Er Zidane klar til opgaven?

×

Afstemning: Er Zinedine Zidane klar til at stå i spidsen for Real Madrid?

Ja
16 57.1%
Nej
12 42.9%
Antal stemmer: 28
Kun registrede brugere kan deltage i afstemningen
10 år 8 måneder siden #25 af real89
Besvaret af real89 på emne Er Zidane klar til opgaven?

FranciscoISCO skrev:

real89 skrev:

FranciscoISCO skrev:

Dios skrev: Jeg tror på Zidane, men jeg tror ikke på Perez. Det kan blive problematisk!


Det er også den tanke, som jeg hele tiden falder tilbage på. Hvis vi nogensinde har haft en træner, som har haft brug for tid og tålmodighed med sit projekt, så er det Zidane. Ganske enkelt fordi dette, surrealistisk som det lyder, er hans første trænerjob på topplan. Men kan Perez give ham den? Der findes flere gode argumenter for, at han rent faktisk bør have viljen til det... Men én ting er Perez' 'tålmodighed', en anden ting Real Madrids som helhed.

Og så er der jo spørgsmålet om BBC (og J). Zidane kan ikke vitterligt mene det, når han siger at han vil benytte denne konstellation; en konstellation hele den tænkende del af omverden forlængst har skudt og begravet. Når Zidane siger, at han vil benytte den, så lyder han i mine øre, som en mand der har en pistol for tindingen.

Så nej; den helt store problemstilling ser altså ikke umiddelbart ud til at være løst, blot ved en udskiftning af trænerposten...


Men hvad skulle han have sagt til sit første pressemøde, hvor han kun har trænet med sit holdt i 1 dag. NEJ BBC er ikke det, jeg vil spille med. Jeg har ingen fremtidig planer med denne konstellation?? sikke en chock og raseri det ville blive for mange fans og klubben, men ikke mindst på disse spiller. Omvendt ville man her måske allerede se, hvem det ville gå ud over. Bale.
Benzema synes han er fantastisk, med den rette vejledning. Ronaldo, ser han som en stor spiller bare at pille ud. Bale- en spiller i ubalance forgudet af Perez uanset hvor dårligt han spiller. Men dette kan komme Isco eller James til gode, som det eneste positive, hvis han havde sagt nej til BBC.


Jo jo, den er vi med på. Jeg siger også, at det umiddelbart ikke ser ud til, at den helt store problemstilling er løst. Jeg taler ikke om braste drømme, men derfor, udfra det eneste vi har at gøre med lige nu, som kan give et peg om Zidanes intentioner, så bekymrer udtalelserne om BBC mig da stadig. Men det er jo ikke bare udtalelserne, som bekymrer mig... Vi har nu haft to trænere i træk, som har forsøgt at få det til at fungerer med BBC (og J) konstellationen. Hvorfor forsætter dette vanvid? I mine øjne er grunden Perez. Da han stadig er præsident, så er der simpelthen bare intet der tyder på, at fredningen af visse spillere skulle ophøre.

BBCJ er fredet. Nogle pga. fortjeneste gennem præstationer på banen, andre pga. den klassiske forståelse af ordet fortjeneste... Denne konstellation fungerer bare ikke, det ved vi alle. Så længe denne er fredet, så kan trænernavnet dybest set være ligegyldigt. Perez' projekt er den helt store problemstilling.


Altså jeg er ikke nødvendigvis en fortaler for, at BBC SKAL spille fast, og at de skal være urørlige. Nej absolut ikke, og er som dig sikker på at det er PEREZ der bestemmer her, 100%.
Men det ville klæde Zidane godt, hvis han så at en spiller fra BBC havde en dårlig kamp eller underpræstere over en lang periode(Bale, Benzema), og man har en på bænken der kunne gøre det bedre, at sæt ham ind og give den anden fyraften (eller pladsen på bænken og ikke en startplads).
Ronaldo har jeg for stor forkærlighed for, til at jeg ville sætte ham af( Og det tror jeg heller ikke Zidane vil gøre, det vil skabe for stor en konflikt). hvorfor. Fordi selv i hans værste periode som spiller er hans bund niveau så høj. Og jeg sætter stor pris på alle de mål han laver, trods hans dårlige tid. Og det er vigtig at han laver dem, for det er den eneste måde, han kommer tilbage på. Jeg ville ikke sætte ham ud i kulden, så han risikerer at fryse til is. nej. Jeg vil have det bedste ud af ham.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Johnson
  • Gæst
  • Gæst
10 år 8 måneder siden #26 af Johnson
Besvaret af Johnson på emne Er Zidane klar til opgaven?
Det eneste Ronaldo har gjort sig fortjent til er sidde på bænken og muligvis komme på banen indimellem. Han har i årevis på ugentlig basis udvist manglende respekt for klubben, holdet og fansene. Hvis han til gengæld accepterede den position ville jeg have respekt for ham. Bale er heller ikke min favoritspiller og slet ikke hvis holdet skal bygges op omkring to af de mest talentfulde spillere i verden: Isco og James.
Sidste redigering: 10 år 8 måneder siden ved Johnson.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 8 måneder siden #27 af FranciscoISCO

Dios skrev: Det lyder nemlig som en pistol for tindingen. Og problemstillingen vil ikke være løst, men kunne det tænkes, at Zidane får så meget succes at han rent faktisk får Perez til at lukke sylten, og ikke kan fyre ham? Det er drømmescenariet for mig. For jeg vil stadig have de store handler, som Perez kan bringe. Jeg vil bare ikke have flavour of the month, men verdensklasse spilleren som træneren har en plan med. Som tidligere nævnt, så har jeg altid støttet Perez lidt, da jeg ikke kan overskue endnu en periode med en Calderon type, som bringer den ene "middelmådige" spiller efter den anden.
Jeg håber inderligt Zidane er manden som kan sætte Perez på plads.


Ok, nu lyder det nogle gange som om, at jeg entydigt mener at Perez er problemet. Det gør jeg såmænd ikke. Mine følelser for manden er faktisk temmeligt blandede. Det kan dette indlæg vidne om (hvori jeg faktisk vil mene, at der er en ret ekstrem sætning;)):

FranciscoISCO skrev: Succes eller fiasko? Jeg er fuldstændig enig med Salix7 i at man ikke kan gøre det op på denne måde; dertil er der simpelthen for mange facetter at tage stilling til.

Real Madrid er en fodboldklub og i sportens verden vægter tal, statistikker og pokaler naturligvis tungt. Disse er nemmest at forholde sig til og er derfor det første som falder i øjnene. 12 pokaler i en periode på sammenlagt - knap og nap - 11 år under Perez er ikke ligefrem prangende og slet ikke når de økonomiske omkostninger bliver taget med i betragtningen. At det reelt set kun er 7 af disse 12 pokaler som er rigtig store, forbedre ikke ligefrem regnestykket og pokalerne kommer umiddelbart til at se noget dyrt købte ud.

Perez' investeringer synes dog at have medført meget mere end pokaler. Med sin ekstremt velfungerende forretningssans har Perez sat Real Madrid på kortet som en universel mastodont af en institution, der efterhånden er umulig at komme udenom. Det var det i hvert fald for mig da jeg blev fan af klubben tilbage i 2002, dengang man første gang hentede en Ronaldo. Det var såmænd ikke fordi jeg var fan af the phenomenon ej heller fordi Real på dette tidspunkt var reagerende CL mestre. Dengang vidste jeg nemlig ikke hvad CL var og havde ikke andet end set navnet Ronaldo på ryggen af adskillige sorte- og blå-stribede trøjer i skolegården. En skolegård som i øvrigt også rummede T-shirts med tryk hvor der hovedsageligt stod; Figo, Zidane, Raul og Carlos. Da det gik op for mig at alle disse navne efterhånden spillede i samme klub, blev jeg simpelthen nysgerrig. Jeg blev ramt af en udefinerbar fascination og på en eller anden måde blev jeg altså fan af klubben før sporten. I dag med-nørder jeg så her på forum :)

Sportens romantikere vil mene at Perez' ageren i klubben er mere som 'jakkesættet' end fodboldfanen – noget som jeg på sin vis ikke er uenig i. Men hvad han for klubben har præsteret i det jakkesæt, må man altså ikke tage fejl af; i to omgange har han fået sat en tyk streg under 'Real' i klubbens navn og med sin romantiske indkøbspolitik har han begge gange forstærket klubbens tiltrækningskraft (som på en ikke-upassende måde virkede tiltrækkende på små skole drenge som 12-årige mig:))

Moderne fodbold er mere end sport, det er en kæmpe forretning og af alle klubber har vi den, vel nok, dygtigste forretningsmand i spidsen af vores. Om man kan lide sportens udvikling, eller ej, er så en anden snak. For os har Perez på den ene sides kyniske tal-kalkulationer ikke ligefrem været nogen succes (den sportslige ift. trofæer), mens han på den anden side har markedsført klubben gennemført dygtigt - ved først og fremmeste at tage et i forvejen stærkt brand og udnyttet dets potentiale fuldt ud. At han skabte det første Los Galácticos – et hold som vel nok er grunden til hvorfor min generations madridistas blev madridistas – får han store plusser for i min bog. Om det nu også udelukkende er kynisk forretning at hente spillere som Figo, Zidane, Ronaldo, Ronaldo, Bale osv. til klubben er i øvrigt et interessant spørgsmål. I hvert fald tror jeg at Don Perez nyder at se spillere som disse brillere, mindst ligeså meget som jeg gør det - en fan der er forelsket i sporten.


Der er altså dele af Perez' projekt, som jeg bryder mig om, men der er bestemt også dele, jeg ikke bryder mig om. Der er tit tale om to sider af samme mønt. Da jeg skrev ovenstående, da var vi forsvarende mestre i CL, og havde gang i den berømte sejrsstime... Projektet så på daværende tidspunkt ud til at være på rette spor. Perez har helt sikkert forbedret sig, sammenlignet med hans første term i klubben. Men fyringen af Ancelotti, samt den forsatte fredning af visse spillere, det var altså bare et kæmpe tilbageskridt, for mig. Ét skridt frem og to tilbage, det var følelsen.

Jeg har også en forhåbning om, at Zidane får så meget succes, at der ville blive ændret på visse ting. Først og fremmest kunne det da være befrindende at få taget hul på lidt kontinuerlighed. Jeg drømmer lidt om, at Zidane får tilsvarende succes i klubben, som Del Bosque havde, og at man så i denne omgang anerkender og beholder en dygtig træner ;)

Altid Real Madrid.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum