Optakt: Atlético Madrid – Real Madrid, LaLiga, 8. spillerunde
Real Madrid møder i aften Atlético Madrid på Wanda Metropolitano i sæsonens første El Derbi. Et opgør mellem de to eneste ubesejrede hold i ligaen og med en ekstra gulerod på spil, efter Barcelona i går aftes tabte til Osasuna og dermed er sikre på, at mindst det ene af de to Madrid-hold kommer til at hale ind på dem.
Samtidig er det et opgør mellem to ærkerivaler, der har været gennem en stor forandring hen over sommeren. Atlético er blevet forstærket med spillere som Le Normand, Gallagher, Sørloth og Álvarez, hvor sidstnævnte senest sikrede de tre point ude imod Celta Vigo med en sen scoring, og han forventes at udgøre en farlig frontduo med Griezmann i aften. Le Normand og Gallagher er begge blevet fast inventar i startopstillingen, mens Sørloth formentlig kommer til at agere super-sub.
Real Madrids forandring drejer sig om farvellet til Kroos samt ankomsterne af Endrick og især Mbappé. Franskmanden er dog ude af aftenens opgør, og dermed er forventningen, at Ancelotti går tilbage til det ’gamle’ Real Madrid, som i forvejen var lidt et nyt format efter Benzemas afsked; altså en 4-4-2 med Rodrygo og Vinícius forrest, Bellingham lige bagved og så en midtbanetrio til at stå for rugbrødsarbejdet centralt. Det bliver formentlig Valverde, Tchouaméni og Modric fra start og med nyligt tilbagevendte Camavinga som en joker til anden halvleg.
Selvom Real Madrid havde en forrygende sæson sidste år med triumfer i både LaLiga og Champions League, lykkedes det aldrig at få overhånden rent spillemæssigt over de bolsjestribede bysbørn. Real Madrid tabte kun to kampe i sidste sæson, og de var begge på Wanda Metropolitano i ligaen og Copa del Rey. Derudover lykkedes det kun at vinde i Den Spanske Super Cup efter forlænget spilletid, mens ligakampen på Bernabéu blev 1-1, så alt i alt kan Atlético snildt betragtes som den sten i skoen, som man i omtrent ét kalenderårs tid ikke har formået at få rystet ud.
Det vil naturligvis kun gøre en sejr endnu sødere, ikke mindst fordi det også vil være et stærkt signal at sende til Barcelona efter deres nederlag i går. Og så er udebanekampen mod Atlético, især for Real Madrid, bare et af de vigtigste stik at hive hjem i løbet af en LaLiga-sæson.
Vanen tro har skriveriet i spansk presse i optakten til kampen været præget af polemik. Eksempelvis har man i Atlético-lejren været fortørnede over deres 48 timers mindre hvile op til kampen, men Marca har svaret igen med en opgørelse over, at Real Madrid i 9 af de seneste 11 Derbi’er har fået hele 367 timers mindre hvile, mens det i de resterende to har været ligeligt fordelt. Men 48 timers mindre hvile må stadig hjertens gerne kunne afspejle sig i spillet, og måske det også giver lidt ekstra ilt til hjernen, så Real Madrid-spillerne med Vinícius som bannerfører ikke bliver ved med at brokke sig til advarsler.
Og apropos Vinícius så har Atléticos afskumrigeste afdeling af fanskaren igen vist deres grimme ansigter med en overflod af racisme på sociale medier og planer om ikke at tage nogle fanger, når de dukker op på lægterne – netop uden at vise førnævnte afskyelige ansigter, for der skulle angiveligt ligge en slagplan med at dukke op iført masker, så man kan fornærme Real Madrid-spillerne på livet løs uden at blive genkendt. Det har fået LaLiga til at annoncere, at de ikke accepterer hadkampagner, der promoverer racisme, men hvordan det konkret bliver håndteret, skal det – desværre – blive spændende at se.
Nede på grønsværen handler det for Real Madrid om at vise noget, der har været en mangelvare hidtil i sæsonen, nemlig en fuldt koncentreret indsats hele kampen igennem. For mens Real Madrids forsvar har set rystende usikkert ud i flere kampe, har Atlético kun lukket ét mål ind i LaLiga siden første spillerunde, og hvis Grisen, Edderkoppen og sidste sæsons vice-Pichichi oppe foran samtidig begynder at finde melodien, kan de sagtens gå hen og bliver et endnu mere besværligt bekendtskab.
Omvendt har Real Madrid naturligvis mere end nok kvalitet fordelt over de tilgængelige spillere til at sætte skabet på plads i aften, og om det lykkedes, finder vi ud af, når kampen fløjtes i gang klokken 21. Den kan ses på tv2 play og Tv2 Sport X.
Real Madrids forventede hold: Courtois, Carvajal, Militão, Rüdiger, Mendy, Valverde, Tchouaméni, Modric, Bellingham, Rodrygo, Vinícius.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Aflevering
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Ramos4 post=178740 skrev: Rodrygo bliver aldrig en startspiller for os. Kæft mand. Alt han laver er lort.
Man skal aldrig sige aldrig, men ja han har fået mange chancer nu.. Vini mangler en legekammerat deroppe i dag, det er tydeligt.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- JesperThomsen
- Offline
- Platin bruger
Håber Vini holder hovedet koldt i anden halvleg
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
A por la 16
Tú mejor hinchada en las buenas y en las malas
Endrick/Mbappe Papaya rules pls
Ønskelisten plan A.
Castello Lukeba, Yarek Gasiorowski, Davies, Florian Wirtz og Nico Paz
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen