Optakt: Real Madrid - Celta, LaLiga EA Sports, 28. spillerunde

2 år 4 måneder siden #1 af Administrationen
Real Madrid kan i aften tage endnu et skridt mod...

Real Madrid kan i aften tage endnu et skridt mod klubbens 36. mesterskab, når Celta Vigo kommer på besøg på Estadio Santiago Bernabéu.

Tager man et kig på statistikken, så bliver der sat tre points mere ind på kontoen, for i de seneste 19 kampe mellem de to hold, har Celta kun formået at spille uafgjort to gange og man skal helt tilbage til 2006 for at finde den seneste Celta-sejr i den spanske hovedstad. På papiret er Real Madrid da også store favoritter.

Men papir kan ind i mellem være taknemmeligt og man skal ikke bare regne med, at Real Madrid problemfrit kører sejren hjem. Dels har man selv siden sejren på 4-0 hjemme over Girona haft mere end svært ved at overbevise og det har holdt hårdt at kæmpe sig til points og dels er man oppe mod et Celta-mandskab med Rafa Benítez i spidsen, som også i øjeblikket må kæmpe hårdt for at holde sig fri af nedrykningsstregen.

Celta må undvære fem spillere til aftenens opgør, men man kan til gengæld glæde sig over, at den rutinerede angriber Iago Aspas er tilbage og han glider med stor sikkerhed direkte ind i startopstillingen. Der er lidt tvivl om, hvorvidt Rafa Benítez vil fastholde formationen 4-4-2 eller om han til aftenens kamp vil spille med fem mand i forsvaret, men under alle omstændigheder skal Real Madrid indstille sig på at møde en kompakt defensiv, som dog vil forsøge at slå til, når og hvis muligheden byder sig og her skal Real Madrid især holde øje med førnævnte Aspas og hans kollega i front, norske Strand Larsen.

Real Madrid har haft svært ved at finde vej til netmaskerne siden sejren på 4-0 over Girona. I de fem kampe siden det opgør har man kun formået at score et mål pr. kamp, hvis man ser bort fra Vinícius´ to mål mod Valencia i sidste uge og det bliver sandsynligvis fra ham, at det meste skal komme i aften.

Rodrygo har overstået sin gode måned pr. sæson og man tør næsten ikke forvente noget fra hans hurtige fødder, for det havner som regel i ingenting. Han får dog sandsynligvis lov til at starte inde sammen med Brahim og han kan forhåbentlig være med til at skabe lidt liv i Real Madrids offensiv.

Carlo Ancelotti planlægger ikke umiddelbart de store ændringer i startopstillingen, men der er dog lagt op til at Luka Modric kommer ind og får en af sine sjældne starter på holdet. Herudover kan der blive roteret på backpladserne.

De to hold plejer at give hinanden gode og intense kampe, så det anbefales at være klar kl. 18.30, når TV2 Sport X viser opgøret fra det tagdækkede Estadio Santiago Bernabéu.

Real Madrids forventede hold: Lunin, Carvajal, Rüdiger, Nacho, Mendy, Tschouaméni, Fede Valverde, Modric, Brahim, Rodrygo, Vinícius.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 4 måneder siden #2 af Kiwes

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 4 måneder siden #3 af Kiwes
​Hvor er jeg træt af at alle modstander på det seneste skal brokke sig efter hvert mål og kalde på VAR.
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 4 måneder siden #4 af Hamid8210
Den perfekte kamp for Arda. Ellers ved jeg ikke hvis han ikke kommer ind
Følgende bruger(e) sagde tak: mohbar

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 4 måneder siden #5 af mohbar
​Camavinga bliver da bare bedre og hedre på midtbanen.

Og Brahim skal da bare rykke op i hierarkiet.

Så mangler vi bare Arda som bør komme ind i denne kamp!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 4 måneder siden #6 af mohbar
​Hvir er det bare vildt at det er så nemt at give Camavinga kort!!! 

Gavi eller en anden så havde ikke engang været frispark 
Sidste redigering: 2 år 4 måneder siden ved mohbar.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 4 måneder siden #7 af Kiwes
Camavinga bliver nød til at komme ud. Han er ALT for kaotisk, han skaber så megen uro det helt vild. Han skal altså snart til at vokse med opgaven. Ja, han laver nogle fine ting også, men jeg synes han sejler rundt og virker sindsyg usikker i mange af sine aktioner.
Sidste redigering: 2 år 4 måneder siden ved Kiwes.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 4 måneder siden #8 af Vinícius

mohbar post=173441 skrev: ​Hvir er det bare vildt at det er så nemt at give Camavinga kort!!! 

Gavi eller en anden så havde ikke engang været frispark 


Camavinga er uheldig. Jeg bliver mere og mere vild med ham og hans arbejdsiver, driblinger og at han skyder på mål. Men det gule kort er korrekt. Det er vist en blanding af mængden af frispark og hårdheden. Han kommer også hårdt ind i tacklingen. Jeg ser ikke, om han tager bold eller mand først, men han underminerer simpelthen modstanderen, så jeg synes den er god nok. Han har også lige stemplet en modstander på anklen forinden, hvor han godt nok har bolden - men altså stadig stempler modstanderen.

 

Jeg gider som udgangspunkt ikke forholde mig til indlæg med ligegyldig hetz af enkelte spillere.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 4 måneder siden #9 af Vinícius

Hamid8210 post=173439 skrev: Den perfekte kamp for Arda. Ellers ved jeg ikke hvis han ikke kommer ind


Jeg forstår ikke den besættelse med Arda herinde? Jeg er mere til Brahim, der faktisk har vist noget.

Jeg gider som udgangspunkt ikke forholde mig til indlæg med ligegyldig hetz af enkelte spillere.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • 9eren
  • Gæst
  • Gæst
2 år 4 måneder siden #10 af 9eren
Tror den advarsel kommer pga hans tackling på Aspas.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • 9eren
  • Gæst
  • Gæst
2 år 4 måneder siden #11 af 9eren
Hvis ikke Arda kan få spilletid i dag. Så ved jeg ikke længere

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 4 måneder siden #12 af NadaMás

Vinícius post=173444 skrev:

Hamid8210 post=173439 skrev: Den perfekte kamp for Arda. Ellers ved jeg ikke hvis han ikke kommer ind


Jeg forstår ikke den besættelse med Arda herinde? Jeg er mere til Brahim, der faktisk har vist noget.

​Enig - Men ikke helt sammenligneligt.

Det er altid spændende med unge spillere, specielt dem der ligner nogle dygtige teknikere.
Og så er det jo nok mest af alt fordi, at vi ikke ser ham inde. Selvfølgelig skal han have chancen for at vise sig frem, så han forhåbentligvis kan udvikle sig og bidrage.

Brahim ser vi jo “meget”. Han skulle lige vinde noget tillid i efteråret, men han starter og kommer ind i de fleste kampe. Han er selvfølgelig med rette foran Arda. Brahim er jo tit en af de bedste på banen, om så han starter eller kommer ind.
Sidste redigering: 2 år 4 måneder siden ved NadaMás.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum