaler for Pogba's kvaliteter. Han har nogle klare forcer vi ikke har i forvejen. Men jeg må indrømme at som jeg ser ham og United spille pt. er det svært at se hvorfor vi skulle hente ham. Hvordan skal han være en leder i verdens største klub, når han ikke engang kan brænde igennem i United? Hvertfald ikke mere end en måned hist og her.

At vi solgte Di Maria var i øvrigt helt i skoven. Han var på toppen af sit spil og elskede at være i Madrid. Men der skulle jo være penge (gud forbyde vi går i minus i et transfervindue) til James.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 4 uger siden #5 af Bismo
Jeg har mine egne tvivl omkring et køb af Pogba, men jeg tror nu ikke, at man kan klandre ham for Uniteds horrible form! Hele holdet underpræsterer og niveauet af spillerne omkring ham er ikke særligt højt.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 4 uger siden #6 af Fondo_Sur
@Mølbat

Ja, der mangler klart noget kant og mål på midten. Men det betyder ikke, at klubben skal forsøge at finde den dyreste spiller på markedet, der ovenikøbet slet ikke har præsteret i Real Madrid-standarder i denne sæson. Mange har gjort det bedre! Som for eksempel Van den Beek fra Ajax. Den eneste grund til at Pogba er interessant er pga. hans market value, det ved vi alle. Hans evner som spiller er noget man lige ville få med i købet, ligesom den faste reservation af ham i startopstillingen uanset præstationer grundet det der med market value, en gigantisk løn og transfersum.

"La camiseta del Real Madrid es blanca, se puede manchar de barro, sudor y hasta de sangre... pero nunca de vergüenza"
Sidste redigering: 3 måneder 4 uger siden ved Fondo_Sur.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 4 uger siden #7 af El Siete
Jeg så egentlig gerne Pogba i klubben, men er bekymret over alt den snak fra United-fans og kommentatorer der gerne så han pakkede sine kufferter og smuttede fra klubben. Skal vi virkelig ud og give 150M og en skyhøj løn for en spiller der er mere og mere usikkerhed omkring? Leverer han varen fra dag et, som prisskiltet kræver. Det er godt nok noget af et sats synes jeg. Skulle man smide den slags penge ville jeg langt, langt hellere have De Bruyne. Hold op han er vild.
Jeg hælder mere og mere til Eriksen, både pga pris, personlighed, men især spillestil. Eller en type som Donny van de beek, som Fondo Sur nævner.

Madridista siden 2000. Raúl over dem alle.

Como no te voy a querer,
como no te voy a querer,
si eres campeón de Europa por décima vez.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 4 uger siden #8 af Ramos4
De Buyne får vi ca. dagen efter vi får Mbappe. Det sker ikke.

Men Eriksen giver mere og mere mening ift. Pogba. Billigere, billigere løn, mindre ego.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 4 uger siden #9 af Batmajn

Ramos4 skrev: De Buyne får vi ca. dagen efter vi får Mbappe. Det sker ikke.

Men Eriksen giver mere og mere mening ift. Pogba. Billigere, billigere løn, mindre ego.


Giver dig så meget ret her, at folk stadig nævner Mbappe og De bruyne giver ingen mening. Ingen af dem skifter. Og hvis de gjorde skal der mere end 500mio euro til.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 4 uger siden #10 af Numeredoce
De Bruyne er virkelig en fantastisk spiller, og nøj hvor kunne han gøre det godt.

Men selv HVIS han var til salg, er han så ikke alt for ofte skadet, til at det værd at smide 2-300 millioner efter ham? Mit indtryk er, at han ofte er ude med diverse skader, eller på vej tilbage fra dem

Jeg ved godt der er stavefejl i mit brugernavn...... Mit spansk er heldigvis blevet bedre siden ;-)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 4 uger siden #11 af Jonas


Han har talentet men en dårlige moral og personlighed. Vi skal ikke i nærheden af ham.
Følgende bruger(e) sagde tak: asp3200, Raul7-2880

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 4 uger siden #12 af Raul7-2880
Udover VM slutrunden og et par kampe i starten under Solskjær, har Pogba intet absolut INTET vist at han er værd langt over en milliard kroner værd.
Zidane er desværre opsat på at satse på ham og spillere som Marcelo og Isco.
Allerede før transfervinduet er i åbnet, så sidder jeg med følelsen omkring, at Zidanes transfervisioner skuffer fælt...
Følgende bruger(e) sagde tak: Jonas

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.