Vi drømmer om Laudrup
- Administrationen
-
Emne forfatter
- Offline
- Administrator
-
Vi drømmer om Laudrup
En afstemning på Madridista.dk’s Facebook side i løbet af mandagen afslørede en klar tendens: Brugerne vil have Michael Laudrup som træner i Real Madrid.
Således fik den nuværende Swansea manager 40,27 procent af alle de afgivne stemmer, hvilket var markant flere end den nuværende træner José Mourinho, som måtte nøjes med 25,3 procents opbakning fra Madridista.dk’s brugere.
En klar tilkendegivelse om, at en stor del af klubbens danske fans efterspørger nye vinde i den spanske hovedstad. Særligt må det tages med i betragtning at Michael Laudrup det seneste halve års tid har leveret klog, offensiv fodbold i den walisiske klub, mens Mourinho i den grad har haft sine vanskeligheder i det spanske.
Næst efter på listen finder man den tyske landstræner Joachim Löw, som hentede 11,5 procent, mens der på følgende pladser er fundet rum til navne som Vicente del Bosque og Jürgen Klopp. På sjettepladsen finder man den nuværende Castilla træner Alberto Toril, som altså må affinde sig, at hans trænerevner ikke vækker megen tiltro i Danmark.
Den samlede liste:
- Michael Laudrup 40,3 procent
- José Mourinho 25,3 procent
- Joachim Löw 11,5 procent
- Vicente del Bosque samt Jürgen Klopp 5,9 procent
- Alberto Toril 4,8 procent
- Zinedine Zidane samt Rafa Benitez 1,6 procent
- Et andet navn 1,1 procent
- Felipe Scolari 0,8 procent
- Unai Emery samt Andrés Villas-Boas 0,5 procent
- Tony Pulis 0,3 procent’
I alt blev der afgivet 375 stemmer, og det er naturligvis hensigten, at der vil komme flere lignende afstemninger på vores Facebook-side i fremtiden.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
"...Michael Laudrup det seneste halve års tid har leveret klog, offensiv fodbold i den walisiske klub..."
Jeg er med på, at afstemningen ikke viser en tendens. Jeg er dog fuldstændig - næsten - sikker på, at normen i Spanien efterhånden også ser Mourinho langt væk fra Real Madrid. Han er ved at ødelægge klubben og visse spillere. Laudrup kan motivere og finde glæden ved fodbold, noget Mourinho i den grad har svært ved.
Jeg havde en kammerat på besøg forleden, hvilket måske er fuldstændig irrelevant for Jer, men han postulerede - og han er United-fan, at Real Madrid og Barcelona ubetinget besidder det bedste spillermateriale i verden, hvorfor det også forekommer ham ganske mystisk, at Mourinho kan få så lidt ud af sit i indeværende sæson. Mange har nævnt det; der må simpelthen være ugler i mosen internt i klubben. Nå, men det var blot for at sætte tingene i perspektiv. Jeg er enig. Real Madrid har et af de bedste spillermaterialer i verden, og det er mig en gåde, at dette kan blive forvaltet så elendigt!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Nu synes jeg at vi havde en klar og bedre spillestil under Pellegrini, men her havde vi også problemer. Mourinho har givet Real Madrid det som andre trænere ikke har kunnet, nemlig oprydning af interne konflikter. Dog har han skaffet en masse nye problematikker, men han har også glemt at holdet skal kunne spille andet end kontra fodbold. Han har fokuseret på alt andet end spillet på banen og det er derfor vi ligger i en krise.
Jeg ønsker ikke selv Laudrup, men får vi ham, så er jeg villig til at se hvad han kan gøre. Jeg må sige at hans resultater i premier league har imporneret mig. Det er første gang han har overrasket mig! Jeg fortrækker som mange ved en spansk træner.
Har valgt at takke af på forum!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Afløseren bliver svær at finde dog. Ancelotti, Klopp og Scolari må dog være nogle af mine favoritter selvom jeg dog ikke er sikre på at de kan skabe succes i Madrid. Det er jeg med ingen.
edit: hold dog op der kommer dog mange dog. Dog dog dog
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Kan forstille mig der er mange der mener han er for uprøvet, og slet ikke er klar til Real. Men hvornår bliver man klar til at træne en stor klub som Real? det er der ingen der ved. Vi har en liste der er lige så lang som en lokumsrulle med "erfarene" trænere der har fejlet. Giv Laudrup chancen, det fortjener han :)
Hala Madrid <3
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Jeg kan ikke huske, hvem der har hævdet det, og om det faktisk er dig, men Mourinho skulle eftersigende ikke praktisere nogen form for angrebsfodbold under træningen, hvilket i sig selv er alarmerende. Jeg siger ikke, at det skal trænes intenst angrebsfodbold ved et hvert træningspas, men lidt mønstre, så det hele ikke er overladt til tilfældighederne og de respektive spillers instinkt, ville bestemt ikke skade i min bog. Det vil også give lidt mere struktur, som du fint påpeger, at der var under Pellegrini-dagene. Han var en fin træner, men ikke et stort nok navn til at styre de primadonnanykker, som selv Mourinho har svært ved nu. Pellegrinis store problem bestod i dennes manglende autoritet på ledelsesgangene, trods sine fine meritter, ligesom han heller ikke var bemyndiget - hvis det giver mening - over de forskellige spillerindkøb. Det er én af de positive ting, som Mourinho har fået indført, nemlig managerrollen. Jeg tvivler dog på, at den næste træner, får samme form for magt. Mourinho har uden tvivl fået ryddet op, men i denne oprydning har han ganske simpelt glemt én elementær ting: Madridismoen. Han har leveret fine ting i og omkring klubben, men uden den sande ånd, som madridismoen er, så kan hele arbejdet været det samme. Bygningsfacaden kan være nok så fin, men mangler det rette fundament, vil denne alligevel styrte sammen før eller siden, hvilket vi vel egentlig ser tydelige tegn på nu. Mourinho har formentlig troet, at han aldrig har kunnet gabe over et for stort stykke brød, men man skal virkelig kende ingredienserne grundigt, inden man undervurderer dennes potentielle mæthed. Jeg postulerer ikke, at Mourinho som person er mættet, men han har simpelthen undervurderet Real Madrid, medierne omkring klubben, tilhængernes forventninger, og klubben som institution i al almindelighed.Hugol skrev: Daniel, ganske fint indlæg.
Nu synes jeg at vi havde en klar og bedre spillestil under Pellegrini, men her havde vi også problemer. Mourinho har givet Real Madrid det som andre trænere ikke har kunnet, nemlig oprydning af interne konflikter. Dog har han skaffet en masse nye problematikker, men han har også glemt at holdet skal kunne spille andet end kontra fodbold. Han har fokuseret på alt andet end spillet på banen og det er derfor vi ligger i en krise.
Jeg ønsker ikke selv Laudrup, men får vi ham, så er jeg villig til at se hvad han kan gøre. Jeg må sige at hans resultater i premier league har imporneret mig. Det er første gang han har overrasket mig! Jeg fortrækker som mange ved en spansk træner.
Ovenstående er udelukkende mit syn på sagen. Jeg kan sagtens tage fejl. Jeg holder egentlig af Mourinho som person, men jeg har ligeledes indset, at nok må være nok. Jeg kan lide det karismatisk ved portugiseren, men nogle gange skal man også tænke på klubbens bedste. Jeg er egentlig ligeglad med, at Perez skulle tabe ansigt. Det kan han gøre nok så mange gange, men vil han ære klubben, så er Mourinho fortid til sommer, længere ser jeg den ikke.
Laudrup er min favorit, da han efterhånden har overbevist mig nok. Han havde låste rammer i Moskva, ligesom Mallorcas konkurstruende økonomi heller ikke favoriserede Laudrups egenskaber til at sammensætte et konkurrencedygtigt hold. Getafe-tiden var forholdsvis magisk, hvorfor det undrede mig meget, at han tog det drastiske skifte til Moskva. Swansea har vist sig at være en god destination for Laudrup; han må immervæk også have større ambitioner, omend jeg absolut tror, at han befinder sig vel i det walisiske, hvor han nyder stor anseelse og får, hvad han peger på. Han er virkelig en omhyggelig strateg, både på transfermarkedet, hvor han også vil kunne tilføre noget nyt til Real Madrid, skulle dette blive aktuelt. Han virker også til at være god til at læse de respektive modstandere og motivere sine spillere, især til de større opgaver. Vinder han en pokal i år, så er han ikke i Swansea i næste sæson, det er min forudsigelse. Den præsidentkandidat, som vælger Laudrup, som sit lokkemiddel, vil givetvis komme til at stå afsindigt stærkt i forhold til sine konkurrenter. Jeg udelukker bestemt ikke andre muligheder. Der findes mange dygtige trænere, men ikke mange, som har fortjent en chance i Real Madrid. Den oplagte spanske kandidat, kan jeg bare ikke finde. Michel er fin, og en klubkender, men bliver man fyret i Sevilla, sidder man ikke lang tid i Real Madrid.
Jeg er som ikke uenig med dig, Hugol. Jeg ville bare komme med lidt flere ytringer, som til tider kan være vanskelige at finde hoved og hale i ;)
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Der er ikke noget spektakulært over Real Madrids spil for tiden, og det spektakulære kommer jo i at man kan se holdet kan spille sammen uanset hvem der er på banen. At der kommer nogle indøvet løb, og at folk flytter sig hele tiden for hinanden. Det er bestemt ikke det vi ser synes jeg Det er meget gå fodbold når vi står på kanten af feltet med bolden. Jeg tror faktisk at netop en træner som Laudrup ville være god for Real Madrid på dette punkt. Spørgsmålet er så bare om han kan få samme type rolle som Mourinho, for denne rolle er jeg helt enig i at træneren skal ha i Real Madrid. Ellers ender der for mange ting ud i sandet. Endvidere har Laudrups indkøb vist sig bedre for Swansea end mange af Mourinhos indkøb har vist sig at være for Real Madrid. Sahin, Modric, Canales, Pedro Leon, Essien med flere har bare ikke løftet vores niveau som forventet.
Jeg ved godt du ikke er uenig, jeg finder dit indlæg vældigt inspirerende. Jeg kan sagtens følge dig!
Har valgt at takke af på forum!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Raul 4 ever
-
- Offline
- Platin bruger
-
Fordele ved Laudrup:
- God i Cup-turneringer. 2 pokaler med Brøndby, meget imponerende med Getafe og gør det pt. godt i Swansea. Det er nok ikke det man normalt forbinder med Laudrup, men jeg har intet problem med at kalde ham for taktisk stærk. Har også flere gange taget point fra RM og Barca.
- Har udviklet/fundet mange (unge) spillere. Det startede i Brøndby hvor han udviklede Elmander, Agger og Kahlenberg. Personligt var jeg dengang ikke sikker på om han bare var heldig at have de rigtige spillere til rådighed, men tendensen fortsatte i Getafe med de la Red, Hernandez, og delvist Granero. Også i Mallorca som absolut ingen penge havde fandt han Guzman helt gratis. I Swansea ser det ud til at han har gjort en perlerække af gode handler med Michu, Guzman og Chico. Dette mønster er næppe tilfældigt.
- Har generelt spillet rigtigt godt fodbold, men alle de hold han har haft. Michael har en klar ide om hvordan fodbold skal spilles og er istand til at kommunikere det videre til spillerne. I starten troede jeg hans tilgang var en naiv "flot fodbold frem for alt" filosofi, men han er i lige så høj grad en praktikker, som kan levere i den virkelige verden.
- Kender klubben og spansk fodbold. Ingen problemer her.
- Der er kæmpe respekt om hans personlighed i Spanien. Laudrup har uden tvivl en uovertruffen personlighed, som ingen andre danskere kommer i nærheden af. Og det er ikke bare pga. tidligere tiders storhed, men også den måde han gebærder sig på.
- Har efter hånden opbygget god erfaring. 5 klubber og landshold, har helt sikkert budt på mange udfordringer, som han har kunne lære af.
Ulemper:
- I ligaen har han normalt højst indfriet forventningerne. 1 titel med Brøndby er ikke imponerende, og Getafe og Mallorca sæsonerne var primært en kamp mod nedrykning, hvilket han dog klarede. i Rusland blev han fyret pga. dårlige resultater. Han ligger pt. fint til i Swansea, men det ligner mere en undtagelse.
- Mangler erfaring fra ChL. Glæder mig til at se hvad han kan for et tophold. En stor ulempe at han ikke har trænet på dette niveau før.
- Er Erik Larsen og resten af hans stab dygtige nok til Real Madrid? Et problem der kan løses, men giver en smule ekstra tvivl.
Ovenstående punkter synes jeg godt kan opvejes af fordelene ved ham. Så det sprængende punkt for mig er de samarbejdesvanskeligheder han har haft gennem sin karriere.
- Er blevet uvenner med ledelsen i alle klubber han har været i. Dog ikke i Swansea (endnu?). Dog ser det ud til at han har et rigtig godt samarbejde med ledelsen i Swansea, og ser man på hvordan ledelsen har været bygget op i hans tidligere klubber synes jeg heller ikke det er underligt, at han har kæmpet for at få mere indflydelse. Det frikender ham dog ikke for ikke at være særlig fleksibel, da han jo kendte forholdene da han blev ansat. Og i Real Madrid bliver det jo særligt vanskeligt at manøvrere, da der er så mange interesser på spil. Han var heller ikke med til EM 92 pga. uenigheder med træneren og skiftet til Real Madrid kom også efter uenigheder med Cruyff.
Indsætter man Laudrup med en Mourinho-lignende magt i Real Madrid, så bliver samarbejdesproblemer nok ikke relevant. Skal han indordne sig under en sportsdirektør, kan det nemt give store problemer. Er sportsdirektøren en der kender Laudrup i forvejen (eller rettere er på bølgelængde med, men det vides nok ikke før de har kendt hinanden i et stykke tid) og har en positiv indstilling til samarbejde med Michael, så tror jeg egentlig, at han ville være nem at arbejde sammen med.
Hvis man isolerer valget til om Michael har de rette egenskaber til at styre spillerne, taktikken, presset og pressen, så er jeg helt sikket villig til at prøve ham af. Om jeg så i sidste ende ser ham som træner i Real Madrid afhænger af det setup man laver omkring ham. Jeg hører dog ikke til dem, der mener, at det bliver åh så svært at erstatte Mourinho. Der vil være mange mulige kandidater, men i det rigtige setup står Michael dog stærkt.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Casper HN
- Gæst
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Siempre Madrid
-
- Offline
- Administrator
-
- Presidente de Peña Madridista Dinamarca
Som andre af jer skriver, så er Michael Laudrup fortsat et stort navn i Spanien, men samtidig er han også den diametrale modsætning til José Mourinho, når det kommer til håndtering af pressen og det har jeg ikke fantasi til at forestille mig andet, end at Florentino Pérez vil vægte meget højt.
Jeg tror ikke, at man vil få Michael Laudrup at se i en decideret manager-rolle, men med nogle stærke folk omkring sig, kan jeg ikke se hvorfor han ikke skulle kunne løfte opgaven i klubben.
Når det er sagt, så tror jeg faktisk at det står andre muligheder foran Laudrup i køen.
No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Storken
- Gæst
-
Rigtig flot indlæg. Jeg har dog lige en kort bemærkning.
Har udviklet/fundet mange (unge) spillere. Det startede i Brøndby hvor han udviklede Elmander, Agger og Kahlenberg. Personligt var jeg dengang ikke sikker på om han bare var heldig at have de rigtige spillere til rådighed, men tendensen fortsatte i Getafe med de la Red, Hernandez, og delvist Granero. Også i Mallorca som absolut ingen penge havde fandt han Guzman helt gratis. I Swansea ser det ud til at han har gjort en perlerække af gode handler med Michu, Guzman og Chico. Dette mønster er næppe tilfældigt.
Er Erik Larsen og resten af hans stab dygtige nok til Real Madrid? Et problem der kan løses, men giver en smule ekstra tvivl.
De fleste af Laudrups handler er sket på baggrund af chefscout Erik Larsens input. Hans indsigt som kommentator for Canal 9 var uden sidestykke. Der var ikke den spiller i La Liga han ikke kendte til. Han skal nok vise sig som et aktiv for Real Madrid. Måske ikke som chefscout ved de større handler, men til ungdomsholdene og talenter.
Lidt flere betragtninger om Laudrup:
1) Laudrup får mest ud af sine hold mod de bedre hold og i de afgørende kampe. Han er som nævnt et kæmpe aktiv i turneringer, men han kommer til kort over en hel liga-sæson. Jeg er overbevist om, at han nok skal gøre det godt i Champions League, men tvivler på han kan vinde La Liga. Han har haft en tendens til at overpræstere mod de gode hold for så at smide point weekenden efter mod bundholdet. Det tyder på, at han har svært ved at sætte sine hold op til de mindre kampe. Det vil blive et problem i Madrid, da de mindre hold er modstanderen i 90% af kampene.
2) Stoichkov skrev i sin biografi om Laudrup:
"His only problem is his character. He is emotional and terribly reserved. This affects him a lot, because he takes everything personally - no matter if someone tells him something or decision that he does not agree. His relations with Cruyff were delicate because he couldn't take the critics. I listen to him but I don't care that much. For Michael this was fatal. He couldn't take it anymore so he left without a word."
Laudrup er en kunstner. Kunstnere har brug for frihed og anerkendelse. Jeg ved ikke om han kan få det i Real Madrid. Han fandt det ikke i Brøndby eller på Mallorca, men måske er Premier League mere ham. Managerrollen passer ham uden tvivl godt.
3) Grundet Laudrups tidligere præstationer som spiller, vil han fra dag ét have spillernes respekt. Det skal man ikke undervurdere. Hvis du ser op til nogen, så lytter du når de taler. Det er uanset om du har et ego eller ej. Michu er et godt eksempel. Han er uden tvivl en éner og et kæmpe ego, men han omtaler altid Laudrup med den højeste respekt.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- RealMadrid_Eksperten
- Gæst
-
1. Mestere i LIGA BBVA.
2. VInder af cuppen Copa Del Rey.
3. Meget tæt på en finale plads i champions league, uheldigt/arveligt det skulle afgøres i en straffesparkkonkurrence.
Men kan godt følge jer alle, der siger han skal fyres.
Fordi når man er træner for en klub som Real Madrid CF, skal man præstere hver sæson, så jeg synes den er svær.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
