Ancelotti: Vi vil afprøve et nyt system i optaktssæsonen

3 år 2 uger siden #1 af Benzeron
Carlo Ancelotti leverede i dag en virtuel pressekonference til amerikanske...

Carlo Ancelotti leverede i dag en virtuel pressekonference til amerikanske medier forud for holdets optaktssæson i USA, hvor Real Madrid skal spille fire venskabskampe.

Her lagde italieneren ud med at sige:
- Der er flere grunde til denne tur: at forberede holdet til den nye sæson, besøge fantastiske stadioner, være sammen med fansene fra USA og spille kampe for at se, hvordan holdet har det på dette tidspunkt af sæsonen. Derudover er det meget vigtigt, fordi vi har nye spillere, og vi har brug for, at de tilpasser sig vores stil og filosofi så hurtigt som muligt. Også landsholdsspillerne vil deltage, de træner i øjeblikket individuelt.

- Vi arbejder meget hårdt. Turen er vigtig for hele holdet, men den giver også spillere som Bellingham, Güler, Brahim, Fran García og Joselu mulighed for at tilpasse sig en ny fodboldidé og lære deres nye holdkammerater bedre at kende.

Om fodbolden i USA
- Fodbold i USA konkurrerer med meget populære sportsgrene, men Messis skifte til Inter Miami kan hjælpe med at forbedre det. Blandt indbyggerne er der stor passion for fodbold. Jeg har en dårlig erindring om Rose Bowl-stadionet, fordi jeg tabte VM-finalen i 1994 mod Brasilien der. Der vil helt sikkert være en god stemning i kampen mod Milan.

Om den forestående venskabs-Clásico:
- El Clásico er en Clásico, uanset hvor den spilles, og der er ingen venskabskampe i sådan en slags kamp. Alle ved, at det er spektakulære kampe, og de har altid været det, fordi der er en stor rivalisering, og det er altid et specielt opgør. Vi så det allerede sidste år i en fantastisk atmosfære, og vi vil helt sikkert se det igen i år i Dallas. Det er en svær kamp, men alle kan lide at spille den, og vi vil forsøge at vinde den som altid. Der er ingen venskabskampe mellem Real Madrid og Barcelona, og der vil aldrig være det.

Om Bellingham:
- Han er en meget ung spiller og anderledes end vores andre midtbanespillere. Vi er meget glade for, at han er hos os, og han hæver Real Madrids niveau. Han arbejder hårdt, er i god form og vil spille på denne tur.

Om Camavinga som venstreback:
- Han spillede som venstre back i en nødsituation på grund af Mendys skade. Mendy har det rigtig godt, og det samme gælder Fran García, der kan bidrage med meget. Camavinga er en midtbanespiller med stor kvalitet og potentiale, og idéen er at bruge ham som midtbanespiller eller defensiv midtbane, ikke som back. Hvis Mendy og Fran García er tilgængelige, vil han ikke spille som back.

Ancelotti blev også spurgt ind til, om han allerede har et system, eller om han vil tilpasse sig spillerne. Her svarede han:
- Da jeg begyndte at træne, havde jeg en klar idé og tilpassede mig ikke til de spillere, jeg havde. Jeg havde en oplevelse i Parma, hvor Baggio ville spille som midtbanespiller, og jeg ændrede ikke systemet. Han tog til et andet hold. Og jeg tog fejl. I Juventus, med Zidane, begyndte jeg at forstå, at det er bedre at tilpasse sig spillerne. Spillerne skal føle sig komfortable i det system, de spiller. Jeg tilpassede mig, og jeg tilpasser mig stadig. I år kan vi spille med et anderledes system. Vi skal ikke glemme, at det system, vi har spillet med, har givet os stor succes, men vi kan prøve en ny stil. Vi vil forsøge det under denne tur, hvilket er et godt tidspunkt at gøre det på.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 2 uger siden #2 af Mathiaska
Spændende. Jeg har læst flere folk der stadig kalder ham en taktisk dinosaur, mens jeg også har læst efterhånden mange påstå, at sønnike Davide er et taktisk geni.

