Derfor holder jeg med Real Madrid

Jeg holder med Real Madrid, af nogle helt andre ting klubben stod for dengang jeg blev madridista. Der er selvfølgelig nogle af de samme ting idag også, men var jeg en 8 årig dreng idag, og skulle vælge mit hold, ville jeg ikke pege på Real Madrid. (hvis jeg altså ikke havde kendskab til fodboldens historie i de forskellige ligaer osv).
Årsagen til dette er måden Real Madrid behandler deres spillere på, og at klubben har nogle fokus områder der overskygger selve spillet på banen (det er blevet vigtigere at sælge trøjer). Det ville man måske ha lidt svært ved at se som 8årig, men på et tidspunkt ville man regne den ud og skifte hold.

Jeg valgte Real Madrid udelukkende pga fodbolden, det flotte spil de spillede dengang, titlerne de vandt og at der var langt mere respekt omkring klubben, end der er idag.

For mange af os faldt "valget" på Real Madrid så tidligt i vores liv at det ville være løgn at begynde at forklare kærligheden til klubben med an masse fine ord omkring ædle værdier og klubbens historie. Jeg ka i hvert fald sige at jeg ik "valgte" Real Madrid for noget som helst andet end måden holdet spillede på og fascinationen af enkelte spillere, f.eks. Butragueño.

Jeg ville faktisk undres over hvis der var særlig mange danskere der holder med Real Madrid pga begreber som señorio og værdier i klubben historie - i så fald må man jo så ha taget et bevidst valg om at holde med klubben i en ret sen alder - måske skiftede man favoritklub eller oz har man måske bare kun set håndbold indtil man blev voksen ;-)

Da jeg var en lille knægt der havde jeg yndlingsspillere og ikke yndlingshold. Men mine to yndlingsspillere var begge på Real Madrids hold. Raul og Roberto Carlos. Da jeg begyndte at blive ældre og min interesse for fodbold voksede var det kun naturligt at det var Real Madrid der blev min klub.

Jeg er egentlig ikke sikker på hvordan det udviklede sig til hvad det er i dag. Men der er ingen tvivl om Real Madrid er min klub. De følelser der bringes frem i forbindelse med klubben kan ikke sammenlignes med nogle andre klubber som jeg "sympatiserer"(som bliver brugt så flot for tiden) med. F.eks. så jeg mig selv som Brøndby fan for nogle få år tilbage. Men det bare ikke det samme, så jeg har omformuleret det til "at jeg holder med Brøndby i den danske liga". For fan, det er jeg ikke. Jeg er Real Madrid fan. Når Real Madrid taber kan det ødelægge mit humør hele dagen. Når de vinder redder det min dag.

Jeg kan stadig huske specielt en kamp som var en sand følelsesmæssig rutsjebanetur. Den famøse kamp imod Getafe hvor Pepe går loco. Jeg var så sur, ked og skuffet. Men da så Higuain scorer det fantastiske og afgørende mål til sidst, slap alle mine hæmninger. Jeg så den kamp helt alene, men jeg husker stadig tilbage på det som en af de bedste fodbold oplevelser for mig. Hold da op hvor var jeg glad!

Jeg er en forholdsvis ung fan, så da jeg først begyndte at se Real Madrid sådan rigtigt, og være en rigtig fan, ja det var lige i slutningen af Galatico-perioden. Det vil sige, at jeg faktisk, efter min mening, har oplevet mange flere nedture end opture. Og det jeg egentlig lidt glad for, så folk ikke kan sætte spørgsmålstegn ved min kærlighed til klubben. Men nu vil jeg dog godt snart se Real Madrid dominere i europæisk fodbold ;)

Siempre fiel skrev: For mange af os faldt "valget" på Real Madrid så tidligt i vores liv at det ville være løgn at begynde at forklare kærligheden til klubben med an masse fine ord omkring ædle værdier og klubbens historie. Jeg ka i hvert fald sige at jeg ik "valgte" Real Madrid for noget som helst andet end måden holdet spillede på og fascinationen af enkelte spillere, f.eks. Butragueño.

Jeg ville faktisk undres over hvis der var særlig mange danskere der holder med Real Madrid pga begreber som señorio og værdier i klubben historie - i så fald må man jo så ha taget et bevidst valg om at holde med klubben i en ret sen alder - måske skiftede man favoritklub eller oz har man måske bare kun set håndbold indtil man blev voksen ;-)

Livet er ikke statisk. Gudskelov for det. Om det er bevidst eller ubevidst. Om vi valgte Real Madrid, eller om Real Madrid valgte os. Det er hver vores subjektive oplevelse af det. Jeg skriver heller ikke om hvordan jeg kom til at holde med klubben, men hvorfor jeg holder med klubben. Det er et slags 'her og nu'-billede. Hvorfor det ligeledes, ganske naturligt, bliver et billede af hvor jeg selv står i mit liv. Når det så er sagt, så er der på et eller andet plan - bevidst eller ubevidst - ligeledes nogle værdier, som jeg kunne relatere til den gang, som jeg stadig kan relatere til. Igen; det er forskelligt fra det ene til den anden, hvordan vi oplever det.

Jeg er midt i 20'erne den dag i dag. Jeg har holdt med denne klub i godt og vel 15 år - plus, minus. Første gang jeg så Champions League i fjernsynet, var i 1995 - for 18 år siden - og jeg husker tydeligt Brian Laudrup danse rundt i Rangers-trøjen. Langsomt fangede Real Madrid min interesse, selv om det faktisk mest - udover CL - var Superligaen (AB var bare toppen - en gang - og det kommer fra en jyde!), Serie A (især Juventus og Milan) og lidt Premier League (især Liverpool) jeg sad og fulgte foran skærmen. Jeg båndede CL-finalerne i 1997 og 1998. Skamlæste GOALs blade til ukendelighed, som var det en teenage-dreng, der havde fundet sin fars pornoblade. Og jeg gengav Mijatovics scoring et hav af gange med en plasticbold i mine forældres indkørsel, hvor garageporten udgjorde det ene mål på Amsterdam Arena. Det var selvfølgelig mest for legens skyld. Glæden for og fascinationen af spillet, sådan generelt. Med Real Madrid - og især Zidane (efter min mening den største spiller nogensinde) - kom det smukke og elegante ind over. Anelka var i øvrigt min yndlingsspiller, udover Zidane og Raúl. Han er sgu for sej og grunden til, at jeg begyndte at sympatisere med PSG der omkring årtusindeskiftet. Sådan helt bevidst! Alt i alt står det faktisk lidt, som en tidsløs oplevelse.

Der var mange fodboldspillere og hold dengang, som jeg var fascineret af. En spiller, som jeg ikke anerkendte dengang var Guti, som jeg knap nok kendte til. Men når jeg tænker tilbage på den tid, hvor jeg selv spillede fodbold, så er det rent faktisk Guti, som jeg bedst kan identificere mig selv med. Lige så ugidelig, når det kom til det hårde arbejde - løbearbejdet - og lige så momentvis genial, hvor der lige pludselig kom noget ud af den blå luft, som fik de andre til at stoppe og tænke, 'hvad fanden skete der lige der'.

Jeg kunne blive ved. Og jeg kunne skrive en afhandling alene om spillets og klubbens skyggesider og facaden, som hele foretagendet gemmer sig bag, men det er en helt anden historie. Men selvfølgelig er jeg blevet mere bevidst omkring det. Selvfølgelig har jeg tænkt over det. Det siger selv. Ellers ville jeg heller ikke være i stand til, at sætte ord og følelser på det.

Meget kort sagt, da jeg snart skal ud af huset; Ronaldo Luís Nazário de Lima. Den perfekte angriber.

Jeg holdte kun med et hold på det tidspunkt, FCK, men jeg fulgte med glæde de store klubber. Her også Real Madrid. Det der fangede min interesse for Real Madrid var de store stjerner de hele tiden fik. Især Figo købet åbnede mine øjne. Og så var der også Zidane, og trofæerne selvfølgelig. Men Ronaldo, min favoritspiller på det tidspunkt, gjorde at jeg valgte at holde med Madrid, efter at han skiftede dertil.

Nu er det kun Real Madrid jeg holder af, og ikke FCK.

Nok ikke ligeså en romantisk start som de fleste andre herinde :D

Jeg er en forholdsvis ung fan, men blev fan af klubben tilbage i 2003, da jeg var 11 år og min interesse for fodbold begyndte også der omkring, og jeg husker at den første kamp jeg så dem spille, blev jeg med det samme fascineret af den smukke hvide farve og den måde holdet spillede på, som var elegance og storhed, der blev jeg bare med det samme fan.

I dag er det 10 år siden jeg blev fan og opture har der ikke været alt for mange af desværre, men er også glad for det på en måde, for så kan folk ikke komme og sige, at man ikke er en rigtig fan. Men nu skal Real tilbage på toppen af europæisk fodbold igen!

rene skrev: Jeg er en forholdsvis ung fan, men blev fan af klubben tilbage i 2003, da jeg var 11 år og min interesse for fodbold begyndte også der omkring, og jeg husker at den første kamp jeg så dem spille, blev jeg med det samme fascineret af den smukke hvide farve og den måde holdet spillede på, som var elegance og storhed, der blev jeg bare med det samme fan.

I dag er det 10 år siden jeg blev fan og opture har der ikke været alt for mange af desværre, men er også glad for det på en måde, for så kan folk ikke komme og sige, at man ikke er en rigtig fan. Men nu skal Real tilbage på toppen af europæisk fodbold igen!

Min historie med klubben er meget lig din og blev også fan i 2003. Selvom der har været (for) meget stjerneglans over holdet i denne periode, så må man sige vi resultatmæssigt ikke har været skide heldige nej ;)

Jeg er helt besat af at kunne fejre Champions League trofæet med denne fantastiske klub, da det desværre ikke er noget jeg har oplevet endnu, men som altid er jeg optimistisk, også for denne sæson (og kamp i aften)!

Min fascination og dedikation til Real Madrid begyndte først i en forholdsvis sen alder. I min tidlige barndom havde jeg intet forhold til fodbold. Jeg så det ikke og gik ikke til det, så mit syn var spærret i den henseende. Det var først i en alder af omtrent 11, at min storebror åbnede mine øjne for det vidunderlige ved sport.

På daværende tidspunkt, lå transmissionen af spansk fodbold på et knap så hensigtsmæssigt tidspunkt, så mine muligheder var begrænset til dansk fodbold og Premier League. Det var hvad jeg så af fodbold i sin tid. Jeg fandt dog ingen klub, der øjeblikkeligt blev mit ”yndlingshold” (udover OB af naturlige årsager).
Min glæde ved sporten var eksempelvis rettet mod de store hæsblæsende opgør mellem Arsenal og Tottenham, eller United og Liverpool - uden dog at sympatisere med et bestemt hold, men i stedet en nydelse af kampene og den massive underholdning de producerede. Juventus var dog det hold jeg ønskede mig falske kopitrøjer af i gaver, selv på trods af, at jeg sjældent så dem spille. Der var jeg i den grad præget af min forgudelse af min storebror og hans holdninger og interesser.

Mit kendskab til spansk fodbold var derfor begrænset. Det var først til diverse EM og VM-slutrunder, at mine øjne så småt åbnede sig for spansk fodbold, da min sympati simpelthen voksede til det evigt underpræsterende, men teknisk begavede spanske landshold. Og det var først i en alder af 13-14, at jeg rigtig fik observeret Real Madrid. I en tid, hvor deres tilstedeværelse i de europæiske turneringer var tæt på ikke eksisterende og uden reel betydning, men hvor det tværtimod var Barcelona der regerede verdensbilledet. Det huede mig dog bestemt ikke.

På sin vis kunne man argumentere, at FC Barcelona var medvirkende til, at Real Madrid blev valget for mig. Jeg mindes, at mediebilledet og klassekammeraterne alle faldt på halen over det åh så fortryllende fodbold Barcelona spillede… Jeg var ikke overbevist og havde en umanerlig lyst til at være Rasmus-modsat (igen her, spillede min storebrors indflydelse en væsentlig rolle).

På daværende tidspunkt, var mit forhold til fodbold domineret af min kærlighed til OB og min antipati mod Barcelona. Den antipati til Barcelona skulle dog blive erstattet af en uforbeholden kærlighed til deres evige ærkerival.

Hvad der dog i sidste ende skulle tiltrække mig mest ved Real Madrid og overvinde mig, var følelsen af det unikke og spektakulære. Selv deres beskedne resultater i den periode formåede ikke at ryste ved deres status som noget helt ekstraordinært. Det var ikke en specifik spiller, der tiltalte mig mest (jeg ville dog lyve hvis jeg sagde, at Zidane, Guti og Ronaldo ikke også spillede en mindre rolle ;) ) . Nej, det var snarere Estadio Santiago Bernabeu, den ikoniske hvide trøje og det endnu mere ikoniske emblem – man skal ikke undervurdere betydningen af så slående og majestætisk et logo - den flamboyante præsentation, stærkt eksemplificeret i operamusikken ved indmarchen – selv, på papiret, ubetydelige opgør mod upåagtede modstandere blev fremstillet som en kongelig begivenhed, der simpelthen skulle opleves.

Det var glamouren, stjernespillerne, elegancen, forventningerne (ja selv utålmodigheden med diverse trænere fandt jeg interessant) følelsen af det fænomenale og den totale hengivenhed til offensiv fodbold og mål, selv på bekostning af den defensive organisation. Jeg fandt straks kampene mere underholdende end noget andet Premier League-opgør jeg så dengang og siden da har følelserne blot været støt stigende.

Som El_Juan skriver: ”Real Madrid er ikke bare en klub. Det er en institution.”

El_Juan skrev: Livet er ikke statisk. Gudskelov for det. Om det er bevidst eller ubevidst. Om vi valgte Real Madrid, eller om Real Madrid valgte os. Det er hver vores subjektive oplevelse af det. Jeg skriver heller ikke om hvordan jeg kom til at holde med klubben, men hvorfor jeg holder med klubben. Det er et slags 'her og nu'-billede......

Det er skam oz ganske fint at beskrive hva man identificerer sig med ift klubben og dens værdier - jeg forstod artiklen/kommentaren som et oplæg til at beskrive HVORFOR man holder man Real Madrid - sådan bogstaveligt talt. Og klubbens værdier er i hvert fald ikke årsagen til hvorfor jeg holder med klubben idag - den altafgørende grund til hvorfor jeg holder med Real Madrid er ganske enkelt bare fordi at "det har jeg altid gjort" - så der er ingen gennemtænkte årsager bag. Måske fordi jeg syntes Butragueño havde et sejt navn eller fordi jeg så et lækkert mål af Hugo Sanchez, men det er nok så gennemtænkt som det blev.

Derfor ka man self sagtens ophøje det til at man holder med en klub pga nogle værdier eller andet, men jeg ka da egentlig ik sige om jeg ville holde med Real Madrid idag hvis jeg sku ta et rationelt valg. Klubben har bestemt nogle grundlæggende værdier som jeg sympatiserer med, nogle fremragende spillere, en spændende historie og man ku måske være blevet vild med klubben i mesterskabssæsonen som indeholdt de mange remontadas.

På den anden side ville jeg da nogle gange ønske jeg var vild med Dortmund eller Boca eller et andet hold hvor atmosfæren på stadion er på kogepunktet og hvor tilhængerne mere varmblodet støtter holdet. Eller måske havde jeg valgt Milan pga de ventreorienterede/antifascistiske holdninger der er/var fremtrædende blandt deres kæmpestore ultrasfraktioner som f.eks Fossa dei Leoni. Men sådan noget er jo normalt ik noget man sådan "vælger" - så jeg lever med klubben, dens værdier og historie på godt og ondt.

Siempre fiel skrev: Det er skam oz ganske fint at beskrive hva man identificerer sig med ift klubben og dens værdier - jeg forstod artiklen/kommentaren som et oplæg til at beskrive HVORFOR man holder man Real Madrid - sådan bogstaveligt talt.

Det er lige netop dét, som det er. Men som sagt, så har vi hver vores oplevelse af det. Der er ikke én historie som er ens. Og det er ingen rigtig eller forkert måde, at beskrive det på ;-)

El_Juan skrev:

"Jan, hvorfor holder du med Real Madrid?"

 

Nu skal du høre. Jeg er Madridista - tilhænger og værdsætter af Real Madrid og Madridismoen - fordi Real Madrid og Madridismoen repræsenterer mange af de ting og værdier her i livet, som jeg sætter stor pris på. Respekt, ære, mod, solidaritet, fælleskab, nøjsomhed, hårdt arbejde, ærlighed, ydmyghed, begær, viljen til sejr, evnen til aldrig at give op og det smukke spil. Señorío - adelig værdighed og majestætisk adfærd.

 

Real Madrid er ikke bare en klub. Det er en institution. Med Fundación Real Madrid, som gør en kæmpe indsats for de svage i verdenssamfundet. Real Madrid er et symbol på storhed. Og det smukke er, at man ikke kan sige storhed uden fald. Storhed, fald og genrejsning. Det er netop dét, der er ved Real Madrid. De vil altid være der og de kæmper altid tilbage. Med masser af sjæl. Det hører med til historien. Pérez' sammenligning af klubben med Ferrai, er ikke helt hen i vejret.

 

Jeg er udmærket klar over, at der hersker en vis arrogance omkring Real Madrid. Det hører ligeledes med til det. Den velkendte og småironiske sætning, "No soy sólo perfecto, soy Madridista también" (Jeg er ikke kun perfekt, jeg er også Madridista), er egentlig meget sigende i den sammenhæng. Men det er, som man ser på det. For mig, er det et smukt hvidt lys. Det er måske groft, at sammenligne det med Parlamentets Palads i Bukarest og Det Hvide Hus i Washington, men det står - akkurat som Estadio Santiago Bernabéu - på samme måde, med den smukke facade og samme majestætiske fremtoning. Med alt sit lys og alle sine skyggesider. Som en engel, der skuer ud over verden.

 

"En verdensomspændende drømmefabrik, der har gjort dem til klodens største, rigeste og mest glamourøse fodboldklub", skrev Bo Kampmann Walther om Real Madrid i bogen 'Madridismo'. Magien, myterne, legenderne, stjernerne og medierne. Glamour og stjernestøv. Storheden. Alt det smukke. Æstetikken. Det er lige noget for en æstetiker og en romatiker som jeg. Og det er derfor, at jeg holder med Real Madrid.

 

Hvorfor holder du med Real Madrid? Fortæl endelig om det på vores Facebook-side eller på forum.

Så simpelt - og flot - som det er sagt. Helt enig, og vil derfor fremhæve El Juans beskrivelser.

Fandt denne artikel efter at have googlet señorio.