Madridista.dk mener: Drømmescenariet; Haaland til FC Barcelona

2 år 2 måneder siden #1 af Administrationen
Lige et spørgsmål;...

Lige et spørgsmål;

Hvor meget fransk fodbold ser du?

Ikke alverden, vel?

Spøjst.

Ligue 1 har da ellers lækkerier nok at byde på med forbløffende fodboldnavne som Messi, Neymar, Mbappe, Verratti, Sergio Ramos og Keylor Navas.

Problemet? Tja, alle nævnte spillere optræder for en og samme klub, Paris Saint-Germain, i en turnering, hvor hovedstadsholdet allerede midtvejs har 11 point til nummer to – og hvor mesterskabet er en selvfølge på højde med at nytåret falder efter julen i årskalenderen. Derfor fejrer man heller ikke franske trofæer hos det Qatar-statsejede-legetøj – her tæller kun internationale titler, og de lader vente på sig.

Måske fordi man ikke presses nok til hverdag?

Men – altså – hvorfor denne indledning om fransk fodbold; du, kære læser har jo allerede tilkendegivet, at du finder inderligt uinteressant.

Udelukkende af den lidt søgte præmis, at vi kan risikere at trække samme nittelod i det store fodboldlotteri om meget få år i forhold til La Liga.

Barcelona og Real Madrid har nemlig brug for hinanden, som månen har brug for solen; uden sidstnævnte ser ingen førstnævnte.

Helt instinktivt er Barcelonas nedsmeltning naturligvis vanvittigt underholdende, ikke en dag uden smukke katastrofer fra den spanske østkyst. Senest at man ikke har råd til at indskrive Ferran Torres og at Dembele angiveligt er verdens bedste fodboldspiller – når han ikke lige er skadet eller spiller Playstation.

Men, men, men netop dette giver også samtidig anledning til dybere rynker i Florentino Perez' allerede godt, ru ansigt. Real Madrids præsident er om nogen klar over, at en devaluering af FC Barcelona også medfører en forringelse af La Liga som helhed og dermed også af det specifikke produkt, som Real Madrid trods alt er.

Ingen tror for alvor på, at rivaliseringerne med Atlético Madrid, Sevilla eller Valencia bare tilnærmelsesvis når den historiske storhed og fortællekraft, der ligger i opgørene mellem Los Blancos og Blaugrana – ingen. Om så Diego Simeones tropper skulle udfordre år efter år, så mangles stadig de historiske vingesus, avisskriverier, drillerierne på arbejdspladsen og visheden hos selv end ikke ret fodboldkyndige om at El Clásico - dét er noget særligt.

Og hvor meget Laporta og Piqué prøver at ihukomme kritikken med en overflod af ligegyldigheder om, at Barcelona er på vej tilbage, at talentmassen er enorm (er den nu virkelig det?!), at Gavi er en mega stjerne og at Xavi er verdens bedste træner (pt er han faktisk markant dårligere end Koeman... ), så tror ingen rigtigt på det.

End ikke i Barcelona-kredse, hvor kritikken fra de indre linjer og på fan-fora hagler ned over spillere og ledelse.

Troen fra omverdenen, de pengestærke sponsorer og den almene fodboldseer vil først for alvor indfinde sig den dag, Barcelonas nyindkøb ikke hedder Dani Alves, Araujo, Abde og Luuk de Jong, men derimod har noget mere storhed over sig.

Derfor må vi som madridistas – hvor ondt det end gør at tænke tanken – håbe på, at Laporta tager fornuftige økonomiske beslutninger, strikker holdbare betalingsaftaler sammen, afskipper de knap så gode spillere (der er mindst et par containere, der skal fyldes der) og helhjertet går efter langt større navne.

Udelukkende for, at FC Barcelona snarest muligt genfinder sin position som en slagkraftig modstander, der kan true og endda vinde et par mesterskaber hist og her; simpelthen for at holde liv i La Liga, en turnering, der alt rigeligt har ligget underdrejet siden afgangen af Cristiano Ronaldo, og sidenhen også de bemærkelsesværdige farvel til både Lionel Messi og Sergio Ramos. De spillertransfers viste os en masse ting, men mest af alt, at Messi (og Barcelona9 havde brug for Cristiano Ronaldo (og Real Madrid) og vice versa.

Derfor er det også min helt personlige, forbudte fantasi, at klubberne lykkedes med at reinstallere en lignende rivalisering i mellem sig – mens Mbappe må regnes som særdeles sikker i den hvide trøje fra næste sæson, så blæser en anden verdensstjernes navn fortsat i vinden; Erling Haaland.

Hvor fantastisk vil det ikke være for La Liga, hvis det rent faktisk kan lade sig gøre for Laporta at gøre nordmanden til frontfigur i sit sportslige projekt, alt i mens vi lader franskmanden være det i vores?

Forestil jeg disse offensiver overfor hinanden i de opgør, der rammer os i kommende sæson; Vinicius, Benzema, Mbappe versus Fati, Haaland, Ferran Torres.

Det er trods alt en hel del mere tillokkende end en catalansk offensiv, hvor Haaland udskiftes med Braitwaite and Luuk de Jong; trods alt. Læg dertil rygterne om tilgange af Azpilizueta og Andreas Christensen, hvilket også vil være markante forbedringer af Barcelonas gennemhullede defensiv.

I hvert fald er afstanden for stor mellem klubberne, og det kan end ikke en boldbesiddelse på 80% rokke ved – vi får endnu en cementering af den påstand på onsdag, når Jutgla og Abde skal vise, at de er ligeså dygtige fodboldspillere som Vinícius og Benzema.
Det er de naturligvis ikke - og måske netop derfor har jeg aldrig glædet mig så lidt til et El Clásico.

Den følelse kan kun Laporta ændre på.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 2 måneder siden #2 af mohbar
En drøm for nogen (de færreste) et mareridt for andre :-)

Jeg kan simpelthen ikke forestille mig at Haaland vil skifte til Barcelona i den forfatning de er i pt. Skulle Dortmund møde Barca over 10 kampe, vil Dortmund højst sandsynligt vinde de 5, 3 uafgjorte og 2 sejre til Barca. Og alle 10 kampe vil være med Barcelona som det dårligst spillende hold med eller uden Haaland.

Sådan som det er pt. og muligvis vil vare mindst 2 sæsoner, er det os der vil svinge taktstokken i La Liga. Den eneste trussel Haaland vil have i Real Madrid truppen, vil være Benzema (Mbappe spiller i en anden position end nordmanden) og Benzema vil højst sandsynligt toppe til kommende VM. Derefter vil han vende træt hjem til Madrid og vi vil se en nedadgående kurve da han kun bliver ældre.

Som en der har holdt med Madrid siden Laudrup tiden, kan jeg kun insistere på at Haaland og Mbappe simpelhen skal til Madrid. Det har jo altid været en del af den kæmpe konkurrence  mellem de to klubber, at vi begge går efter de bedste spillere, og skide vær med de andre. Og vi har også gået efter deres bedste, ligesom de har forsøgt at gå efter vores.

Er kold høne hvad angår ønsket om at genskabe "Ronaldo vs. Messi" i hhv. Real og Barca. Real SKAL gå efter de allerbedste spillere og de skal gøre alt for at de kommer til Real. Kommer Haaland så til Barcelona (ligesom det endte med Neymar pga sorte penge) så er det bare ærgerligt. Men Real bør aldrig se til den anden side når en - meget mulig - mulighed for at få Haaland ind i stalden, bare fordi at det vil styrke La Liga.

Og jeg er absolut overbevist om at Perez har samme "kyniske" holdning ift. Barcelona. De ligger som de har redt og må sejle deres egen sø.
Sidste redigering: 2 år 2 måneder siden ved mohbar.
Følgende bruger(e) sagde tak: NadaMás

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 2 måneder siden #3 af nono
Altså det gode ved at købe begge er, at man er forholdsvist garanteret at én af dem kommer til at indfri forventningerne. Lidt ligesom Cristiano Ronaldo og Kaka. Min dybt pessimistiske formodning er desværre at en af dem - á la Kaka eller Hazard -aldrig finder musikken i hovedstaden.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 2 måneder siden #4 af Ramos4
Der findes trods alt andre spillere i verden end Mbappe og Haaland. Hvis vi ikke får begge to, overlever vi nok. Og hvis Barca ikke får Haaland, så overlever de også. Så jeg synes klart vi skal gå stenhårdt efter begge spillere og ikke tænke på andre.

Det er vigtigt for La Liga med et slagkraftigt Barcelona-hold, men så må de købe Salah, Mané eller hvem ved jeg.

Ligaen bliver heller ikke lige pludselig lige så dårlig som den franske over natten. Vi bliver da rigeligt udfordret af Sevilla i år og blev det af Atletico sidste år.
Følgende bruger(e) sagde tak: NadaMás

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 2 måneder siden #5 af DeLaRed
Ved sku ikke rigtig hvad jeg skal sige til den artikel. Synes det er en taber agtig maade at anskue fodbolden i Spanien paa, med dommedags briller efter Barca kun har haft 6 daarlige maaneder.

Real havde en helt igennem horribel season i 18/19, hvor vi ender paa en 3. plads i ligaen og blir taevet ud af CHL af Ajax. Men fodbolden i spanien overlevede og jeg husker personligt ikke Barca fans (eller nogle af vores andre konkurrerende fans) der oenskede at Joao Felix (2019 dyreste transfer) endte i Real den sommer.

Og saa er der vist ogsaa en hvis herrer hvis navn starter med O og slutter med SCAR, som har glemt vores moerke periode i 10'erne hvor vi blev ydmyget i den ene el clasico efter den anden og kontinuerligt sendt ud af CHL af selveste Lyon. Men fodbolden i spanien overlevede ogsaa den periode og baade barca og real fortsatte deres vaekst.

Saa at man som Real fan ikke oensker at Barca faar et par daarlige seasoner (isaer naar det er saa selvforskyldt som det nu engang er), det forstaar jeg ikke. Barca skal nok overleve og konkurrence fra top 4 og ned er ikke god nok til at holde Barca fra en 2-3 plads de naeste par aar. Og netop den genopbygnings periode som Barca skal igennem nu er noget der sagtens kan romantiseres og saelge aviser, billetter og t-shirts, saa NEJ spansk fodbold er paa ingen maade i farer lige nu, men gem gerne denne artikel til en periode hvor Barca kontinuerligt er sluttet udenfor top 3 i +4 seasoner, for saa kan der pludselig vaere noget om snakken, men det er alt for tidligt at raabe "Ulven Kommer".

Som naevnt i et tidligere indlaeg saa synes jeg det ville vaere synd for en spiller af Haalands kaliber at skulle traekkes igennem mudret i Barca de naeste par aar, saa heller vaelge en anden klub og tag til Barca naar de er kommet igennem den svaereste periode. Og Barca's problemer loeses heller ikke med Haaland, der har flere pladser isaer fra 6'eren og nedefter som skal bruge mere kvalitet, lad dem starte med den opbygning og saa lad dem handle de nye stjerner der dukker op over de naeste par aar. Alt imens Real Madrid giver dem en ordentlig laerer streg over de naeste 5-6 el clasicos!

Donde está la biblioteca?
Følgende bruger(e) sagde tak: Lars1991, Madrid1998, NadaMás

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 2 måneder siden #6 af Thomaskjensen
Kunne være lidt dyster læsning om selv samme skribent skulle beskrive Covid-19 situationen. :)

Om 6 måneder er det værste overstået for Barca, man må formode at de kommer ud af året med + på bundlinjen og styr på lønningerne.

Det var netop det som manglede i somres, så de fik af forbundet skåret i deres budget så de nu ligger som nr. 6 på den liste.

Har får mig at have læst en artikkel her på siden at deres budget var skåret med 75%, eller €300m.
OM de kan holde det budget får de et nyt der nok ikke kommer op på RM nivå, €739m, men sikkert nærmere €300-400m.

Så der er sikkert råd til Haaland til sommer, og 1-2 andre store spillere.

Gi dem et par år, så er de tilbage på 2-3 pladsen hvor LaLiga behøver dem, for jo, vi behøver også Barca.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 2 måneder siden #7 af Brylle
​Barcelona skal nok klare sig. Jeg tænker at de pt har gang i en kæmpe lærestreg som de skal spare sig ud af mens de forsøger at have et konkurrencedygtigt hold. Sådan går det op og ned. 

