Real Madrid og Hazards trøjedilemma

Det forventes, at Eden Harzard inden længe præsenteres som Real Madrid-spiller, men der er bare ét problem ved belgierens skifte.

Harzard spiller nemlig både med trøje nr. 10 i sin nuværende klub, Chelsea, og på det belgiske landshold, men trøjen er ikke ledig hos Real Madrid. Ballon d’Or-vinder, Luka Modric, har nemlig nr. 10, og Los Blancos er eftersigende ikke interesseret i, at fratvinge kroaten sit trøjenummer.

Real Madrid arbejder angiveligt på højtryk for belgierens præsentation, som de håber og forventer vil skabe stor opmærksomhed fra klubbens tilhængere. Derfor håber Real Madrid på, at kunne præsentere Hazard sammen med næste sæsons hjemmebanetrøje, hvor de gerne vil have både navn og nummer på den 28-årige Hazards trøje.

Lige nu er det kun nr. 16 der er ledig i førsteholdstruppen. Et nummer som hverken er forbundet med tidligere store spillere i Real Madrids historie eller til Hazard selv.

Nr. 7 er optaget af Mariano Diaz, der var den eneste spiller, som havde mod på at overtage nummeret efter Cristiano Ronaldo, og han har meldt ud, at han bliver i klubben i næste sæson.

Nr. 11 bliver muligvis ledig, hvor walisiske Gareth Bale bliver solgt i løbet af sommerens transfervindue, men nummeret er angiveligt blevet lovet til Vinicius Junior, der på nuværende tidspunkt har nr. 28.

Da Hazard startede i Chelsea spillede han i nr. 17, hvorfor det også kun være en mulighed. Men nr. 17 er optaget af Lukas Vazquez.

Real Madrid har, ifølge MARCA, ikke til hensigt et fratage nogle af de nuværende spillere deres nummer, men Hazards præsentation presser sig på, og de er nødt til at komme op med en løsning, inden belgieren offentliggøres.

Seneste artikler...