Tchouaméni før City-opgøret: ”Det er ikke muligt at fortsætte sådan – vi må gøre det bedre på banen”

7 måneder 2 uger siden #1 af Administrationen
Aurélien Tchouaméni mødte...

Aurélien Tchouaméni mødte pressen dagen før Real Madrids vigtige Champions League-kamp mod Manchester City. Den franske midtbanespiller talte åbent om forventningerne, holdets problemer og ansvaret, som spillerne selv må tage.

”Champions League på Bernabéu – en fornøjelse og en stor chance”

Tchouaméni lagde ud med at beskrive betydningen af kampen:

”Det er altid en fornøjelse at spille Champions League, især hjemme mod Manchester City. Det er en stor modstander, og vi vil vinde, fordi det bliver en vigtig kamp for os. Vi glæder os meget til at spille foran vores fans. Vi skal give alt.”

Han erkendte samtidig, at holdet ikke har leveret på det niveau, der forventes:

”Hvis vi ikke vinder kampe, er det fordi vi skal gøre tingene bedre – både med og uden bold. Vi skal være mere forpligtede, og vi skal forbedre os i både forsvar og angreb. Det er ikke muligt at fortsætte sådan.”

”Vi er alle sammen i det – træner og spillere”

Forholdet mellem truppen og træner Xabi Alonso er ifølge Tchouaméni stærkt:

”Vi står sammen. Hvis vi vil vinde kampe, må træner og hold arbejde i samme retning. Det er os spillere, der står på banen, og vi skal gøre det bedre. Men vi har en god mulighed for at ændre dynamikken og hente flere point i Champions League.”

Manchester City: boldsikre og krævende

Om modstanderen sagde han:

”City er et meget godt hold, især på bolden. De elsker at have kontrol, og derfor skal vi stå kompakt – både når vi forsvarer og når vi selv har bolden og skal skabe chancer. Det bliver en fantastisk kamp at spille og at se.”

Presspillet: ”Nogle gange gør vi det godt – andre gange meget dårligt”

Tchouaméni lagde ikke skjul på, at presset fra toppen af banen har været et stort problem:

”Vi skal blive bedre til at presse højt. Når kampene starter, vil vi gerne presse som mod Celta eller i Bilbao. Men nogle gange gør vi det godt, og andre gange gør vi det virkelig dårligt. Vi må forbedre det for at vinde flere bolde og score mål.”

Manglende intensitet: ”Mod Celta var det tydeligt”

Han var ærlig omkring holdets største svaghed:

”Mod Celta manglede vi intensitet – og det har også været tilfældet i andre kampe. Hvis vi ikke spiller med maksimal intensitet, bliver det svært at vinde. Mod City skal vi give alt.”

”Det var ikke trænerens skyld”

Tchouaméni understregede, at ansvaret ligger hos spillerne:

”Træneren havde helt sikkert en god kampplan mod Celta, men til sidst er det os på banen. Hvis vi spiller på vores niveau, har vi større chance for at vinde. Taber vi 0-2, skyldes det problemer på banen – intensitet eller tekniske fejl. Det er ikke trænerens skyld. Vi skal forbedre os, og det kommer vi til.”

Planen mod Haaland

Til sidst blev han spurgt om udfordringen Erling Haaland:

”Vi taler med træneren om kampplanen nu. Vi har mange forsvarsspillere ude, men vi har også mange, der kan levere på højt niveau. Vi skal forsvare som et hold og vise stort engagement, for City har et fantastisk hold og en Haaland i ekstrem form. Spiller vi på vores niveau, kan vi vinde.”

Med klare ord om ansvar, intensitet og optimisme går Tchouaméni og Real Madrid ind til en af sæsonens vigtigste og sværeste opgaver.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 måneder 2 uger siden #2 af Matamoro
Forsvaret bliver uden Militao og Huijsen. Midtbanen bliver uden Camavinga og angrebet bliver uden Mbappe. Vi bliver myrdet mod City. Men det er måske godt når det kommer til stykket. Xabi er ikke dygtig nok som træner. Juni Calafat har i flere år ramt ved siden af med sine såkaldte unge wonderboys. Lad os bruge fadæsen til at skille os med både Xabi og Juni.

Sælg Guler, Fran og Ceballos.
Ophæv kontrakten med Alaba og Mendy.

Udlej Endrick, Gonzalo og Mastantuono.

Hent 4-5 kvalitetsspillere.

Selvfølgelig kan den rette træner få Mbappe, Vinicius, Bellingham og Valverde til at fungere. De ville være stjerner på et hvert andet hold. De mangler dog den rette træner og nogle dygtige boldspillere på midtbanen.

Sidste redigering: 7 måneder 2 uger siden ved Matamoro.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 måneder 2 uger siden #3 af Ramos4
90% af forsvaret skadet.

Camavinga og Mbappé tvivlsomme.

Plus:

JUST IN: Rüdiger, Bellingham & Valverde have ‘mild’ discomforts but will play vs. Manchester City. @alvaro_esteban6

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 måneder 2 uger siden #4 af Lars1991

Ramos4 post=190535 skrev: 90% af forsvaret skadet.

Camavinga og Mbappé tvivlsomme.

Plus:

JUST IN: Rüdiger, Bellingham & Valverde have ‘mild’ discomforts but will play vs. Manchester City. @alvaro_esteban6


Det helt vildt. Af alle de problemer vi har for tiden er skaderne det _klart_ største. Og det siger ikke så lidt.
Følgende bruger(e) sagde tak: Bismo

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 måneder 2 uger siden #5 af Ramos4
Der er ikke sket noget ved at skifte trænerstaben hvert fald. Troede egentlig Xabi havde egne eksperter med eller at vi hyrede nye i sommers. Men det er jo det samme år efter år.

Synes endda Xabi har roteret en del og hvilet folk. Men intet nytter det.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Følgende bruger(e) sagde tak: Lars1991, Bismo

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 måneder 2 uger siden #6 af Taxii89
Det er sikkert ekstremt naivt, men jeg klynger mig til fortællingen om, at Tchouameni oprigtigt bakker op samt at Xabi skulle have talt med store bogstaver efter kampen. Om ikke andet dør Xabi i så fald med støvlerne på. Så skal det bare følges op med opstillinger og udskiftninger i samme tråd.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 måneder 2 uger siden #7 af Ramos4
Jeg læste at Xabi slet ikke gik i omklædningsrummet efter Celta-kampen. Så ved sgu ikke hvor store bogstaver han har talt med. Det ville undre mig, hvis han pludselig begyndte på det nu.

Edit: Okay, kan læse at Xabi holdt en brandtale næste morgen til træning. Og talte med store bogstaver for første gang siden sin ankomst.

Men jeg tror helt klart Tchouameni tilhører lejren der kigger indad.

Det er mest Valverde, Jude og Vini jeg kigger efter ift. spillere, der ikke tror på Xabis idéer.

​Og jeg er fuldstændig enig i, at det SKAL følges op af konkrete beslutninnger af Xabi. Han kan ikke bare tale med store bogstaver uden at bakke det op med handling. Nogen skal bænkes. Noget skal der ruskes op i.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Sidste redigering: 7 måneder 2 uger siden ved Ramos4.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 måneder 2 uger siden #8 af Ramos4
Xabi havde åbenbart lovet spillerne to fridage, hvis de slog Bilbao. Dét kunne motivere dem :D

Men Xabi skal simpelthen også have en mere hård hånd.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 måneder 2 uger siden #9 af Cristiano7

Lars1991 post=190537 skrev:

Ramos4 post=190535 skrev: 90% af forsvaret skadet.

Camavinga og Mbappé tvivlsomme.

Plus:

JUST IN: Rüdiger, Bellingham & Valverde have ‘mild’ discomforts but will play vs. Manchester City. @alvaro_esteban6


Det helt vildt. Af alle de problemer vi har for tiden er skaderne det _klart_ største. Og det siger ikke så lidt.

​Real har et SPONSOR-samarbejde med Sanitas i lang tid under Zidane, Ancelotti og Alonso. Trods samarbejdet, er skaderne ikke blevet mindre eller bedre….men sponsor er sponsor.
Følgende bruger(e) sagde tak: Ramos4

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 måneder 2 uger siden #10 af Hamid8210
I morgen kommer real til at spille det flotteste fodbold uden mbappe. Herfra kan vi konkludere at Mbappe er skylden i vores elendige fodbold <3

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 måneder 2 uger siden #11 af Matamoro
Det er selvfølgelig stadig væmmelige Vinicius skyld. :-)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 måneder 2 uger siden #12 af Ramos4

Matamoro post=190548 skrev: Det er selvfølgelig stadig væmmelige Vinicius skyld. :-)

​Vini har vel ikke spillet godt i 1,5 år nu.
Hvad er det der er så godt ved ham?

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Følgende bruger(e) sagde tak: Bismo, Taxii89

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum