Navas som erstatning for Buffon?

7 år 3 uger siden #1 af Daniel

Gianluigi Buffon, der agerede reserve mellem stængerne i PSG i sidste sæson, er skiftet tilbage til Juventus, hvor han har udfoldet sit store målmandstalent det meste af karrieren.

Derfor mener den spanske sportsavis Marca at vide, at PSG har valgt at genoptage interessen i Real Madrids reservemålmand, Keylor Navas. 

PSG vil gerne have en erfaren reservemålmand, og den kasse passer Navas perfekt i, da han har vundet flere vigtige titler med Real Madrid.

For en måneds tid siden bragte Marca også en nyhed om, at Real Madrid og PSG allerede var i dialog om den 32-årige målmand, men i mellemtiden har spansk presse spekuleret i, om Real Madrid kunne have en interesse i at leje Andriy Lunin ud på ny og give Navas endnu en sæson i klubben, for ikke at bremse ukrainerens udvikling.  

Marca informerer videre, at Real Madrid regner med at kunne få op mod 20 millioner euro for Navas' evner mellem stængerne.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 3 uger siden #2 af JesperThomsen
Barndomsklub? Manden var 23 da han skiftede til Juventus..
Følgende bruger(e) sagde tak: andreashn, Ramos4

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 3 uger siden #3 af Daniel

JesperThomsen skrev: Barndomsklub? Manden var 23 da han skiftede til Juventus..


#fakenews

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum