Optakt: Getafe - Real Madrid, LaLiga, 31. spillerunde

1 år 3 måneder siden #61 af DeLaRed
Jeg synes det er en smule skaegt at fans i lang tid nu har snakket om at vi skal af med Ramos, Varane, Vini og Benzema til naeste season, naar vi har spillere som Marcelo, Isco, Mariano, (Jovic), Odriozola, samt en Eden der aldrig spiller, i truppen. Hvad nu hvis vi bare skiftede de 5-6 stykker ud med bedre spillere og derved fik mere konkurrence paa pladserne samt mulighed for at rotere uden at hele korthuset skal falde fra hinanden. Hvis vi saa ogsaa kunne faa bugt med bare 50% af skaderne, saa ville vi have et langt mere konkurrence dygtigt hold.

For faktum er det hjaelper ikke at skifte Varane ud med Kounde eller Vini ud med Mbappe, naar man stadig paa dage som disse skal saette sin lid til spillere som Marcelo, Isco og Mariano, det nytter bare ikke, det er der absolut ingen titler i (paa naer maaske et Copa dell Rey trofae hvis man er virkelig heldig)

Donde está la biblioteca?
Følgende bruger(e) sagde tak: ElMadrid, Madrid1998, Ramos4

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 3 måneder siden #62 af Daniel
​Mit take på aftenens forestilling på Alfonso Pérez:

Jeg er godt tilfreds. Vi vandt ét point - vi tabte ikke to, i min optik. Det her var Getafes kamp - de tabte omvendt to point. De var farligere end os, skarpere end os og bedre på bolden end os. De havde nogle virkelig gode tilbud, men Courtois stod heldigvis en forrygende kamp, ligesom Militão OG Chust spillede en flot kamp i det centrale forsvar. Getafe havde en xG på 2,19 mod Real Madrids 0,62 - vi skabte med andre ord ingenting offensivt. 

Det gør selvfølgelig ondt at sætte point til i mesterskabskampen. Det er klart. Men omstændighederne taget i betragtning, kan jeg simpelthen ikke klage over gårsdagens vigtige point. Kontekst:

Zidane ruller altså ud med Marcelo på venstrebacken, og han synes helt færdig, selvom han stadig kan sine ting med bolden ved fødderne. Herudover Chust, der spillede sin blot tredje kamp for Real Madrids førstehold i går samt Militão, der for få uger siden var en spiller, man betragtede som et fornuftigt fjerdevalg - Chust i øvrigt femtevalget. Prikket over i'et i bagkæden var selvfølgelig Odriozola. De fire spillede senest sammen mod Alyocano og det gik trods alt ikke lige så skidt mod Getafe.

På midtbanen var Zidane nødt til at spille Modric ude af position på 6'eren, og han gjorde det da fornuftigt nok, indtil gassen gik af ballonen. Herudover Rodrygo ude af position på den centrale midtbane og Isco, der selvfølgelig også blot er en skygge af sit gamle jeg, selvom han gjorde det OK i går faktisk. 

På toppen Mariano, der bare er en dårlig fodboldspiller, flankeret af Vini Jr. og Asensio. Det skulle med andre ord blive en febrilsk og krampagtig omgang, hvor der skulle noget tilfældigt til, hvis vi skulle lande tre point. Vi ville jo aldrig få en sammenhæng mellem midtbane og angreb med de folk på banen.

Omvendt vil jeg gerne rette en helvedes masse kritik imod Real Madrids prioritering. Hvad fanden ligner det at spille spillere som Blanco, Arribas, M. Gutiérrez og i mindre grad P. Ramón 90 minutter for Real Madrid Castilla aftenen inden en potentielt afgørende kamp i mesterskabsræset? Blanco spillede nogle flotte minutter, men hvad kunne det ikke være blevet til, hvis han havde haft helt friske stænger og måske endda kunne have startet? Det havde så rykket Modric længere frem, og han havde givetvis haft evnerne til at kunne sætte Vini Jr. bedre i scene. 

Nok om det. Vi har Cádiz i næste kamp. Der har vi forhåbentlig en lille håndfuld førsteholdsspillere tilbage. Atlético Madrid har endnu en nem kamp i form af Huesca, men skal runden efter til Bilbao, hvilket nødvendigvis ikke bliver en nem opgave. Barcelona har Getafe hjemme i midtugen og Villarreal ude i weekenden. Jeg kunne godt forestille mig, at begge hold kommer til at sætte point til, men skal vi lukrere på det, kræver det selvfølgelig, at vi selv høster 2x3 point i kampene mod Cádiz og Betis - vi er stadig bedre indbyrdes Atlético Madrid og Barcelona. Det er slet ikke uvæsentligt, når så få point adskiller holdene i toppen af tabellen.
Sidste redigering: 1 år 3 måneder siden ved Daniel.
Følgende bruger(e) sagde tak: Lars1991, andreashn, Madrid1998, Thomaskjensen, Fondo_Sur, El Siete, DeLaRed

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 3 måneder siden #63 af Lars1991
​Jeg var også meget imponeret af især Blanco, ikke mindst hans attitude. Han virkede slet ikke påvirket af at han nu spillede på førsteholdet. Hans kropssprog var fantatisk, gestikulerede meget osv. Ham kunne vi jo nok godt have brugt fra start! Så ja enig, mærkeligt at de, og især han, skulle spille fuldtid for Castilla.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.