Madridista.dk mener: Cristiano bør ikke have særstatus

Et desværre alt for rammende billede af Cristiano Ronaldos hidtige sæson 

Landskampspause. Fyld, spild og en kærkommen lejlighed til endelig at få slået den meterhøje græsplæne. Og mens vi andre nyder en uges fodboldfri i baghaven, så har Rafa Benítez andre og langt mere komplicerede opgaver foran sig.

Den nyslåede Real Madrid-træner kan passende bruge sin landskampspause på særligt en overvejelse:

Bliver Real Madrid nødvendigvis stærkere af at have Cristiano Ronaldo – i hans nuværende forfatning – blandt holdets startende 11? Og tør han som ny træner tage opgøret og sætte portugiseren af holdet. Midlertidigt forstås.

For mig er svaret ganske klart. Det gør det ikke. Ikke i øjeblikket i hvert fald.

Baseret på opstartsæsonen og kampene mod Sporting fra Gijón og Real Betis, så giver Cristiano Ronaldo lige nu Real Madrid langt flere begrænsninger end muligheder.

”Forladt og alene” sang Kim Larsen en gang – og netop sådan har Cristiano Ronaldo fortrinsvis optrådt i de seneste i hvert fald fem kampe. Han virker som en spiller, der ikke rigtigt er en del af holdet, og som ingenlunde finder sig til rette i Benítez filosofi om et mere flydende angreb.

Derfor virker Real Madrid i alt for mange offensive aspekter som et hold, der består af 10 + en spiller, hvor portugiseren arbejder for hårdt på at godtgøre sig selv frem for at servicere holdet. Det sker oftest via håbløse forsøg på dribleture, afslutninger fra endnu mere umulige vinkler end hidtil og konstante fejlplaceringer i opspillet.

Naturligvis er den egoistiske og selviscenesættende adfærd en funderet del af Cristiano Ronaldos spillestil, og en grundpillerne i hans enorme succes, men når egocentreringen resulterer i et negativt slutprodukt, så bør andre muligheder overvejes.

Man kan naturligvis argumentere for, at Cristiano Ronaldo stadig kommer frem til at chancerne, og så snart de bliver omsat til mål, så vil kritikken forstumme. En validt argument, der ikke er ulig, hvad der tidligere har været sagt og skrevet om portugiseren. Dog oplever jeg i øjeblikket en Cristiano Ronaldo, der selv, hvis han lavede mål, simpelthen ikke er i synergi med den resterende del af holdet og derfor falder igennem i stort set alle aspekter af det offensive spil.

Og jeg kan umuligt være den eneste madrilenske fodboldfan, der ærgrer sig over, at spansk fodbolds største stjernefrø lidt for tit huserer på udskiftningsbænken. Isco fortjener fast spilletid, og det kunne være forfriskende at se en offensiv bestående af netop Isco, James, Benzema og så den gen-realiserede Gareth Bale. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at småspillet, løbene og resultaterne ville blive endnu bedre med det firkløver forrest.

Dette skal naturligvis ikke ses som en permanent udslusning af Cristiano Ronaldo – det ville være fjollet – men mere et ønske om, at heller ikke han er fredet, når præstationerne daler. For når vi først får skabt den mytologiske
fremstilling af en spiller, at han er hævet over resten, så har vi balladen og dermed også risikoen for et ulmende opgør om hierarki og hakkeorden. Den slags er set utallige gange før i klubbens historie, og sjældent med et positivt
resultat.
 
Omvendt så tvivler jeg på, at en ny træner som Rafa Benítez, der allerede døjer med kritiske røster blandt fans og presse tør tage et så enormt opgør på dette tidspunkt i sin karriere i klubben, om end jeg mener, det vil være sundt for Benítez’ position i klubben at træde ind i rollen som leder og vise, at han tør træffe selv de overraskende og ubehagelige beslutninger.

Det kan såmænd let komme til at gavne ham på længere sigt.
 

Men indtil det sker, så må vi vente – om ikke på Godot –så i hvert fald på, at Cristiano Ronaldo genfinder målformen og spillehumøret og dermed godtgør sin fortrykte plads på holdkortet.

/Oscar Gomez Svendsen