Haaland skal for guds skyld præsenteres i Real Madrid til sommer. Alt andet vil være virkelig ærgerligt. Jeg ser langt hellere ham end Mbappe i klubben, for der er absolut ingen grund til at forstærke vores venstrekant og så skal en af to verdensklassespillere spille ude af position. Det tror jeg ikke helt på. Derimod er Benzema snart en gammel dreng, og kan man få Haaland relativt billigt nu, så får man en spiller ind som ikke bare er en fantastisk målscorer, men også en indpisker som kræver noget og går forrest som et godt eksempel. Tilmed er Mbappe ved at blive en luksusspiller der heller ikke laver meget bagude, mens Haaland er en kæmpe energibombe. Det gør mig intet, hvis Mbappe også kommer, men pt har vi et problem på højrekant som skal løses og så skal der snart tænkes over hvad vi gør med den forreste plads. Derfor må Haaland for alt i verden ikke ende i Barcelona. 

Og til slut: Jeg forstår ikke at man ikke glæder sig voldsomt til Classico. Jeg tror på ingen måde det bliver en dans på roser som artiklen forudsiger, og der plejer altid at være tænding på, så jeg har en klar ide om at der virkelig skal arbejdes hårdt for en sejr. 
Følgende bruger(e) sagde tak: mohbar, NadaMás

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 2 måneder siden #8 af Kiwes

Brylle post=144707 skrev: ​Barcelona skal nok klare sig. Jeg tænker at de pt har gang i en kæmpe lærestreg som de skal spare sig ud af mens de forsøger at have et konkurrencedygtigt hold. Sådan går det op og ned. 

​Jeg har det sådan lidt..meeeh med kampen. Jeg er ærligt lidt ligeglad med super cuppen. Hvis vi vinder, fedt - hvis ikke, så er jeg ligeglad. Jeg synes stadig det helt hul i hovedet at vi midt i sæsonen skal rejse til Saudi-Arabien for at spille en mindre turnering. Så læg den da i det mindste inden sæsonen starter, eller endnu bedre - gå tilbage til det gamle format.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 2 måneder siden #9 af Brylle

Kiwes post=144708 skrev:

​Den del er jeg 100% med på. Det var mere Classico-stemningen generelt synes jeg ikke fejrer noget. Er helt enig i at det her Super Cup pjat er noget andet. Men altså jeg nyder at se holdet pt, så alle kampe er fede. Især hvis cuppen betyder at vi får Camavinga og andre rotationsspillere lidt at se også.
Følgende bruger(e) sagde tak: -#7-, Kiwes

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 2 måneder siden #10 af longwind
Jeg er meget enig med artiklen, og har også samme fantasi om Håland til Barca.

Jeg tror inderst inde ikke på at se Mbappe og Håland for samme klub. Dertil er de for gode, og for bevidste om deres egen status. Både Mbappe og Håland forlader deres respektive klubber for at være stjernen på et storhold. Og det var stjerNEN. Ikke stjernE. Lige nu skal Mbappe såmænd nok få udfordring nok på den front af Vinicius, en tilføjelse af Håland vil være for mange kokke. Er ikke i tvivl om at det vil føre til utilfredshed hos mindst en af parterne. Det er et dødsdømt projekt.

Jeg ønsker også, at Barcelona har et slagkraftigt hold. Real Madrid og Barcelona har en smuk fælles historie, og jojo, de skal nok komme tilbage - Håland eller ej - de kære katalanere, men det må gerne være før hellere end siden.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 2 måneder siden #11 af madrid2000
​Jeg kunne forstår artiklen, hvis vi havde vundet 5-6 mesterskaber på stribe, og Barcelona havde fået røvfuld efter røvfuld.

I den tid jeg har været fan af RM, så har Barcelona ydmyget os mere end omvendt. Når vi har vundet, så har det været respektable nederlag for dem. Omvendt har Barcelona givet os nogle større ydmygelser.

Jeg vil gerne have flere større profiler til La Liga. Håber måde Mbappe og Haaland spiller i Spanien og helst i RM. Det vil ikke gøre mig noget hvis Barcelona rykkede ud af La Liga og kom tilbage om 5-6 år.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 2 måneder siden #12 af Fondo_Sur
Florentino har nok regnet på det ;-)
Så nu må vi se, hvad der sker.

Jeg forstår det bare ikke. Jeg er med på, at vi er afhængige af at spille i en seværdig liga, men vi er ikke afhængige af, at Barca skal blive lige så gode som Real Madrid. Og med tanke på deres dominans i et helt årti, så bliver det et kæmpe nej tak til at sende sådan en fed fyr som Haaland til Pique og co.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce