Tre point efter fejlfri første halvleg
- realmadsen
-
Emne forfatter
- Offline
- Ekspert bruger
-
- Mi unico estimulante es la camiseta blanca!
Første spørgsmål op til dagens kamp var om Casillas havde generobret pladsen mellem stængerne efter sine solide præstationer i de seneste Champions League kampe. Dette blev dog allerede afkræftet før kick-off og dermed holdt Ancelotti fast i rollefordelingen mellem Iker Casillas og Diego Lopéz.
I forhold til de andre to spørgsmål, om henholdsvis forsvarets evne til rent faktisk at forsvare og El Tridentes fortsatte velfungerende stime stod det hurtigt klart, at El Tridente var på en mission. En mission om mål og helst mange af dem. Måske skulle de hvidklædte lige bruge ti minutter på at løbe sig varme, men herefter eksploderede første halvlegs målfest, hvor det ene flotte opspil blev afløst af det næste og som oftest med blafrende net bag en Bravo i Real Sociedad målet, som man til tider havde en smule ondt af.
Først efter 11 minutter, hvor et fremragende opspil blev sat i gang af Xabi Alonso på midten af banen. Herefter tog Benzema sig kærligt af bolden og fandt med en perfekt tværpasning en mere end fri Cristiano Ronaldo på kanten af det lille felt og med en hård afslutning gjorde portugiseren det til 1-0.
Ved målet til 2-0 var opspillet lige så godt, men denne gang var rollerne byttet om, så Ronaldo gjorde forarbejdet og Benzema lagde bolden i nettet. Bundsolidt og nemt så det ud. Herefter stod der Real Madrid på det hele og mens scoringen til 3-0 kom på et noget billigt dømt straffespark, så var halvlegens fjerde og sidste mål endnu engang en veludført omgang pasningsspil på kanten af feltet, der til sidst havnede hos Sami Khedira, der resolut trykkede af fra noget nær 11 meter og kronede dermed en stort set fejlfri halvleg af Los Blancos.
Det virkede, med rette, som om Real Madrid var tilfredse med den ganske komfortable føring ved pauseteen og derfor havde man også sat tempoet et gear eller to ned fra anden halvlegs start. Det nød Sociedad ganske godt af og udeholdet kom da også væsentlig bedre med og længere frem på banen i løbet af anden halvleg. Heldigvis blev det kun rigtig farligt efter en times spil, hvor Griezmann med et flot lob forpurrede endnu et cleansheet for Diego Lopez. Samtidig tog den baskiske angriber en smule hævn for det straffe, der nok burde være dømt mod ham minuttet forinden.
Et problem for Ancelotti er dog fortsat, at Real Madrid hverken kan eller bør køre en kamp hjem udelukkende ved at holde på bolden og forsvare sig gennem en hel halvleg. Heldigvis gav det kun bagslag en enkelt gang i dag, hvilket nok må tilskrives at modstanden trods alt kun var middelmådig. Men har man planer om at løfte trofæet med de store ører engang i maj, så går den slags defensiv sløseri altså ikke.
Og dermed også svaret på det sidste spørgsmål op til dagens kamp, for mens El Tridente i dag glimtede om kap, så er der forsat plads til forbedringer i en noget usikker forsvarsformation.
Mål: 5-1 (4-0): 1-0 Cristiano Ronaldo (12'), 2-0 Benzema (18'), 3-0 Cristiano Ronaldo (26') (straffe), 4-0 Sami Khedira (36'), 4-1 Griezmann (61'), 5-1 Cristiano Ronaldo (76')
Real Madrid: Diego Lopez, Carvajal, Pepe, Varane, Arbeloa, Khedira (Isco 77'), Xabi Alonso (Illarramendi 71'), Modric, Bale, Benzema (Morata 82'), Ronaldo
Real Sociedad: Bravo, Carlos Martínez (Ansotegui 59'), Mikel, Iñigo, José Ángel, Markel, Elustondo (Zurutuza 46'), Xabi Prieto, Vela, Griezmann, Seferovic (De la Bella 46')
Dommer: Miguel Martínez Munuera
Gule kort: Pepe (29'), Arbeloa (53'), Mikel González (76')
| 2 | Diego López | |
| 3 | Carvajal | |
| 3 | Pepe | |
| 3 | Varane | |
| 3 | Arbeloa | |
| 4 | Khedira ![]() | |
| 2 | Isco | |
| 3 | Alonso | |
| 2 | Illarramendi | |
| 3 | Modrić | |
| 3 | Bale | |
| 4 | Benzema ![]() | |
| 4 | Cristiano Ronaldo ![]() ![]() ![]() |
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- The Legend
- Gæst
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Ikertheman
- Gæst
-
Jeg ville personligt ha' givet Modric 4, synes, at han klarede det rigtig godt i dag - men meget enig i bedømmelserne.. Det svære bliver nok i at få holdet til at fokusere efter at komme foran, i det Real begynder at ligne en lækker velsmurt maskine, forsvaret halter dog stadig til tider...
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Jeg har virkelig prøvet, at holde igen med Lopez vs. Casillas diskussioner de sidste par uger. For vi har forskellige meninger og jeg tror næppe nogen af os rykker sig en millimeter i forhold til vores overbevisning.
MEN, jeg forstår simpelthen ikke hvordan Lopez kan få karakteren 2 "skuffende præstation" hver evig eneste kamp. Helt seriøst, (og nu skal jeg nok prøve at holde på formerne) jeg mener virkelig, at der kommer for mange følelser ind over når det kommer til karakterene, især på målmandsfronten.
Med al respekt, hvad var det Lopez skulle ha' gjort anderledes her til aften? Hvis det er målet, han bliver klandret for, jamen så skal folk se det igen, igen og igen, indtil i har ændret mening, for Lopez har intet med det mål at gøre, han bliver efterladt uden chance. Pepe laver et "fuck'up" Varane holder ikke sin mand godt nok, hvorefter at Lopez klart bliver sat uden nogen som helst chance. Derudover har han et par gode redninger. Så hvordan kan du mene, at det er en skuffende præstation? Enten er der noget galt med skalaen, eller også må der simpelthen skrues lidt ned for følelserne, når der skal gives karakterer.
Når skribenten nu mener at Lopez skuffer, så ville det dog klæde referatet at der stod et par linjer om hans dårligere aktioner/præstationer i kampen!
Ikke at jeg mener at Lopez strålede, han havde trods alt (næsten) intet at lave, så er det svært at "stråle". Men efter min mening så fortjener han alt andet lige et flot 3'tal = Godkendt.
Jeg har sgu ondt af Lopez. Suk:/
Jeg er her stadig XOXO
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Og nu når vi snakker om spillere, så glæder jeg mig til at Arbeloa får den assist, der må sgu komme en i løbet af denne her sæson, hvis han gør som i dag.
Det er også virkelig lækkert at se Alonso tilbage, syntes virkelig at han giver holdet ro og gid alle kunne komme så godt tilbage efter en så lang skadespause.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- falle
- Gæst
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- The Legend
- Gæst
-
1. Han laver et straffe på Griezmann, der dog ikke bliver dømt, men han ser utrolig dårlig ud i den situation. Han kommunikerer helt forkert til Pepe, da lopez ikke når ud til bolden, og derefter begår straffe.
2. Jeg er enig i, at målet ikke er Lopez' skyld, men han ser heller ikke for godt ud i denne situation. Han bliver fanget på mellemhånd, og derfor er det meget let for Griezmann at score. Som sagt ikke hans skyld, at chancen opstår og sådan, men han kunne godt have set bedre ud i situationen.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- FigoJensen
- Gæst
-
JimmyBroe skrev: Fint referat Realmadsen:)
Jeg har virkelig prøvet, at holde igen med Lopez vs. Casillas diskussioner de sidste par uger. For vi har forskellige meninger og jeg tror næppe nogen af os rykker sig en millimeter i forhold til vores overbevisning.
MEN, jeg forstår simpelthen ikke hvordan Lopez kan få karakteren 2 "skuffende præstation" hver evig eneste kamp. Helt seriøst, (og nu skal jeg nok prøve at holde på formerne) jeg mener virkelig, at der kommer for mange følelser ind over når det kommer til karakterene, især på målmandsfronten.
Med al respekt, hvad var det Lopez skulle ha' gjort anderledes her til aften? Hvis det er målet, han bliver klandret for, jamen så skal folk se det igen, igen og igen, indtil i har ændret mening, for Lopez har intet med det mål at gøre, han bliver efterladt uden chance. Pepe laver et "fuck'up" Varane holder ikke sin mand godt nok, hvorefter at Lopez klart bliver sat uden nogen som helst chance. Derudover har han et par gode redninger. Så hvordan kan du mene, at det er en skuffende præstation? Enten er der noget galt med skalaen, eller også må der simpelthen skrues lidt ned for følelserne, når der skal gives karakterer.
Når skribenten nu mener at Lopez skuffer, så ville det dog klæde referatet at der stod et par linjer om hans dårligere aktioner/præstationer i kampen!
Ikke at jeg mener at Lopez strålede, han havde trods alt (næsten) intet at lave, så er det svært at "stråle". Men efter min mening så fortjener han alt andet lige et flot 3'tal = Godkendt.
Jeg har sgu ondt af Lopez. Suk:/
Helt enig. Det er helt hen i vejret med den hetz mod López efter hver eneste kamp nærmest. Han laver vel een usikker aktion i dag, hvor han ikke kan holde et skud som han godt nok burde og får fumlet den ud til hjørne. Han leverer en pragtredning på Vela's afslutning. Målet er han chanceløs ved, da forsvaret er på hælene endnu en gang og helt ude af position. Alligevel er det López der får 2 som sædvanligt og Pepe og Varane (og Carvajal for den sags skyld) får 3 efter at de har spillet en elendig kamp? Specielt Varane igen. Han har vidst brug for en lille pause i en kamp eller to.
Jeg synes referatet er udemærket ellers, men slipper en smule let og elegant over forsvarets reelle indblanding i målet til Sociedad og så mangler der selvfølgelig et afsnit om Ronaldos mål direkte på frispark. Det er trods alt ikke så tit han leverer disse mere.
Konklusionen om at straffesparket var lidt billigt er jeg ikke helt enig i. Jeg synes dommen er god nok og kan og bør dømmes. Der er naturligvis hånd på bolden, da armen er i en unaturlig situation - også selvom han er ved at lande fra en tackling. Sådan er spillet nu en gang. Man kan så argumentere for, at der muligvis burde være dømt frispark til Sociedad i sekvensen lige før straffesparket, hvor Benzema erobrer bolden på en måske ikke tilladt måde, hvorefter han stikker den i dybden til Ronaldo. Det var lidt svært at se, men det hælder jeg måske nok til.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- GutiHAZ14
- Gæst
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- The Legend
- Gæst
-
falle skrev: Jeg havde givet Lopéz 3. Varane og Pepe 2; de fejler ved Sociedads scoring. Modric og Khedira 4; begge var for vilde idag og til sidste havde jeg givet Ronaldo 5, forklaring behøves ikke :)
Så vild var midtbanen nu heller ikke, hvis man ser over hele kampen. Der er flere gange i anden halvleg, hvor alle midtbanerne bliver fanget af en enkelt aflevering gennem kæderne, og derved efterlader forsvaret i situationer, der helst skal undgåes, da det ikke må være så let at skabe chancer. Jeg synes stadig, at man skal spille med Illara-Xabi-Isco
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- GutiHAZ14
- Gæst
-
The Legend skrev: 1. Han laver et straffe på Griezmann, der dog ikke bliver dømt, men han ser utrolig dårlig ud i den situation. Han kommunikerer helt forkert til Pepe, da lopez ikke når ud til bolden, og derefter begår straffe.
Der var ikke straffe. Griezmann lader sig falde før han overhovedet rammer Lopez.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- The Legend
- Gæst
-
GutiHAZ14 skrev: Jeg synes målet er ren uheld. Varane ville have haft den hvis Pepe havde ladet den gå, og det er forståeligt at Varane bliver sat. Og så skal man heller ikke tage fejl af at Griezman er en fantastisk spiller. Han tager et perfekt løb og det gjorde han flere gange, også overfor Arbeloa der kom på arbejde idag. Han skulle også have 2 !
Arbeloa skal ikke have 2, han spillede klart til en 3'er i dag. Han kæmper fremragende for holdet
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