Det bliver da pisse spændende at se noget af det her den kommende tid, især hvis tanken er at Jude skal placeres lige bag Vini og Rodrygo/Joselu. Her kan Brahim selvfølgelig også sagtens sættes, med Jude på en af de brede positioner i diamanten.
Fedes hybrid roller de seneste sæsoner går hånd i hånd med en placering mod højre i diamanten og med Camawingas venstre fod i den modsatte side.
På papiret er det klart den bedste formation til os her og nu.

Den eneste bekymring jeg har herom er Vini og hvor meget af hans positionering som skal ændres, for han er immervæk sublim helt ude ved stregen. Men formationen åbner i teorien op for en del flydende positioneringer, hvilket også passer perfekt til en ekstremt alsidig trup som vi har pt.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 2 uger siden #3 af Ramos4
Det er i virkeligheden bare sørgerligt, når man graver lidt i det. Vi har ikke fået en klasse 9'er ind efter Benzema smuttede, så nu er er Ancelotti tvunget ud i at skifte system.

Ikke noget at råbe hurra for.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • 9eren
  • Gæst
  • Gæst
3 år 2 uger siden #4 af 9eren
En dygtig træner sætter et system som passer til den trup han har, eller anskaffer sig spillere til det system han gerne vil spille.

Jeg kunne personliigt vildt godt tænke mig at vi spillede 4-2-3-1 igen.

Carva-Militao-Alaba-Fran
Camavinga- Tchouameni
Arda/Brahim-Bellingham-Vinicius
Rodrygo
Sidste redigering: 3 år 2 uger siden ved 9eren.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 2 uger siden #5 af Ramos4

9eren post=164807 skrev: En dygtig træner sætter et system som passer til den trup han har, eller anskaffer sig spillere til det system han gerne vil spille.

Jeg kunne personliigt vildt godt tænke mig at vi spillede 4-2-3-1 igen.

Carva-Militao-Alaba-Fran
Camavinga- Tchouameni
Arda/Brahim-Bellingham-Vinicius
Rodrygo

​Problemet er at træneren intet har at skulle sige i Real Madrid.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Følgende bruger(e) sagde tak: El Siete

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 2 uger siden #6 af The European Super League

9eren post=164807 skrev: Carva-Militao-Alaba-Fran
Camavinga- Tchouameni
Arda/Brahim-Bellingham-Vinicius
Rodrygo


Du er meget tæt på hvad jeg også tror der kommer til at ske.

Carvajal-Militao-Alaba-Fran
Camavinga-Tchouameni
Bellingham
Arda/Brahim-Vinicius
Rodrygo

Alternativt spiller vi med Brahim som frontangriber og trækker Rodrygo tilbage på højre wing.

Bellingham Camavinga Tchouameni

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 2 uger siden #7 af DeLaRed
Jeg forstår ikke rigtig grunden til at ville spille med en double pivote med Cama og Tchou, når man også spiller med 4-mands bagkæde, synes det er et alt for ihærdigt forsøg på at presse så mange unge spillere ind i start elleveren som muligt.

Især med Cama har vi en fantastisk defensiv midt der også er stærk i opspillet…det betyder ikke at det skal være en 433, men der er bare imo ingen grund til at spille med en så tung midtbane, især når Dani også er med på backen, ellers skulle man netop have 2 ultra offensive backs.

Ydermere så håber jeg inderligt at Alaba starter ud på sit 21/22 niveau, for hvis ikke så hører han ikke til som automatisk starter, her er Rudi eller Nacho et klart bedre valg.

Thib
Dani-Mili-Nacho-Fran
Cama
Fede-Bellingham-Luka
Joselu/Rodrygo-Vini

Er desværre også bange for at Mendy i Ance’s hjerne er selvskrevet starter i de fleste par måneder af seasonen, selvom Fran naturligvis er det åbenlyse valg!

Edit: Eller som nævnt så ufatteligt mange gange før en 3142 (ell 3133)

Thib
Mili-Rudi-Nacho
Cama
Fede-Bellingham-Luka-Fran
Joselu/Rodrygo-Vini


Donde está la biblioteca?
Sidste redigering: 3 år 2 uger siden ved DeLaRed.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Brylle
  • Gæst
  • Gæst
3 år 2 uger siden #8 af Brylle
​Det er jo et helt vildt luksusproblem og vi kommer uden tvivl til at se kampe med helt forskellige konstellationer. Det er sjovt og forfærdeligt på samme tid at lave tankespil om den stærkeste opstilling, for det er virkelig svært! På den ene side kan jeg simpelthen ikke forestille mig at Valverde ikke er en del af den men på den anden side ser jeg Camavinga og Modric som klare startere (når Modric er klar) og Bellingham skal jo starte. Tilmed forventer jeg at Güler får chancen på kanten, så vi kan få bragt den næste Özil frem med det samme. 

Det er bare umuligt at få plads til alle. Men det er også godt med en bred trup på mange positioner nu. Det kan dog være en ulempe hvis der ikke bygges relationer op pga for meget rotation.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 2 uger siden #9 af Fondo_Sur
Der er bare for mange midtbanespillere. Det giver ikke mening. Men man har jo set spillere før der hellere vil være på bænken i Real Madrid end at spille fast i en anden klub. 
Sidste redigering: 3 år 2 uger siden ved Fondo_Sur.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 2 uger siden #10 af Bismo
"vil prøve et nyt system af"

Ja i hele 5 minutter..

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 2 uger siden #11 af NadaMás
Jeg tror at Kroos kommer til at få en del mere spilletid end Modric.
Det var ganske tydeligt i foregående sæson, at Modric´ niveau er dalende, hvor Kroos modsat havde en rigtig flot sæson. Dertil ser jeg Kroos spillerprofil komplimentere Bellingham bedre end Modric. 
Dobbelt-pivoten tror jeg ikke bliver en hyppigt anvendt midtbanekonstellation. På papiret regner jeg med at vi stadig ser en 4-3-3, men hvor dynamisk bevægelse kan gøre at det reele kampbillede også kan ligne en diamant eller 4-2-3-1. 

Bellingham - Valverde / Kroos
 Camavinga / Tchouameni

Modric vil nok blive skiftet ind, i enhver kamp hvor holdet jagter et mål med 30 minutter igen. Der er han stadig holdets bedste mulighed. 
Güler kommer jo nok til at gøre sig som højrekant. Ceballos regner jeg ikke med at se meget til i løbet af sæsonen - Andet end at komme ind i kampe, der er afgjort. 

Rotation bliver the name of the game, og Carlo har bare med at få noget ud af alle sine muligheder. 
Kommer der også en 9´er ind, er truppen virkelig dyb, med forskellige spillertyper på alle positionerne (pretty much). Det bliver også et fantastisk udgangspunkt for Raul eller Xabi Alonso (eller en helt tredje) om et år. 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • 9eren
  • Gæst
  • Gæst
3 år 2 uger siden #12 af 9eren

Ramos4 post=164810 skrev:

9eren post=164807 skrev: En dygtig træner sætter et system som passer til den trup han har, eller anskaffer sig spillere til det system han gerne vil spille.

Jeg kunne personliigt vildt godt tænke mig at vi spillede 4-2-3-1 igen.

Carva-Militao-Alaba-Fran
Camavinga- Tchouameni
Arda/Brahim-Bellingham-Vinicius
Rodrygo

​Problemet er at træneren intet har at skulle sige i Real Madrid.

​Det er virkelig et gammelt sprogbrug, som dengang vi fik at vide, at det var klogt ikke at bade en time efter man havde spist. 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum