Optakt: Real Madrid - Alavés, LaLiga, 35. spillerunde

3 måneder 2 uger siden #1 af Nicklas
Real Madrid kan...

OptaktAlaves
Real Madrid kan i aften bringe sig et stort skridt nærmere det spanske mesterskab, når de møder ligaens nr. 17 fra Alavés i endnu en “finale” på Estadio Alfredo Di Stéfano. Kongeklubben mangler nemlig blot otte point for at sikre sig titlen for 34. gang i historien, og de første tre skal komme i aften.

Målt på de seneste syv kampe (post-corona) bør det da heller ikke være de store problemer der venter forude. Real Madrid har vundet alle syv kampe med en samlet målscore på 13-2, mens Alavés blot har vundet én og tabt seks med en samlet målscore på 3-14. Sejren kom mod Real Sociedad den 18. juni, og siden da har man tabt fem kampe i træk, bl.a. 0-6 mod Celta. I løbet af sæsonen er det blevet til sølle 9 point på udebane i 17 kampe.

Det blev da også for meget for ledelsen i Vitória, der valgte at fyre træneren, Asier Garitano, søndag den 5. juli efter et år i jobbet. Ny i sædet er den tidligere Racing Santander-, Málaga- og Levante-træner Juan Ramón López Muñiz, som er ansat frem til slutningen af sæsonen. Garitanos kontrakt ville ellers blive automatisk forlænget, hvis klubben blev reddet, men klubbens ledelse var allerede begyndt at kigge frem mod næste sæson, og her er Garitano altså ikke en del af planerne. Derfor valgte de at fyre ham inden de havde sikret sig en ny sæson i LaLiga. Det er således anden gang inden for to uger, at Real Madrid skal op imod et hold med en helt ny træner (første gang mod Espanyol).

I skrivende stund er Alavés LaLigas nr. 17, tre point foran Mallorca under stregen. Med en sejr i aften vil de bringe sig op på 15. pladsen, men det vil altså kræve mere end de hidtil har vist i denne sæson. Det er nemlig ikke en tilfældighed der har bragt dem så langt ned i tabellen; tager man et kig på xPTS (forventede point) og xG (forventede mål) ligger de nemlig under stregen i begge kategorier, hhv. som nr. 18 og 19. I Real Madrids tilfælde er det nærmest det modsatte der er tilfældet. Her er man nemlig nr. 1 i xG, xPTS og naturligvis også i xGA (forventede mål imod).

Alavés’ farligste offensive våben er den tidligere Deportivo La Coruña-spiller Lucas Pérez, som står for 11 af holdets 32 mål. Efter ham kommer den tidligere Real Madrid-spiller Joselu med 10 må, så tilsammen har de to spillere scoret 65% af Alavés’ LaLiga-mål i denne sæson. For Lucas Pérez er det dog ikke blevet til post-corona, mens Joselu har scoret et enkelt; på straffespark mod Atlético.

De to hold mødtes senest i november 2019, hvor Real Madrid vandt med 2-1 på mål af Sergio Ramos og Dani Carvajal. De har i “nyere tid” (siden Alavés vendte tilbage til LaLiga i 2016) mødt hinanden syv gange. Her er det blevet til seks sejre til Real Madrid og en enkelt sejr til Alavés.

Endnu engang møder man altså et hold med ryggen mod muren, og som vi har set de seneste par uger, bliver det formentlig ikke let. For Real Madrid er det blot blevet til tre mål i de seneste tre kampe, to på straffespark, og det vidner også om et hold, der har haft svært ved at finde melodien. I hvert fald offensivt, for defensivt har der ikke været en finger at sætte på indsatsen. Eder Militão erstattede en skadet Raphaël Varane mod Getafe, og selvom han viste usikkerheder, kom det ikke til at betyde noget. I den efterfølgende kamp, mod Athletic, spillede han til gengæld en rigtig fornuftig kamp.

Til kampen i dag er det dog et noget decimeret forsvar Real Madrid kan stille med. Kaptajn og talisman Sergio Ramos har valgt at tage en fridag med en nøje planlagt karantæne og det samme har Dani Carvajal. Samtidig er Nacho stadig skadet, så man står uden en reel højre back til kampen. Én løsning kan være at lade Lucas Vázquez spille den, mens en anden kan være at rykke Casemiro ned i forsvaret og skubbe Militão ud på højre back.

I truppen er også 18-årige Miguel Gutiérrez, men han er til dagligt venstre back, så det vil kræve, at Mendy spiller højre back, ligesom det vil kræve, at Zidane giver debut til en ung spiller i så vigtig en kamp. Usandsynligt, når man tænker på Zidanes kærlighed til den gamle garde.

På midtbanen vil Toni Kroos, ifølge spansk presse, erstatte Fede Valverde i startopstillingen, mens Vinícius erstatter Rodrygo i frontkæden.

Kampen sparkes i gang kl. 22:00 og kan ses på TV2 Sport X og TV2 Play. Efter kampen drøner vi i studiet og optager podcast til det hungrende folk. 

Real Madrids forventede hold: Courtois, Lucas Vázquez, Varane, Militão, Mendy, Modric, Casemiro, Kroos, Asensio, Benzema, Vinícius.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 2 uger siden #2 af DeLaRed
Da Zidane forventer at dette bliver den letteste kamp af de resterende, vil han i aften spare spillere til den sidste slutspurt, og han har derfor hevet et es op ad ærmet.

Forventet start opstilling mod Alaves:

HELGUERA!

Resten af holdet spares ;-)

Donde está la biblioteca?
Sidste redigering: 3 måneder 2 uger siden ved DeLaRed.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 2 uger siden #3 af Ramos4
Isco fra start igen-igen. Sikken en fryd for øjet det bliver.

Ellers ingen overraskelser.

Sue me.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 2 uger siden #4 af elle44
Er nervøs for den her kamp

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 2 uger siden #5 af JesperThomsen
Var Isco & Vini ikke i start 11-eren?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 2 uger siden #6 af Sahinovic
Hvad sker der for Mendys fart :-D

Florentino Pérez

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 2 uger siden #7 af mohbar
Det er en total rodet affære! Uanset om vI tager la liga så SKAL der meget snart komme et koncept og spillestil, ellers bliver det for kedeligt. Og så lidt symptomatisk får vi et (korrekt) straffe :)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 2 uger siden #8 af DeLaRed
Så har Barca fans endnu en dom at beklage sig over...klokke klart straffe!

Donde está la biblioteca?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 2 uger siden #9 af Kiwes
Følgende bruger(e) sagde tak: DeLaRed

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 2 uger siden #10 af Sahinovic

mohbar skrev: Det er en total rodet affære! Uanset om vI tager la liga så SKAL der meget snart komme et koncept og spillestil, ellers bliver det for kedeligt. Og så lidt symptomatisk får vi et (korrekt) straffe :)

Ser du kampen, eller var det bare noget du skulle ud med? For det er ikke ligefrem dårligt det der foregår på banen. Det bedste vi har spillet siden corona-pausen.

Florentino Pérez

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 2 uger siden #11 af DeLaRed
Courtois!

Donde está la biblioteca?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 2 uger siden #12 af DeLaRed
Så få da dommeren ud, så vi kan komme videre med kampen!

Donde está la biblioteca?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.