Marca: Real Madrid i kovending - vil forlænge Mendys kontrakt

2 måneder 1 uge siden #1 af Benzeron
Ifølge Marca er Real Madrid...

Ifølge Marca er Real Madrid efterhånden blevet overbevist af Carlo Ancelottis ord og Ferland Mendys niveau på banen om, at den franske venstreback fortjener en forlængelse af den kontrakt, der står til at udløbe i 2025.

 

Den spanske sportsavis skriver, at der ikke er lukket nogen aftale endnu, men at der vil blive arbejdet henimod det i den kommende tid. Ancelotti har flere gange luftet sin store tilfredshed med spilleren og kaldt ham verdens bedste defensive back, og med 33 kampe hidtil i sæsonen er Mendy også tæt på at udligne den sæson, hvor han spillede flest kampe, hvilket var i 2020/21-sæsonen med 38 kampe.

Rygterne har i flere år svirret om, at Mendys lejr ønskede en lønforhøjelse til spilleren, eftersom han oven på Marcelos nedgang blev fast inventar i startopstillingen men uden en forbedring af den kontrakt, han ankom på i 2019.

Angiveligt lurer Bayern München, Saudi Arabien og diverse Premier League-klubber i kulissen, men der er endnu ikke nogen udsigter til, at det skal udvikle sig til en reel kontraktstrid. Dog skriver Marca, at Real Madrid næppe kommer til at have både Alphonso Davies og Mendy i truppen på samme tid i den kommende sæson. Om det så betyder, at man vil vente et år med at hente canadieren kvit og frit eller helt droppe den bænkede Bayern-spiller, vides ikke.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 måneder 1 uge siden #2 af Matamoro
Det giver god mening. Så skal vi bare også hente Miguel Gutierrez som back up

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 måneder 1 uge siden #3 af mohbar
​ser også ud til at Bayern er begyndt at se mere lys i Mazraoui på venstre back end Davies. 

 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 måneder 1 uge siden #4 af Dybbøl
​Knus elsker simpelthen Mendy. Håber har forlænger og forbliver det bæst han er defensivt. M. Gutierrez retur fra Girona vil være en fed anderledes profil, så Don Carlo kan spille med enten et bæst i defensiven eller en teknisk dygtig i offensiven. 

Så kunne Frimpong passende ankomme med Xabi Alonso til næste sommer. Fed fed spiller kan bidrage til offensiven med mange kloge løb. Alt imens Mendy, Militao og Rüdiger lukker af bagved. 
Følgende bruger(e) sagde tak: Estadio Santiago Bernabéu

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 måneder 6 dage siden #5 af Lars1991
Mendy kan være en fin løsning, også fordi han lukker så godt af i de store kampe især. Men han bliver sgu aldrig en spiller jeg bliver glad for at se i Real Madrid. Rent teknisk og offensivt er han jo noget af det ringeste Real Madrid har haft på den plads nogensinde, og der har jeg altså også set spillere som Raul Bravo, Miguel Torres og Gabriel Heinze spille. 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 måneder 6 dage siden #6 af Ramos4
Synes det giver super fin mening at beholde Mendy. Defensiv stabilitet er nu engang vigtigere end flair. Og med Vini, Mbappe, Jude og de andre oppe foran, så er balancen på holdet vigtig.

Tænker det bliver svært at få Fran Garcia væk allerede, så drømmen om Miguel tilbage virker ikke så realistisk desværre. Tænker vi casher ind ved at sælge ham til England.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 måneder 6 dage siden #7 af Ramos4
Man skal virkelig også stole 110% på Juni Calafats scouting, hvis man henter Davies, der forlanger en høj løn, ikke kan komme på holdet i Bayern og vel ret beset ikke har spillet særlig godt i to-tre år.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Madridista02
  • Madridista02's profilbillede
  • Offline
  • Platin bruger
  • Platin bruger
  • Real Madrid fan i det øjeblik jeg opdagede Roberto Carlos. Senere blev det Pepe og Marcelo der var mine yndlingspillere.
2 måneder 6 dage siden #8 af Madridista02

Lars1991 post=175214 skrev: Mendy kan være en fin løsning, også fordi han lukker så godt af i de store kampe især. Men han bliver sgu aldrig en spiller jeg bliver glad for at se i Real Madrid. Rent teknisk og offensivt er han jo noget af det ringeste Real Madrid har haft på den plads nogensinde, og der har jeg altså også set spillere som Raul Bravo, Miguel Torres og Gabriel Heinze spille. 

​Han er da enormt god teknisk, offensivt er han ikke særlig deltagende dog. Men måske det er noget han har fået besked på? Fordi i glimt har man set at han rent faktisk godt kan lave nogle gode raids offensivt og bidrage.

Jeg savner Pepe :(

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 måneder 6 dage siden #9 af Lars1991
​Jeg ved godt vi alle ser fodbold forskelligt, men bliver alligevel overrasket nogle gange! Havde aldrig troede at jeg skulle høre nogen kalde Mendy god teknisk, slet ikke enormt god teknisk. Det kan jeg slet ikke se, han er som sagt en af de værste på det område som jeg har set i min tid som fan.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Madridista02
  • Madridista02's profilbillede
  • Offline
  • Platin bruger
  • Platin bruger
  • Real Madrid fan i det øjeblik jeg opdagede Roberto Carlos. Senere blev det Pepe og Marcelo der var mine yndlingspillere.
2 måneder 6 dage siden #10 af Madridista02

Lars1991 post=175221 skrev: ​Jeg ved godt vi alle ser fodbold forskelligt, men bliver alligevel overrasket nogle gange! Havde aldrig troede at jeg skulle høre nogen kalde Mendy god teknisk, slet ikke enormt god teknisk. Det kan jeg slet ikke se, han er som sagt en af de værste på det område som jeg har set i min tid som fan.

​Hvorfor synes du han er dårlig teknisk? Han er god i det opbyggende spil, meget rolig og kølig i pressede situationer, evner at spille sig ud af vanskelige situationer, har teknikken til at drible og lave tunnel, velogmærke i meget pressede situationer. 

Jeg savner Pepe :(
Følgende bruger(e) sagde tak: Madrid777, Estadio Santiago Bernabéu

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 måneder 6 dage siden #11 af Madrid777

Lars1991 post=175221 skrev: ​Jeg ved godt vi alle ser fodbold forskelligt, men bliver alligevel overrasket nogle gange! Havde aldrig troede at jeg skulle høre nogen kalde Mendy god teknisk, slet ikke enormt god teknisk. Det kan jeg slet ikke se, han er som sagt en af de værste på det område som jeg har set i min tid som fan.

​Når folk henviser til hans gode tekniske niveau tror jeg især det handler om, at han er dygtig til at spille/drible sig ud af pressede situationer nede i egen forsvarszone når modstanderholdet presser højt. Synes personligt Mendy er utrolig dygtig til den del af spillet, som omhandler at holde hovedet koldt og spille sig ud af det i stedet for at høvle en hovedløs bold op af linjen uden modtager på. Du ser ham konsekvent altid prøve at løse det ved en hurtig et to med Kroos eller ved at lave en fræk lille dragback på modstanderen. På YT kan også findes op til flere videoer med Mendy, der driver gæk med mostanderne med hans driblinger. 
Det er dog rigtigt at Mendy ikke er god 'teknisk', hvis man definerer det ud fra om han kan sætte en mand på den sidste tredjedel af banen og slå et perfekt indlæg ind i pandebrasken på Jude, for NEJ det er bestemt ikke hans force. Han bliver aldrig nogen Marcelo det er rigtigt, men han giver så meget andet og jeg er også stor tilhænger af at forlænge hans kontrakt. 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 måneder 6 dage siden #12 af Lars1991
Altså igen er jeg overrasket, ​jeg ser ham slet ikke god i den face af spillet, det opbyggende, men tværtimod som en hæmsko. Han bruger sin fysisk godt og det hjælper ham meget, når han bliver presset. Men det jo netop Kroos, der skal helt ned til ham for at hjælpe ham i presset, ofte inde i vores felt eller nede bagved Mendy, så Mendy kan lave simple afleveringer, for det er alt hvad han evner. Det er en taktisk løsning man har lavet, fordi man netop har en begrænset spiller på den plads. Man kan jo se det ligeså snart han kommer længere op af banen, hvor det kræver mere teknik at spille, der falder han jo helt igennem og mister bolden utrolig nemt.

Men ja ok, fair nok at se det anderledes!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum