Madridista.dk top 10: Disse nyheder læste I flest gange i 2019
Her på redaktionen er vi kommet sikkert ind i det nye år, og det vil vi fejre ved at kigge tilbage på de mest læste nyheder i 2019 - et tiltag vi startede op for kalenderåret 2018.
Eden Hazards skifte til den spanske hovedstad genererede en masse trafik på madridista.dk, men det var alligevel ikke en nyhed, der var stor nok til at snige sig ind i top 10 over sidste års meste læste - belgieren ramte imidlertid top 10 på anden vis.
Top 10 over de meste læste nyheder i 2019:
10. Zidane har bedt om firkløver
Zidane havde bedt om fire spillere forud for indeværende sæson. Han fik tre af dem. Hvem var den sidste, som han gerne ville have haft?
9. Modric var sur på Vinícius
Vinícius Jr. er en af verdens største talenter, men i Real Madrid er han stadig blandt de nederste i hierarkiet, og det fik brasilianeren at føle i El Derbí i sidste sæson, da han mistede bolden på et farligt sted, der førte til Griezmanns udligning - Los Blancos vandt kampen 1-3.
8. Zidane: Undskyld, Jovic
Luka Jovic fik blot ni minutter på banen i sommerens træningskamp mod Arsenal, da Nacho blev sendt ud efter to hurtige gule kort. Zidane var nødt til at ofre serberen af taktiske årsager, men følte det imidlertid nødvendigt at undskylde efterfølgende - en undskyldning Jovic tog godt imod.
7. AS: Real Madrid tæt på "Den næste Cristiano Ronaldo"
Real Madrid blev i starten af 2019 meldt tæt på "den næste Cristiano Ronaldo", der efter sigende render rundt i Benfica. Den 20-årige portugisiske angriber, Jota, har i indeværende sæson spillet 15 kampe på tværs af alle turneringer, scoret to gange og lavet to assists - han har lang vej endnu.
6. Real Madrid og Hazards trøjedilemma
Der var selv sagt mange spændende nyheder efter Eden Hazards ankomst til den spanske hovedstad, og en af dem var, hvordan Real Madrid skulle få den store trøjekabale til at gå op. I sidste ende var det Mariano Díaz, der pænt måtte give det legendariske 7-tal videre til belgieren.
5. Vinícius "forlader" Real Madrid
Clickbait når det er bedst? Måske. Men Vinícius har ikke været sig selv i indeværende sæson, hvor de store præstationer fra i fjor har ladet vente på sig, og i starten af september håbede Real Madrid på, at han kunne genopfinde sig selv i landsholdslejren med Brasilien.
4. Klar Paris SG-besked til Real Madrid
Kylian Mbappé er fodboldens mest eftertragtet spiller, da han allerede, i en alder af blot 21 år, hører til blandt verdens absolut bedste fodboldspillere. Derfor har PSG's pengestærke præsident, Nasser Al-Khelaifi, også været nødt til at løfte pegefingeren mere end én gang overfor interesserede klubber.
3. Zidanes løn afsløret
Hvor meget tjener Zinedine Zidane egentlig som Real Madrid-træner? Hvis du ikke var en af de knap 10.000, der læste nyheden i 2019, kan du passende hoppe ombord i den nu og blive lidt klogere på franskmandens økonomi.
2. Florentinos transfer-trick
Florentino Pérez er en snedig forretningsmand med et trick eller to i ærmet, og i sommer havde han lagt i kakkelovnen til det helt store, som dog endte uforløst i sidste ende, da det ikke lykkedes Real Madrid at lande hverken Kylian Mbappé eller Paul Pogba.
1. Real Madrid følger FCK-talent
I juni måned blev Real Madrid sat i forbindelse med "den lille Modric", Robert Mudrazija, der tjener til dagen og vejen i FC Københaven. Den 22-årige kroatiske midtbanespiller har blot spillet seks kampe for den danske topklub i indeværende sæson, hvorfor Los Blancos, helt naturligt, heller ikke har fulgt op på deres interesse i ham siden.
Tak for den store opbakning i 2019!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Donmanuello
- Offline
- Junior bruger
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Donmanuello skrev: Links virker ikke.
Mange tak. Det skulle gerne virke nu.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Donmanuello
- Offline
- Junior bruger
-
Perfekt. Mange tak.Daniel skrev:
Donmanuello skrev: Links virker ikke.
Mange tak. Det skulle gerne virke nu.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
