Optakt: Real Madrid - Osasuna, LaLiga, 13. spillerunde

3 uger 2 dage siden #1 af Administrationen
Real Madrid tager i eftermiddag imod sæsonens store overraskelse, Osasuna,...

Real Madrid tager i eftermiddag imod sæsonens store overraskelse, Osasuna, på Estadio Santiago Bernabéu.

Det er et kriseramt hjemmehold, der har tabt de to seneste hjemmekampe med en samlet målscore på 1-7, der skal forsøge at vende skuden, men det bliver slet ikke så let, som man turde håbe på.

Godt nok skal man 20 år tilbage i tiden for at finde seneste Osasuna-sejr på Estadio Santiago Bernabéu, men Pamplona-mandskabet har gang i en flot sæson-indledning og kan man vinde eftermiddagens kamp, kommer man på omgangshøjde med Real Madrid og dermed ind på CL-pladserne. Wauw!

Sidste års suveræne mestre hos Real Madrid, kæmper til gengæld for at få tingene til at hænge sammen og det er både på og uden for banen. Kylian Mbappé er ikke udtaget til det franske landshold, fordi Stockholm-sagen ikke er lukket og selv om han givetvis – og forhåbentlig – ikke har været indblandet i en voldtægts-sag, så er det en dum uro omkring holdet, hvor man i denne uge også har haft en avis-kontrovers med Fede Valverdes bagland i forhold til udskiftningen af ham i pausen i kampen mod AC Milan. Det er små ting i det store billede, men en helt ny ting i forhold til sidste sæson, hvor der ikke var så meget som antydningen af uro på de indre linjer.

Den uro forstærkes naturligvis af, at Real Madrid slet ikke kan få de dyre stjerner til at fungere sammen på banen. Mbappé virker mere og mere som en sten i skoen, mens midtbanen slet ikke får greb om kampene og Carlo Ancelotti famler fortsat efter at finde den helt rigtige formation til at få holdet til at fungere.

Det er eksempelvis blevet tydeligt i denne uge, hvor man har brugt nogle trænings-sessioner til at afprøve Ferland Mendy på den centrale midtbane i Tchouaménis fravær, men alt peger trods alt i retning af, at det bliver Eduardo Camavinga, som skal ned og spille 6eren i dagens kamp.

Her går man angiveligt atter tilbage til 4-3-3 med Rodrygo som højrekant og forhåbentlig kan det give lidt offensiv power, men defensivt er man også nødt til at være på vagt over for Osasunas nye par, nemlig den rutinerede Ante Budimir og så nyerhvervelsen Bryan Zaragoza, som nok skal holde Lucas Vázquez til ilden i løbet af kampen.

Der er kampstart kl. 14 og kampen kan følges på TV2 Sport X.

Real Madrids forventede hold: Lunin, Lucas Vázquez, Rüdiger, Militao, Mendy, Camavinga, Fede Valverde, Bellingham, Rodrygo, Vinícius, Mbappé.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 uger 2 dage siden #2 af El Siete
"I think we have found the solution to the problem", sagde Ancelotti til pressemødet igår. Det skal jeg godt nok se før jeg tror på, men man kan da håbe.

Como no te voy a querer,
como no te voy a querer,
si eres campeón de Europa por décima vez.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 uger 2 dage siden #3 af SeQueda

El Siete post=180217 skrev: "I think we have found the solution to the problem", sagde Ancelotti til pressemødet igår. 

​Real Madrid starting XI: Lunin, Vazquez, Rudiger, Militao, Fran García, Camavinga, Valverde, Bellingham, Rodrygo, Vinicius, Mbappe.

Hmmmm :-/

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 uger 2 dage siden #4 af El Siete

SeQueda post=180219 skrev:

El Siete post=180217 skrev: "I think we have found the solution to the problem", sagde Ancelotti til pressemødet igår. 

​Real Madrid starting XI: Lunin, Vazquez, Rudiger, Militao, Fran García, Camavinga, Valverde, Bellingham, Rodrygo, Vinicius, Mbappe.

Hmmmm :-/

​Jep, bare tilbage til 4-3-3 som slet ikke fungerede :D 

Como no te voy a querer,
como no te voy a querer,
si eres campeón de Europa por décima vez.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 uger 2 dage siden #5 af Dragam
Man kan med det samme se det helt store problem... vini der ignorerer mbappe.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 uger 2 dage siden #6 af Cristiano7
Problemet er sgu ikke løst, Carlo.

Måske fordi du fortsat sidder på trænerbænken..
Sidste redigering: 3 uger 2 dage siden ved Cristiano7.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 uger 2 dage siden #7 af Hamid8210
Det er holdets reaktion og svar efter 2x fæle nederlag på Bernabeu. Simpelhen tilgrint.

Ingen gnist eller ild eller noget som helst. Flå nu bare samtlige spillere ud og sæt Castilla ind

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 uger 2 dage siden #8 af -#7-
​Fedt… 

DC19

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 uger 2 dage siden #9 af Kiwes
​Nå skal vi få lukket den sæson eller hva...

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 uger 2 dage siden #10 af Cristiano7
Vildt med alle de skader.

Perez må bruge pengepungen i Januar.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 uger 2 dage siden #11 af Dragam
Når man først har fået en seriøs knæskade, så får man det ofte igen - så ikke særlig overraskende at militao får det igen.

At der skal handles stort ind lader det kun til at være perez der ikke har forstået...

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 uger 2 dage siden #12 af DeLaRed
Korsbånd…det er hvad man får ud af ikke at erstatte en faste startere som Nacho og Toni…med så tynd en trup kommer man ikke langt i moderne fodbold!

Donde está la biblioteca?
Følgende bruger(e) sagde tak: JesperThomsen, Cristiano7, Dragam

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum