Optakt: Real Madrid vs. Real Betis

4 år 10 måneder siden #1 af raul7=kongen

Efter en af de mest deprimerende sæsoner i mands minde, er det endelig blevet tid til at lukke og slukke for 2018/19-kampagnen for Real Madrid. Det sker når Kongeklubben på Bernabeu tager imod Real Betis søndag klokken 12.

Hjemmeholdet har absolut intet at spille for, en tredjeplads bliver resultatet af sæson 1 efter Cristiano Ronaldo. For gæsterne er der en anelse spænding. Således kan det blive til alt fra 10-13, men det må også siges at være primært kosmetiske placeringer, for en klub som ellers havde europæiske pladser som målsætning inden sæsonen.

Søndag bliver også – forhåbentlig, vil de fleste fans mene – formentlig sidste gang walisiske Gareth Bale optræderne i den hvide trøje. Derfor bliver det også yderst spændende, hvordan Bernabeu tager imod spilleren, der har været alt fra afgørende i flere Champions League-finaler, til fornærmende ringe i indeværende sæson.

Derudover får spillere som Dani Ceballos, Marcos Llorente og Lucas Vazquez måske en sidste chance for at vise deres værd, inden det i sommerpausen skal afgøres om de har en fremtid i den spanske hovedstad. Ceballos som blev hentet hos netop Betis bliver helt sikkert spændende at følge, hvis Zidane giver ham minutter i opgøret.

Hos gæsterne er man uden den snart 38-årige profil Joaquin, hvorfor det tyder på et gensyn til en gammel kending i Jesé Rodriguez. Jesé, der engang var så lovende, har desværre aldrig fundet sig til rette i nogen klub siden han forlod barndomsklubben, kan passende bruge minutterne på at vise sit værd, så endnu en klub i næste sæson tør tage chancen med evighedstalentet. En trist skæbne, for en spiller, der engang var spået en ganske stor karriere.

En anden gammel kending, Sergio Canales, vil også gå glip af opgøret, da han er blevet – yeps, skadet. Canales har haft mere succes med karrieren end Jesé, og har derfor været en bærende kraft i sæsonen for Betis, men vil altså gå glip af opgøret.

Derimod er Lo Celso og Firpo begge med for de grøn-hvide. De to har i løbet af sæsonen begge været rygtet til Madrid, men efterhånden som de er gået i stå i sæsonens løb, er rygterne om dem også så småt forstummet til fordel for større navne. Men en stor indsats på Bernabeu har det med at ændre på den slags.

Zidane må til opgøret se bort fra Odriozola, Vallejo, Casemiro og Ramos. Derfor er der heller ikke meget tvivl om bagkæden, som vil bestå af Carvajal, Nacho, Varane og Marcelo. Bag dem forventer spanske medier at Keylor Navas vil få chancen i dennes måske sidste optræden på hjemmebane. Fremme i banen forventes unge Fede Valverde og Brahim Diaz at få spilletiden efter deres solide indsatser på det seneste, mens Kroos, Modric, Benzema og Asensio ligner de oplagte valg fra start.

Seneste opgør mellem de to hold var i januar måned, hvor Dani Ceballos i sidste øjeblik sikrede Real Madrid en 1-2 sejr med en stærk frisparksscoring.

Real Madrids forventede hold: Navas; Carvajal, Nacho, Varane, Marcelo; Modric, Valverde, Kroos; Asensio, Benzema, Diaz.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 10 måneder siden #2 af Daniel
Brahim OG Vinícius. Det her er en "must see" kamp!
Følgende bruger(e) sagde tak: ChrillRM14

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 10 måneder siden #3 af nono
Stærk opstilling!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 10 måneder siden #4 af Zyconith
OMG Benz... Hvor er det dejligt at have fået Vinicius tilbage!

Har Betis købt Lo Celso eller? Hvor har han bare spillet fantastisk i denne sæson.

"En los momentos difíciles uno necesita cariño no más palos" - Ramos

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 10 måneder siden #5 af Zyconith
Og sikke en aflevering fra Firpo til Lo Celso. Altså, Firpo, Celso, Carvalho, køb, køb køb!

"En los momentos difíciles uno necesita cariño no más palos" - Ramos

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 10 måneder siden #6 af Kiwes
New match, same bullshit.
60min mere og så er sæsonen slut!
Jeg ved ikke om det er mangel på selvtillid, lyst eller hvad det er men vi kan ikke strække 2 afleveringer samme.
Følgende bruger(e) sagde tak: Ramos4

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 10 måneder siden #7 af Ramos4

Kiwes skrev: New match, same bullshit.
60min mere og så er sæsonen slut!
Jeg ved ikke om det er mangel på selvtillid, lyst eller hvad det er men vi kan ikke strække 2 afleveringer samme.


Masser af indlæg ind i et tomt felt. Alt er som det plejer. Marcelo er ringere end nogensinde. Jeg tvivler på at en sommerferie kan gøre mirakler. Zidane har intet koncept og har aldrig haft det.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 10 måneder siden #8 af Kiwes

Ramos4 skrev:

Kiwes skrev: New match, same bullshit.
60min mere og så er sæsonen slut!
Jeg ved ikke om det er mangel på selvtillid, lyst eller hvad det er men vi kan ikke strække 2 afleveringer samme.


Masser af indlæg ind i et tomt felt. Alt er som det plejer. Marcelo er ringere end nogensinde. Jeg tvivler på at en sommerferie kan gøre mirakler. Zidane har intet koncept og har aldrig haft det.


En ting er sikkert. Vi skal ikke finde en backup til Marcelo - nej der skal findes en klasse opgradering. Det fint han kan lave nogle tricks hist og her og sætte sin nærmest e modstander, men jeg forventer meget mere når man smider så, LÆSE SÅ, mange bolde væk og forsvar så hovedløst. Modric synes jeg også er svær at gennemskue. En af Kroos og Modric skal væk, men jeg bliver mere og mere i tvivl om det skal være Modric i stedet for Kroos.
Sidste redigering: 4 år 10 måneder siden ved Kiwes.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 10 måneder siden #9 af Ramos4
Jeg skrev allerede for måneder tilbage at det var håbløst at give en 33årig Modric forlængelse og lønforhøjelse. 33 er rigtig meget for en spiller der ikke er keeper eller centerback. Men Kroos spiller lige så ringe, så den er lidt svær. Kroos virker mere lad og ligeglad, til gengæld har han alderen med sig. Men når det kommer til stykket er jeg fint tilfreds med at Modric kan få en flot afsked måske næste sommer, og så sender vi Kroos væk. Alt hans side til side pis og ingen tilbageløb er for skørt at se på.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 10 måneder siden #10 af Real HWL
Undskyld mit franske, men hold kæft en gang lort at se på. Forsvar og midtbane er helt væk, man kan ikke sætte 2 afleveringer sammen uden at smide bolden væk. BBV har desværre ikke fået så meget at arbejde med, og når de har, ja så løber det ud i sandet. Ærgerligt, havde lige glædet mig til at se de 3 spille sammen. Tror bare jeg går ud og nyder det gode vejr. Det her bliver man i skidt humør af.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 10 måneder siden #11 af Ramos4
William Carvalho er altså et bæst. Jeg har ikke set noget til ham der fra Lyon, men han skal dæleme være god for at være bedre. Carvalho havde højeste pass accuracy i første halvleg. Han kender ligaen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 10 måneder siden #12 af ChrillRM14
Fuck, jeg savner Ronaldo

Ærgerlig afsked for Navas. Fare Well :(

The Madrid shirt is white, can be stained with mud, sweat and even blood but never with shame - Santiago Bernabeu

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce