Optakt: Real Madrid - Sevilla, LaLiga, 18. spillerunde
- Administrationen
-
Emne forfatter
- Offline
- Administrator
-
For mens det mexicanske...
Man havde næsten ondt af stakkels Pachuca
For mens det mexicanske hold tydeligt led i minutterne efter slutfløjtet i Intercontinental finalen forløbne onsdag, så fejrede Real Madrids spillere sejren med samme vildskab som en uafgjort i en træningskamp. Sådan er det naturligvis, når en "VM-titel" for klubhold bare bliver endnu en dag på kontoret, og vi slipper da heller ikke for fremvisning af trofæet og medfølgende klapsalver i eftermiddagens La Liga-opgør mod Sevilla.
En kamp, der ikke blot markerer årets sidste opgør, men også markerer farvel til en af spansk fodbolds allerstørste spillere, Sevillas Jesus Navas, hvilket i de spanske medier da også har været hovedhistorien op til weekenden. Forståeligt nok i øvrigt, Navas' karriere har udover en afstikker til Manchester City udelukkende budt på fodbold for Sevilla og det er i en karriere, der efterhånden har strakt sig over 21 år som professionel, og blandt meget andet har kastet en VM- og en EM-titel af sig, samt to UEFA Cup-titler med Sevilla i 00'erne.
I lyset af dette må det også forventes, at Bernabéu klapper flerstemmigt og med indlevelse, når Navas forventeligt indskiftes undervejs i opgøret.
Rent sportsligt skal Real Madrid udnytte endnu en Hansi Flick-svipser, da den tidligere FC Midtjylland-spiller Sørloth nettede til 2-1 og gav både Alético Madrid, Real Madrid og ham selv en tidlig julegave i mesterskabskampen.
Med en sejr i dag kan Carlo Ancelottis tropper gå forbi FC Barcelona i tabellen og det er endda med en udsat kamp i bagagen.
Det bliver dog en sejr, der skal hentes uden den nykårede "The Best"-vinder (hvem kan snart holde styr på alle de kåringer?!), Vinicius Junior, der afsoner karantæne, efter han klogt brokkede sig til en advarsel i seneste kamp. Ikke just prisværdigt.
Derfor ligger meget af Madrids succes i støvlerne hos Mbappe og Rodrygo, samt genrejste Jude Bellingham, alle tre profiler, der er ved at finde hver sin melodi og oprejsning efter en noget broget sæsonstart. De spanske medier peger på, at det bliver Brahim Diaz, der overtager Vinicius' plads i angrebet, mens Tchouameni ser ud til at få genvalg i forsvaret – man undres over, hvad Ascensio har gjort. Med franskmanden i det centrale forsvar er der i hvert fald garanti for julegaver til de rød/hvide gæster.
Og gaver er der brug for hos Sevilla, der i skrivende stund ligger på en 12. plads, men som skal til at samle point sammen, hvis man vil med i den bedste halvdel og spille med om de europæiske pladser.
Sevillas største fravær må siges at være schweiziske Djibril Sow samt franske Nianzou.
De forventede startopstillinger:
Courtois – Lucas Vázquez, Rüdiger, Tchouameni, Mendy – Camavinga, Bellingham, Valverde – Mbappé, Rodrygo, Brahim
Álvaro Fernández – Kike Salas, Gudejl, Badé, Carmona – Peque, Saúl, Agourmé, Juanlu, Lukabakío – Isaac Romero
Der er kick-off klokken 16.15 og kampen vises på TV2 Sport.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Derudover lidt skørt at Camavinga nu spiller back igen. Vi har kun en skolet forsvarsspiller på banen i Rudiger i denne kamp.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
At Camavinga spiller venstreback idag, kan jeg til gengæld kun tolke som en besked til Fran Garcia og Mendy om at nu må de kraftedme til at tage sig sammen, eftersom de begge sidder på bænken.
DC19
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
-#7- post=181094 skrev: Jeg ville kunne forstå og acceptere at Asencio bliver bænket til fordel for Tchouameni, hvis man reelt er igang med at omskole franskmanden til midterforsvarer. Men jeg synes at have læst Ancelotti udtale op til flere gange at det bare er en nødløsning, og så fatter jeg det simpelthen heller ikke, men det kan jo være at Asencio har slækket gevaldigt i træningen efter at han fik sit mini-gennembrud.
At Camavinga spiller venstreback idag, kan jeg til gengæld kun tolke som en besked til Fran Garcia og Mendy om at nu må de kraftedme til at tage sig sammen, eftersom de begge sidder på bænken.
Men Lucas skal ikke tage sig sammen i den anden side? For mig, ville det give mere mening at rykke Valverde ned som back i stedet for Lucas, og så Camavinga op på den 6'eren, hvor han virkelig har strålet i denne sæson. Nu skal Valverde sikkert ned og spille 6'er, selvom vi har begge vores normale 6'ere på banen, de skal bare agere forsvarsspillere. Suk altså.
Men er enig i at det kunne være en løsning, også på længere sigt, hvis det er fordi Ancelotti og Tchouameni er blevet enig om at han skal omskoles til forsvarsspiller. Jeg tvivler bare lidt på det. Og Asencio lignede jo også en, der godt kunne have potentialet til at have en plads på holdet mere permanent. Så ja, ved sgu ikke. Det hele virker lidt i øst og vest og at man prøver at forcere nogen puslespilsbrikker ved siden af hinanden, så dem højest i hierarkiet kommer til at spille så meget som muligt.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Og ja, nu hvor Florentino endelig har fået sin drøm opfyldt med at hente Mbappe, så er det vist også på høje tid at man fokuserer på at styrke holdet på resten af banen og i bredden, for jeg er virkelig også ved at blive vanvittig af det her Tetris-forsvar.
Hver aften inden jeg går i seng, går jeg på knæ og beder til vor herre om at holde Rüdiger skadesfri, for hvis han også går i stykker så ved jeg virkelig ikke hvad man gør.
DC19
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
-#7- post=181097 skrev: Jeg er enig i at jeg nok også helst så at det var på højrebacken man ofrede en midtbanespiller, men Ancelotti er en slave for hierakiet, så Lucas bliver selvfølgelig ikke bare sådan lige sat af, uanset hvor mange indkasserede mål han er direkte involveret i.
Og ja, nu hvor Florentino endelig har fået sin drøm opfyldt med at hente Mbappe, så er det vist også på høje tid at man fokuserer på at styrke holdet på resten af banen og i bredden, for jeg er virkelig også ved at blive vanvittig af det her Tetris-forsvar.
Hver aften inden jeg går i seng, går jeg på knæ og beder til vor herre om at holde Rüdiger skadesfri, for hvis han også går i stykker så ved jeg virkelig ikke hvad man gør.
Jojo da, hvis Rüdiger bliver skadet omskoler vi da bare Lucas V til CB. Vi har jo før set at Carvajal som HB har gjort det godt som CB i perioder, hvor der var brug for det. Så kan Fede også endelig få den HB som mange ønsker. På den måde holder Carlo også respekten for hierarkiet intakt.