Real Madrid sejrede uden dikkedarer

12 år 10 måneder siden #1 af Daniel

Panderykkerne var høje allerede inden kampstart i Real Madrid-lejren, da Bale måtte lade sig udgå af truppen pga. en skade; ærgerligt for waliseren, der havde set frem til at kræse det kræsne publikum på Santiago Bernabéus smukke lægter. Disse blev endnu større, da Lafita scorede til 1-0 allerede efter 5 minutters spil, efter en uprovokerede fejl af Real Madrids portugisiske stjerne, Cristiano Ronaldo, der efterfølgende gestikulerede i noget der mindede om et alternativt indianerritual – dette klæder absolut ikke portugiseren. Ancelottis karakteristiske venstre øjenbryn var heller ikke videre begejstret over kampens tidlig uventede udvikling.

Di Marías berettigelse i startopstillingen er ikke tilfældig. El Fideo distribuerede den ene sukkerbold efter den anden af sted efter sine fremadstormende holdkammerater, og efter 19. minutter skulle argentineren ligeledes vise prøver på sin fintfølende boldbehandling på standardsituationerne. Således smækkede Di María en præcis bold ind i Ronaldos arbejdsområde, sidstnævntes forsøg blev afværget af en sprælsk Moya i Getafe-målet og Pepes heroiske gennemslagskraftige vilje bragte efterfølgende balance i regnskabet – portugiserens jubel over scoringen var selv sagt smukkere end selve målet. Det er bare smukt, når en hvilken som helst Real Madrid-spiller ære logoet!

Ronaldo havde noget at skulle bevise efter sin tidligere lille fadæse, og målmaskinen tog da også revanche. Ronaldo kanonerede et hårdt frispark mod mål, hvor Getafes sagesløse midtbanespiller Míchel ikke havde andre valg end at agere håndboldmålmand for en stund. Dette resulterede i et korrekt dømt straffespark, som Ronaldo eksekverede usvigelig sikkert.

Real Madrid manglede nødvendigvis ikke Bale - Isco var trods alt dennes stedfortræder. Den lille geniale spanier viste endnu en gang prøver på sin offensive kunnen i feltet, hvor han efter et hurtigt taget frispark, der fangede Getafe i en gevaldig ubalance, sikkert kunne bringe Kongeklubben foran med 3-1. Den uslebne diamant bliver mere og mere sleben.

Herefter var det blot et spørgsmål om spil til et mål, men Real Madrid formåede ikke rigtig at forvalte deres mange chancer til mål, og især én spiller får svært ved at se sig selv i spejlet efter kampen; Benzema. Franskmanden havde flere oplagte målchancer, som han misbrugte på det skammeligste, om end dette blot er en petitesse i det større perspektiv, så spillede Benzema en rædselsfuld kamp og det er absolut ikke lovende fremadrettede.

Aftenens detalje stod Ronaldo for – ja, hvem ellers? – da han med en særdeles fræk ”bag om hælen”-afslutning paralyserede Moya, der i en kort sekvens formentlig associerede sig selv som tilskuer til denne Real Madrid-opvisning.

Der er overvejende mange positive indtryk at tage med efter denne kamp, og som Keld Bordinggaard fint pointerede, så er der absolut forbedring at spore i spillet.

Real Madrid – Getafe 4-1 (2-1)

0-1: Lafita (5. min.)

1-1: Pepe (19. min.)

2-1: Ronaldo (33. min.)

3-1: Isco (59. min.)

4-1: Ronaldo (93. min.)

Advarsler:

Real Madrid: Carvajal (42. min.)

Getafe: Alexis (30. min.), Míchel (32.min.) - ligeledes udvisning efter direkte rødt (85. min.), León (76. min.)

Dommer:Fernández Borbalán

Real Madrid: Diego López; Carvajal, Pepe, Nacho, Arbeloa; Khedira, Illarra (76. min., Modric), Isco (83. min., Jesé); Di María, Cristiano Ronaldo; Benzema (79. min., Morata).

Getafe: Moya; Arroyo (69. min., Rafa), López, Alexis, Escudero (46. min., Lago); Míchel, Mosquera; León, Lafita (45. min., Sarabia), Castro; Miku.

Bedømmelse af truppen
3Diego López   
4Pepe   
3Carvajal   
3Arbeloa   
3Nacho   
3Khedira   
3Modrić   
3Di María   
4Isco   
3Illarramendi   
4Cristiano Ronaldo   
1Benzema   
3Jesé   
2Morata   
0 Uden for bedømmelse
1 Tåkrummende dårligt
2 Skuffende præstation
3 Godkendt
4 Fin præstation
5 Fantastisk

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 10 måneder siden #2 af Steen
Fin kamp. Til tider så vi flot spil, det begynder så småt at lysne.

Isco, Isco, Isco. Kan man andet end at elske den knægt? Og selvfølgelig også Ronaldo.
Sidste redigering: 12 år 10 måneder siden ved Steen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 10 måneder siden #3 af Daniel

Steen skrev: Fin kamp. Til tider så vi flot spil, det begynder så småt at lysne.

Isco, Isco, Isco. Kan man andet end at elske den knægt? Og selvfølgelig også Ronaldo.


Nej. Det er vel på sin plads at begynde at forgude ham ;) !

Han bliver vanvittig...... sådan virkelig vanvittig!
Følgende bruger(e) sagde tak: Real Madrid, Steen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 10 måneder siden #4 af M_linding
Jeg er fint tilfreds.

Ronaldo virkede måske lidt uskarp, di Maria lidt ufarlig (men fightende) og Benzema havde vist tømmermænd.... Og så er det jeg tænker: Kunne man ikke have brugt Jesé og Moratas energi langt tidligere i kampen? Jeg håber i hvert fald, at Ancelotti tænker tanken, når han evaluerer;)
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL, Siempre fiel

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 10 måneder siden #5 af BBB
Der er godt nok nogle underlige udtryk i denne nyhed, men det går vel :-)

Mlarco skrev: Synes godt nok Jesé han filmer ved udvisningen...


... Det bør næsten ikke kommenteres, men prøv og se den igen. Hvis du ikke kan se det, så prøv og se den igen-igen ;-) Manden kan jo ikke få lov at få fodfæste efter han har prikket bolden, så der er klart frispark. Og han var godt nok også tæt på at være bagerste mand, hvis han ikke var det.

Siempre Madrid skrev:

Steen skrev: Wow, Benzema. 2 i træk.

Stående ovation til Benzema da han blev skiftet ud, og spillerne viste også deres støtte til ham. Dejligt at se.


Var det nu ikke stående ovation til Morata og pibekoncert til Benzema, som blev forsøgt dæmpet af spillerne ved at tilkendegive støtte til ham?


Benzema fik i hvert fald pibekoncert i løbet af kampen, men der blev trods alt klappet ved hans hovedstød #2. Det er dog sandsynligt, at det var af oplægget, som var klasse.

Real Madrid skrev: Middel:

Khedira, Arbeloa, Di Maria, Pepe, Lopez (Ikke haft meget at lave)


Hvad er grunden til at di María kun får en middel? For mig var han en af banens bedste.

Benzema gjorde det dårligere end sædvanligt (se Dios, jeg anerkender at han kan være på et højere niveau, bare at han ikke var det i dag ;-) ).

Carvajal får godt nok løbet nogle meter fremad banen, og når Ronaldo er i hans side, så får han sgu ikke boldene foræret. Der var den situation, hvor han lige havde været i jorden i eget felt. Kort efter kommer han i overlap omkring Ronaldo, og Ronaldo forærer nærmest bolden til Getafe-manden, så Carvajal virkelig skal kæmpe for det. Jeg ser det som et smukt mentor-forløb med tough love. :-D

Dagens spiller vil jeg smide efter Carvajal (#2 Isco, #3 di María). Han mindede om en sympatisk Alves, da denne var i topform.
Dagens flop: Der er vel ikke grund til at pege fingre, så skal vi ikke bare blive enige om, at der var 10 spillere + indskiftere som ikke havde en chance i den konkurrence.
Dagens badebold: Ronaldo for at miste bolden på den måde ved den første scoring
Dagens detalje: Iscos lækre aflevering, fordi den var lækker, eller Ronaldos sidste mål, fordi det var lækkert og skreg 'legestue'. Evt. da Jesé trak det gule kort på Michel.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 10 måneder siden #6 af Real Madrid

M_linding skrev: Jeg er fint tilfreds.

Ronaldo virkede måske lidt uskarp, di Maria lidt ufarlig (men fightende) og Benzema havde vist tømmermænd.... Og så er det jeg tænker: Kunne man ikke have brugt Jesé og Moratas energi langt tidligere i kampen? Jeg håber i hvert fald, at Ancelotti tænker tanken, når han evaluerer;)


To ting, der er forbudt at have i samme sætning ;)
Men ellers er jeg enig. Det positive er, at Morata og Jesé begge fik indflydelse på spillet. Morata skulle selvfølgelig have scoret.

No solo soy perfecto, también soy Madridista

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 10 måneder siden #7 af Madrid1998
Slettet
Sidste redigering: 12 år 10 måneder siden ved Madrid1998. Begrundelse: Ændret

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 10 måneder siden #8 af M_linding

Real Madrid skrev:

M_linding skrev: Jeg er fint tilfreds.

Ronaldo virkede måske lidt uskarp, di Maria lidt ufarlig (men fightende) og Benzema havde vist tømmermænd.... Og så er det jeg tænker: Kunne man ikke have brugt Jesé og Moratas energi langt tidligere i kampen? Jeg håber i hvert fald, at Ancelotti tænker tanken, når han evaluerer;)


To ting, der er forbudt at have i samme sætning ;)
Men ellers er jeg enig. Det positive er, at Morata og Jesé begge fik indflydelse på spillet. Morata skulle selvfølgelig have scoret.


Med uskarp mener jeg i sit spil generelt... Der var flere situationer hvor han kun var der 95 %.

Det er ikke en kritik - Fint hvis han kan score 2 mål, uden at bruge for meget energi;)
Følgende bruger(e) sagde tak: Real Madrid

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 10 måneder siden #9 af elle44
Jeg synes faktisk også Illara gjorde det rigtig godt idag, meget rolig, boldsikker, overblik og faktisk også med en lille smule flair.

Jeg synes stadig den Defensive organisation ser tvivlsom ud, de får alt for meget plads på vores banehalvdel, godt vi havde di Maria til at erobre bolde.

Ellers godt spil idag, vi burde jo have vundet 9-1 med alle de afbrændere. Men positive takter, helt klart!
Følgende bruger(e) sagde tak: DarioGomez

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 10 måneder siden #10 af rezamadridista
Jeg kan ikke helt regne ud hvordan Lopez, Arbeloa, Khedira, Modric og Jesé kan få samme bedømmelse som Carvajal, Nacho, Illara og Di Maria? Enten er de første nævnte overvurderet ellers så er de sidste nævnte undervurderet. Og da jeg ikke vil gå så langt give Lopez og co. et 2 tal for deres præsentation, så synes jeg altså Carvajal, Nacho, Illara og Di Maria skal én karakter op.

Altså Carvajal var jo helt og aldeles fantastisk; vores venstre side er jo helt forseglet. Carvajal er tilstedeværende når vi angriber og når vi bliver angrebet.

Også vil jeg også lige rose Illara for kampen idag og kampen imod Gala. Jeg kan virkelig begynde at se, hvorfor vi brugte så mange penge på ham. Det er jo Alonso bare i en hurtigere udgave. Ved ikke om jeg er den eneste der bemærkede det, men kampen mod Gala var altså ikke så god spillemnæssigt, ja vi vandt 6-1 osv osv, men af de første 70 minutter af kampen kan jeg virkelig ikke huske en eneste situation, hvor man kunne finde vores spillere oppe og spille den rundt på Galas banehalvdel. Det var hele tiden dem der var oppe på vores banehalvdel, hvor det så endte med at vi erobrede bolden og satte et kontraangreb igang. Den eneste grund til at vi havde 51 procent boldbesiddelse er pga alt den tid vi brugte på at spille bolden tilbage til forsvaret også spille den lidt rundt dernede. Indskiftningen af Illara i det 72'ende minut ændrede jo kampen fuldstændigt.Vi fik kontrollen.

Også en sidste ting: Isco. <3

- Ingen svæver på banen som Zizou!
Sidste redigering: 12 år 10 måneder siden ved rezamadridista.
Følgende bruger(e) sagde tak: MMM

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • RasmusKring
  • Gæst
  • Gæst
12 år 10 måneder siden #11 af RasmusKring
Besvaret af RasmusKring på emne Real Madrid sejrede uden dikkedarer
Dagens kamp var overordnet rigtig lovende. Isco er bare en klassespiller, samtidig så Carvajal og Ilarra ud til at have fundet sig lidt til rette. De ligner begge solide spillere, der forhåbentlig kan blive endnu bedre med tiden.

Benzema er dog en katastrofe. Nu har jeg set kampene mod Betis og Vilarreal udover dagens kamp, og manden har simpelthen ikke klasse nok i feltet. Han ser doven og tung ud, og han har aldrig været en kølig afslutter. I dag brænder han to kæmpe chancer på oplæg fra Carvajal. Det kan godt være, at han trods alt har scoret 4 mål indtil videre, men en skarpere angriber havde scoret mindst det dobbelte med de muligheder, som Benzema har fået her i starten.

Det må efterhånden være på tide at give Morata chancen. Det kan ikke være ret meget værre. Hvis man ikke stoler nok på Morata til at lade ham starte inde, så lavede man en fejl i transfervinduet ved ikke at hente et rutineret alternativ til Benzema.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Champen
  • Gæst
  • Gæst
12 år 10 måneder siden #12 af Champen
Besvaret af Champen på emne Real Madrid sejrede uden dikkedarer

RasmusKring skrev: Dagens kamp var overordnet rigtig lovende. Isco er bare en klassespiller, samtidig så Carvajal og Ilarra ud til at have fundet sig lidt til rette. De ligner begge solide spillere, der forhåbentlig kan blive endnu bedre med tiden.

Benzema er dog en katastrofe. Nu har jeg set kampene mod Betis og Vilarreal udover dagens kamp, og manden har simpelthen ikke klasse nok i feltet. Han ser doven og tung ud, og han har aldrig været en kølig afslutter. I dag brænder han to kæmpe chancer på oplæg fra Carvajal. Det kan godt være, at han trods alt har scoret 4 mål indtil videre, men en skarpere angriber havde scoret mindst det dobbelte med de muligheder, som Benzema har fået her i starten.

Det må efterhånden være på tide at give Morata chancen. Det kan ikke være ret meget værre. Hvis man ikke stoler nok på Morata til at lade ham starte inde, så lavede man en fejl i transfervinduet ved ikke at hente et rutineret alternativ til Benzema.


Ja, så er det virkeligt uheldige kampe du har set, for i alle de andre kampe, har han faktisk gjort det godt. Men at han leverer så dårligt i mere end 1 kamp, er bekymrende. Han virker slet ikke opsat til de her kampe, der kan han lære lidt af Ronaldo, han går altid efter at score mål, om det så står 5-0 med 2 min. igen. Præstationer som den han leverer i dag, er ikke godt nok, men at bruge Morata som løsning, er helt hen i vejret. Bare det som han præsterede i dag, var mildest talt elendigt. For mig ser det ud som om, han slet ingen fodboldforståelse besidder. Han lavede ikke en rigtig ting, siden han kom ind, og det er ikke bare den berømte kliche, det er bogstaveligt talt.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum