Optakt: Osasuna - Real Madrid, LaLiga, 18. spillerunde

3 år 2 måneder siden #1 af Nicklas
...

Real Madrid skal i aften på besøg på Estadio El Sadar, hvor Osasuna agerer vært for en kamp, der er top mod bund. Eller det vil sige, at man håber på, at man i aften kan tage imod Real Madrid. Det er nemlig ikke sikkert, at banen er klar til kampstart kl. 21, som følge af et rædderligt vintervejr i Spanien. Hvis Real Madrid skulle spille hjemmekamp i dag var den med sikkerhed blevet aflyst, som Atlético Madrid - Athletic Club er blevet det.



Som tidligere beskrevet her på siden, valgte Real Madrid i fornuftens tegn at rejse tidligere mod Pamplona end man normalt havde gjort for at undgå, at man ikke kunne forlade hovedstaden. I går aftes kl. 19 sad trup og stab så klar i flyet i Madrids Barajas-lufthavn, men flyet skulle ingen steder. Ikke de første par timer i hvert fald. Efter 3-4 timers ventetid på landingsbanen fik flyet dog tilladelse til at lette fra en lukket lufthavn, så optakten har ikke været helt optimal for Kongeklubben. Det kan faktisk undre, at man er villig til at udsætte fodboldspillere for den risiko.

I Pamplona er man i skrivende stund i gang med varmelamper og håb for at gøre banen sikker at spille på, og som det så ud kl. 11 ligner det en bane, der godt kan være klar til topfodbold kl. 21. Men det bliver altså en kamp der skal spilles i kulde. Vejrudsigten for Pamplona siger -1 grad i aften, men til gengæld vil snevejret aftage.



Nå, tilbage til kampen på El Sadar. Real Madrid kommer fra otte kampe i træk uden nederlag. Kun kampen mod LaLigas ringeste mandskab, Elche, blev ikke vundet. Her måtte man efter en pivringe anden halvleg nøjes med 1-1.

I den efterfølgende, og seneste, kamp mod Celta kom Real Madrid godt ud af starthullerne og allerede efter fem minutter kunne Marco Asensio notere sig for sæsonens første assist, da han fandt en flyvende Lucas Vázquez på bageste stolpe, der lavede sin bedste Cristiano-efterligning og stangede bolden i kassen til 1-0. I anden halvleg gengældte Lucas så tjenesten og serverede en chance for Marco Asensio der sikkert sparkede bolden i kassen.

De to hårdtarbejdende herrer forventes at få genvalg til aftenens kamp, hvor et alternativ til venstrekanten ellers kunne være holdets dyreste spiller, Eden Hazard, som igen er med i truppen. Om det er en god idé at lade ham spille på en bane der kan tænkes at være i ringe forfatning pga. vejret er så en anden sag.

Mens det måske var en overraskelse, at både Marco Asensio og Lucas Vázquez noterede sig for assist og mål, kom det næppe som en overraskelse for nogen, at Dani Carvajal fik raget den obligatoriske advarsel til sig. Det betyder så, at han afsoner karantæne i aften og formentlig erstattes af Nacho, mens Sergio Ramos har overstået sin sygdom og er tilbage på banen.

På midtbanen peger de spanske medier på genvalg af Toni Kroos, Casemiro og evigt unge Luka Modric, mens Karim Benzema formentlig også kan se frem til 90 minutters fodbold.

Hos hjemmeholdet er det helt farlige kommet fra de to kanter Roberto Torres og Ruben García, der står noteret for hhv. fire og tre mål. Sidstnævnte har i øvrigt også leveret tre assists. De to angribere, Budimir og Calleri, har scoret to mål hver i sæsonen. Osasuna er i øjeblikket nr. 19 i LaLiga med 14 point for 16 kampe. De har scoret 15 mål og lukket 25 ind.

Det er et hold, som Real Madrid bør tage sig af med forholdsvis stor afstand, men de seneste mange måneder har også vist, at man har det meget svært med at lægge afstand til modstanderne i kampene og dermed få de “lette” sejre. Hvor det før i tiden var ganske normalt, at Real Madrid fik sig en storsejr, er det altså kun sket én gang i indeværende sæson, at man har vundet med mere end to mål. Det skete i ottende runde, da ligaens bundprop, Huesca blev slået med 4-1.

Real Madrid har dog vundet de seneste syv indbyrdes opgør, mens man skal hele 13 opgør tilbage for at finde seneste Osasuna-sejr over Real Madrid. Det var i 2011, hvor kampen blev 1-0.

Kampen sparkes forhåbentlig i gang kl. 21:00 og kan ses TV2 Sport X.

Real Madrids forventede hold: Courtois, Nacho, Varane, Ramos, Mendy, Modric, Casemiro, Kroos, Lucas Vázquez, Benzema, Asensio.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 2 måneder siden #2 af Kiwes
Ved ikke om folk følger med i situationen I Pamplona. Men jeg håber godt nok ikke at vi skal spille kampen i aften. Forkert forbruger nøgle/hemmelighed i konfiguration (live billeder)

Edit: Whatever fatter ikke det link system der.
Sidste redigering: 3 år 2 måneder siden ved Kiwes.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 2 måneder siden #3 af Ramos4
Kan du ikke bare poste linket helt normalt?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 2 måneder siden #4 af Realex

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 2 måneder siden #5 af Kiwes
zZzZzZzZ¨

Nu må Zidane simpelhen give dem en røvfuld i pausen i bede dem komme op i gear!
Ta Kroos ud og smid Ødegaard ind.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 2 måneder siden #6 af DeLaRed
Slap af! med den bane er det jo umuligt at spille fodbold paa Real's praemisser. Den eneste taktik naar Osasuna sidder saa dybt, er at forsoege at faa hjoerne-spark, det er tilfaeldigheder der kommer til at afgoere en saadanne kamp, og det er sku synd at give Real skylden for det!

Donde está la biblioteca?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • 9eren
  • 9eren's profilbillede
  • Offline
  • Platin bruger
  • Platin bruger
  • Real Madrid er en livsstil, Spanien og Madrid er mit hjem
3 år 2 måneder siden #7 af 9eren
Damn ham der Hazard er god og passer helt ind på holdet !

Ønskelisten: Frimpong, Alphonso Davies, Juanlu, M, Gutierrez, Jobe Bellingham, Rafa Marin, Leny Yoro, (Florian Wirtz).

RM TV Über alles

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 2 måneder siden #8 af Cristiano7

DeLaRed skrev: Slap af! med den bane er det jo umuligt at spille fodbold paa Real's praemisser. Den eneste taktik naar Osasuna sidder saa dybt, er at forsoege at faa hjoerne-spark, det er tilfaeldigheder der kommer til at afgoere en saadanne kamp, og det er sku synd at give Real skylden for det!


Skal vi nu agere som Barcelona og brokker over banen? Ej...
Følgende bruger(e) sagde tak: Kiwes, longwind

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 2 måneder siden #9 af Fondo_Sur
3 point eller farvel.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 2 måneder siden #10 af Ramos4

DeLaRed skrev: Slap af! med den bane er det jo umuligt at spille fodbold paa Real's praemisser. Den eneste taktik naar Osasuna sidder saa dybt, er at forsoege at faa hjoerne-spark, det er tilfaeldigheder der kommer til at afgoere en saadanne kamp, og det er sku synd at give Real skylden for det!


Bolden ruller da ganske fint. Vi har ikke skabt en eneste reel chance. Og det er altså ikke ligefrem første gang det sker. Intet løb i mellemrummene. Ingen midtbanespillere der kommer i feltet. Stillestående. Spil på ydersiden af forsvaret konstant. Indlæg.

Få nu Valverde ind - han kommer da med i feltet. Måske to angribere i boksen? Tør man foreslå noget så drastisk?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 2 måneder siden #11 af Macon
ind med valverde og måske mariano så vi har noget i boksen.

En god ide med hazard på den bane, med hans skades historie hos os.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 2 måneder siden #12 af Doc.juego
Holdet kunne formentlig profitere af ødegaard og valverde lige nu.
En til de bydende løb, en der ligger i mellemrummet og spiller bolden dybt.

Spørgsmålet er hvem der skal ud, udover formentlig kroos.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce