Optakt: Manchester City - Real Madrid, CL, play off, første kamp

1 år 4 måneder siden #1 af Administrationen
Der er lagt op til et brag af en kamp,...

Der er lagt op til et brag af en kamp, når Real Madrid og Manchester City i aften tager første duel om at komme videre i Champions League efter et skuffende indledende gruppespil.

 

Det er to giganter i spillemæssig krise, der mødes i hvad der efterhånden kan kaldes en ny-klassiker på den europæiske scene, for de to hold har for vane at rende ind i hinanden i Champions League.

Og så er det to hold, som har en vidt forskellig filosofi i forhold til, hvordan man kommer ud af problemer. Manchester City har brugt januar måned på at bruge hvad der svarer til omkring 25% af Real Madrids samlede budget til at købe fem spillere. I Real Madrids gårdhave findes ikke et pengetræ, som man bare kan hive sedler af efter forgodtbefindende og derfor har man været nødt til at have en lidt mere pragmatisk tilgang til tingene og Carlo Ancelotti skal derfor blande kortene en ekstra gang for at få kabalen til at gå på med fraværet af fem forsvarsspillere, som velsagtens samtidig er de fire-fem bedste på deres position i Real Madrid.

Det betyder sandsynligvis, at man er nødt til at svække midtbanen ved at hive både Fede Valverde og Tchouaméni ned i forsvaret som højreback og som makker til publikums-favoritten Raúl Asencio og så har man Ferland Mendy på venstrebacken.

Med de to midtbanefolk i forsvaret mister Real Madrid noget fysisk power på den centrale del af banen, men her på Ceballos, Bellingham og Camavinga i arbejdstøjet, for de får sandsynligvis en travl aften med at holde Manchester Citys midtbanefolk i skak og samtidig forsøge at ramme englænderne, hvor de i denne sæson har vist svaghedstegn, nemlig med hurtige bolderobringer og tætte markeringer.

Det plejer på ingen måde at være Real Madrids favorit-disciplin og vil i hvert fald kræve, at de tre folk i front, Rodrygo, Vinícius og Mbappé også tænker defensivt, samtidig med at de naturligvis skal være klar til at udfordre et lidt tunge City-forsvar med deres hurtighed og drible-evner.

I de hidtidige kampe mellem de to hold har man kunnet ånde lettet op ved, at Rüdiger har spist Haaland som en nordmand ville spise en myseost, men denne gang står han over for et lidt mere uprøvet forsvar og Tchouaméni skal virkelig bygge videre på de seneste kampes gode form for at kunne tage over for det tyske forsvars-monster.

Og det skal han gøre uden at komme i fedtefadet, for han er nemlig en af de fem Real Madrid-spillere, som er i karantænefare til returopgøret i Madrid om en uge og da der ikke er udsigt til at få nogle af de skadede folk tilbage inden, vil det være nærmest katastrofalt at få en eller flere folk i karantæne.

Det kan og skal man dog ikke spekulere på i aftenens kamp, for der kræves absolut bid i nærkampene og en koncentreret indsats fra start til slut. Og det vil i givet fald være første gang i denne sæson, at det sker.

På trods af det, er Real Madrid fortsat med i alle tre turneringer (LaLiga, Copa del Rey og CL), mens man har vundet to internationale titler allerede i denne sæson. For Manchester City har sæsonen været sværere og man er for længst kørt bagud i kampen om det engelske mesterskab og en CL-fiasko vil være den ultimative deroute.

Der er derfor al mulig grund til at sætte sig til rette i sofaen i aften, når 3+ blænder op for den første af to play off-kampe mod forhåndsfavoritterne til titlen.

Real Madrids forventede hold: Courtois, Fede Valverde, Asencio, Tchouaméni, Mendy, Camavinga, Ceballos, Bellingham, Rodrygo, Vinícius, Mbappé.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 4 måneder siden #2 af Kasillas
Jeg tør godt spå ud fra empirisk erfaring.

Pep plejer at spille en form for genpres. Ikke?

Og dette type fodbold har vi netop (næsten) altid haft spillemæssigt problemer med uanset om modstanderens træner var Klopp, Slot, Flick, Inzaghi (og Pep), selvom resultater til gengæld har været sublime med CL-trofæer til følge.

Jeg gætter på, at Peps sportswashing-klub vil udspille os taktisk, hvor alle derhjemme vil sidde med et indtryk af at City er overlegent os. Og skulle vi vinde, så vil det sandsynligvis udelukkende være på grund af individuelle præstationer/aktioner end taktisk genialitet fra Ancelottis side.

Dette er hvad erfaringen fortæller mig. Sådan plejer det at gå, når vi spiller mod topklubber, der har en eller anden form for genpres som spillestil.

Naturligvis håber jeg, at jeg tager helt fejl, og at vi vinder overlegent både taktisk og resultatmæssig.


Fakta:
Franco fjernede Barcas gæld og hjælp med bygning af Camp Nou.
I Francos tid mellem 1939-1975 vandt Real Madrid 22 spanske pokaler, mens Barca vandt 23.
Som tak udnævnte Barca Franco til æresmedlem og gav ham æresmedaljer.😂😂😂😂😂
Sidste redigering: 1 år 4 måneder siden ved Kasillas.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 4 måneder siden #3 af -#7-
​Jeg tror Ancelotti vil grave holdet ned idag, og virkelig stå langt tilbage på banen og bare overlade bolden til City. Meget ligesom sidst Real Madrid besøgte Etihad. Den her gang kan jeg så måske bedre forstå det, for holdet er virkelig såret defensivt, og en uafgjort eller et smalt nederlag tror jeg Ancelotti kan leve med, og så må Bernabeu bære holdet det sidste stykke i returen. 

Uanset hvad, så beder jeg til at vi for en gang skyld kan få en kamptråd, hvor debatten ikke for gud ved hvilken gang bliver forpestet af den evindelige snak om hver evig eneste lille kendelse som går imod os. Det er efterhånden dag efter dag, uge efter uge på det her forum… 

DC19
Følgende bruger(e) sagde tak: Kimbo, JesperThomsen, Figo-10

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 4 måneder siden #4 af NickyMad
Courtois; Valverde, Tchouameni, Asencio, Mendy; Camavinga, Ceballos, Bellingham; Rodrygo, Vinicius og Mbappé

Officielle start 11. Nu det er med Valverde til højre, giver det vel mening med Mendy i stedet for Fran.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 4 måneder siden #5 af NachoFernández
Mit indtryk af City i deres svære periode har været, at de har haft det virkelig svært i opspillet og især nede fra eget felt i forhold til, hvad vi er vant til at se fra dem. Derfor håber jeg, at vi tør gå op og stresse dem, så vi forhåbentlig ikke skal skabe noget fra eget felt hele kampen. Vi så i perioder mod Atletico hvor farlige vi faktisk kan være, når Mbappe og co faktisk deltager ordentligt i presset og bruger deres fart til at lægge tryk på modstanderen. Vi skal gøre det svært for dem og ikke tillade dem at få tempoet ned. Så tror jeg sagtens, at Tchouameni kan være med fysisk mod Haaland og Asencio tror jeg også kan drille ham. 

Jeg er ærgerlig over, at Fran ikke start af den simple grund, at han er inde i en stærk periode, men kan Mendy ramme sit absolutte topniveau, så bliver det rigtig godt. Han har dog været langt fra. 

Lige nu har jeg en ret god følelse, men man ved aldrig... Vi har trods alt haft det alt for svært mod de rigtig gode hold.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 4 måneder siden #6 af Hamid8210
City med en kæmpe banner mod Vini i aften. Håber han kan brænde banen af,

Men tvivler - tror vi bliver udspillet taktisk af City.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 4 måneder siden #7 af Lars1991
​Alligevel ret morsomt at vi spiller med 1 CB i dag - Manchester City stiller med 5! Kan de ikke låne et par stykker ud? :D
Følgende bruger(e) sagde tak: JesperThomsen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • 9eren
  • Gæst
  • Gæst
1 år 4 måneder siden #8 af 9eren
Jeg har det sådan her nu. Fuck hele fodboldverdenen. Lad os smadre dem alle på banen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 4 måneder siden #9 af Madrid777
Hold oooooop noget bras og pap og papir de igen lukker ud i optakten på 3+ med Elkjær og de andre. Jeg håber vi klæder city af og får lukket munden på fodboldverdenen. 
Sidste redigering: 1 år 4 måneder siden ved Madrid777.
Følgende bruger(e) sagde tak: 9eren

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • 9eren
  • Gæst
  • Gæst
1 år 4 måneder siden #10 af 9eren

Lars1991 post=182952 skrev: ​Alligevel ret morsomt at vi spiller med 1 CB i dag - Manchester City stiller med 5! Kan de ikke låne et par stykker ud? :D

​nej de køber dem alle sammen med ulovlige/lovlige midler blandt venner

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • 9eren
  • Gæst
  • Gæst
1 år 4 måneder siden #11 af 9eren
Det må være den absolut mest bedste peptalk Vini Jr kan få. Tak shitty fans. Ind og scor 4 mål

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 4 måneder siden #12 af NickyMad
Nøj hvor ser Citys defensiv svag ud trods de spiller med 5 x CB. Det burde vi kunne straffe, gerne med mere end et. Med vores held skal Tchouameni nok få gult.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum