Optakt: Real Madrid - Real Sociedad, Copa del Rey-semifinale, returkamp

1 år 3 måneder siden #1 af Administrationen
Der er masser på...

RealMadrid logo

Der er masser på spil, når Real Madrid og Real Sociedad i aften afvikler returkampen i Copa del Rey på Estadio Santiago Bernabéu. Førstepræmien er en plads i årets Copa del Rey-finale mod enten Atlético Madrid eller Barcelona. For taberen er det en streg i regningen. Og det gælder i særlig grad Real Madrid.

Carlo Ancelottis tropper kan nemlig ikke – modsat af hvad han selv siger – få spillet til at hænge sammen i denne sæson og selv om man fortsat er med i alle tre turneringer, så lader spillet meget tilbage at ønske, også selv om man har været spændt hårdt for med mange kampe og masser af skader.

Real Madrid har et godt udgangspunkt, idet man vandt det omvendte opgør med 0-1 og derfor kalder kampen umiddelbart på at lade nogle af reserverne få plads, men kampens vigtighed understreges af, at Carlo Ancelotti stiller med stort set stærkeste hold, med et par undtagelser.

Courtois er fortsat ikke klar, men Lunin plejer alligevel at stå i Copa del Rey, således også i aften. Foran sig ser det dog ud til, at han skal have 2 x A, nemlig Asencio og Alaba, mens det bliver 2 x F på backerne, nemlig Fran og Fede.

Midtbanen forventes at blive med Tchouaméni, Camavinga og Bellingham, mens der i front ser ud til at blive plads til Endrick, sammen med Vinícius og Mbappé. Og den konstellation kan blive interessant. Mens Endrick plejer at være skarp i Copa del Rey-kampene og Mbappé er skarp i alle kampe, så kniber det mere for Vinícius. Han har således kun lavet to mål i de seneste 14 kampe og det er naturligvis ikke godt nok for en spiller, der insisterer på at blive kaldt verdens bedste.

Mens Real Madrid i det mindste får resultaterne, trods pauvert spil, så går det værre for Real Sociedad. Siden det første opgør mellem de to hold for en måned siden, har man spillet 7 kampe og først i weekendens kamp mod stort set nedrykningsdømte Valladolid, lykkedes det at sætte en sejr på kontoen og man er således langt fra det 2020-hold, som tog til Bernabéu og overraskede med en sejr på 3-4, takket være mål fra spillere som Isak, Ødegaard og Merino, som nu alle er at finde i Premier League.

Man er pt. 9 points fra europæisk fodbold, som træner Imanol ellers altid har været garant for og derfor er en sejr i Copa del Rey den hurtigste vej til at gentage europæisk deltagelse. Og holdet er da også ankommet til den spanske hovedstad for at skabe overraskelsen.

Den tidligere FCK-spiller Oskarsson er blevet klar til kampen, men det bliver nok især Kubo og Oyarzabal, som Real Madrid-defensiven skal holde særligt øje med og så kan man også tage et kig på midtbanespilleren, Martín Zubimendi, som gennem længere tid er meldt interessant hos næste uges to CL-modstandere, Real Madrid og Arsenal.

Det må også glæde Imanol at have Aguerd og Barrenetxea tilbage på holdet, men til gengæld må man se bort fra Brais Méndez, Pacheco og Zakharyan til aftenens kamp.

Der burde være garanti for mål i aften, for Real Madrid og Real Sociedad har indkasseret mål i de henholdsvis 6 og 7 seneste kampe og ser man på indbyrdes opgør, så har Real Madrid vundet de seneste fire kampe.

Der er kampstart kl. 21.30 og opgøret mellem El Madrid og La Real kan følges her:
https://jfmplay.dk/?utm_source=madridista.dk&utm_medium=meta

Real Madrids forventede hold: Lunin, Fede Valverde, Asencio, Alaba, Fran García, Tchouaméni, Camavinga, Bellingham, Vinícius, Endrick, Mbappé.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 3 måneder siden #2 af DeLaRed
Ny rekord til Vazquez, dette var mål nummer 1.000 imod Real Madrid som var 100% hans skyld ;-)

Donde está la biblioteca?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 3 måneder siden #3 af Siempre fiel
Og venter bare på at Kubo kører rundt med Cama på den anden back 😆🙈

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 3 måneder siden #4 af Kiwes

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 3 måneder siden #5 af Realex
​Flot assist af Vini. Klasseafslutning af Endrick!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 3 måneder siden #6 af Mas
​Højreback er simpelthen ikke noget Lucas Vasquez skal udsættes for længere. 
Stakkels mand! 

Jeg kan simpelthen ikke forstå hvis Carlo Ancelotti ikke stiller med Fede Valverde på backen mod Arsenal.

Valverde - Asencio - Rudiger - Fran 
                   Tchouameni
           Camavinga - Modric
                    Bellingham
               Rodrygo - Mbappe

Og jeg ved godt at nogen ville råbe op om Vini ind i stedet for Rodrygo. 
Følgende bruger(e) sagde tak: Iscold

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 3 måneder siden #7 af KWE
​Det er så vanvittigt at vi har en træner der bliver ved med at bruge ham på den højreback..

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 3 måneder siden #8 af Realex
Så målmanden må gerne smække hånden i hovedet på Bellingham uden konsekvenser?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 3 måneder siden #9 af Mas
​Neeeeeeeeej!! 

Alle andre end Valverde!
Lad der det nu stoppe med de her skader!!! 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 3 måneder siden #10 af Mas
​Og hvorfor er der at man må lave 500 frispark før man får gult kort?

Det er jo ikke fair at spille overfor

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 3 måneder siden #11 af DeLaRed
Nu er selvmålet uheldigt, MEN Alaba har igen igen spillet en amatør agtig kamp, ude sf position flere gange, skæve afleveringer og dårlig timing i defensiven. Med skaderne (som med garanti ikke er færdige med ham) taget i betragtning, ville et skifte til Mellemøsten være kærkommen vennetjeneste til Real denne sommer!

Donde está la biblioteca?
Følgende bruger(e) sagde tak: KWE, Siempre fiel

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 3 måneder siden #12 af elle44
Giv dem nu en ordentlig pibekoncert

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum