Optakt: Lokalopgør i Europas fodboldhovedstad
- raul7=kongen
-
Emne forfatter
- Offline
- Moderator
-
Real og Atletico. De to søskende med efternavnet Madrid brager endnu engang sammen i Champions League, denne gang i semifinalen, efter i to omgange at have mødtes i finalen og en enkelt i kvartfinalen. Meget kan diskuteres i denne #alternativefacts verden, men én ting er helt sikkert. Madrid er Europas fodboldhovedstad i disse år, at påstå andet er et udtryk for uvidenhed.
Spørgsmålet er så, om det endelig skal være for El Cholo, Atleticos karismatiske træner, der godt nok har bragt Atletico på ikke bare landkortet, men hele Europa-kortet med en række sublime resultater over de seneste sæsoner, således har klubben under Simeone vundet La Liga, Copa del Rey og Europa League. Ét resultat mangler dog for arbejderklubben med – snart forhenværende – hovedsæde ved Manzanares-floden i det vestlige Madrid: At overgå storebror, Real Madrid i Europa.
Som nævnt har Atletico forsøgt tre gange. Én gang så det lovende ud for Los Rojiblancos, indtil bolden mødte Ramos hoved efter 90 minutter og en sjat. En anden gang gik den indtil straffespark – begge gange i finalen. Endelig var der opgøret i 2015 over to kampe, hvor ingen så ud til at kunne score, før Javier Hernandez – bedre kendt som Chicharito – havde et sjældent gyldent øjeblik og bragte Santiago Bernabeu i ekstase.
Der kan meget vel blive brug for alle 180 minutter + det løse endnu engang, når det denne gang går løs i semifinalen. Senest de to hold mødtes i ligaen blev det 1-1 i et opgør, hvor Antoine Griezmann viste, at han kun behøver én chance for at få misundelige blikke på Bernabeu, der i den grad savner en ligeså effektiv franskmand i front. Før det udraderede Kongeklubben i efteråret selvsamme Atleti, da Cristiano Ronaldo nærmest ene mand vandt 0-3 på Vicente Calderon. På det tidspunkt var hjemmeholdet langt fra den forfatning de er i nu.
I weekenden blev det således til en magtdemonstration på Las Paslmas, da Gameiro førte an for aftenens modstander, efter blot 20 minutter stod det 0-3 i det opgør, en kamp Atletico vandt med hele 0-5. Selvfølgelig betød det noget, at Las Palmas ikke havde meget at spille for, men det var alligevel et tegn på, hvad der kan vente for Zizou og co. hvis man ikke er klar fra start i aften.
Omvendt kørte Real Madrid en sejr hjem i de døende minutter. Nærmest som man har det for vane i denne sæson. Kønt var spillet ikke, selvom der var chancer til at afgøre det tidligere og nervøst blev det for alvor efter Cristiano Ronaldo brændte straffe. Heldigvis dukkede Marcelo op med et afgørende mål, kort efter Parejo havde udlignet for Valencia på smukkeste vis. Netop Marcelo kan blive en af nøglerne til at dirke Atleticos altid stærke forsvar op. Således har brasilianeren været helt forrygende den seneste måned.
Længere fremme på banen er det nærmest overflødigt at skrive, men Isco er fortsat på alles læber. Får spanieren med den sublime teknik, de frække detaljer og det store løbepensum, lov at spille fra start. Man kan som fodboldromantiker kun håbe, for et eller andet sted taber vi alle en smule for hvert sekund Isco ikke danser rundt på grønsværen. Når selv El Cholo kalder Isco for de hvidklædtes farligste offensive våben, så er det i hvert fald oplagt for Zidane at gøre brug af Isco fra start.
Defensivt er begge hold ramt. Real Madrid er dog kun uden Pepe, der ikke har spillet siden han brækkede et par ribben mod netop Atletico for en lille måned siden. Til gengæld må aftenens gæster se bort fra Gimenez, Juanfran og Vrsaljko, hvorfor der er tvivl om løsningerne på særligt højre back-positionen.
At Real Madrid starter med Cristiano Ronaldo og Karim Benzema i front er efterhånden mere sikkert, end at man på TV3 finder halvdårligt Reality TV. Væk er fortsat Gareth Bale, men det er vist alligevel ikke den store svækkelse, hvis man tager med i betragtning, hvilken forfatning waliseren har været i denne sæson. Hos Atletico Madrid er det derimod mere tvivlsomt. Kevin Gameiro viste storform i weekenden, men tør man stille op med to angribere til en afgørende udekamp i Champions League?
Real Madrids forventede hold: Navas; Carvajal, Varane, Ramos, Marcelo; Casemiro, Kroos, Modric, Isco; Karim Benzema, Cristiano Ronaldo
Atleticos forventede hold: Oblak; Savic, Hernandez, Godin, Felipe; Carrasco, Gabi, Saul, Koke; Griezmann, Gameiro
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Once del Atletico: O'Blak, Savic, Lucas, Godín, Filipe Luis; Gabi, Saúl, Koke, Carrasco, Griezmann y Gameiro.
"En los momentos difíciles uno necesita cariño no más palos" - Ramos
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
"Maybe they hate me because I'm too good."
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Kassow-Rossing
-
- Offline
- Bruger er blokkeret
-
Herligt at Isco får sin startplads.
Støt Real Madrid med et Carnet Madridista :)
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
"Maybe they hate me because I'm too good."
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Pelle skrev: Hvad tænker i andre om kampen? Jeg er ikke specielt nervøs, men jeg tror virkelig Atletico får deres hævn i år.
Real vinder CL. Så det må jo betyde at Atl. Madrid bliver knust i aften.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Pelle skrev: Hvad tænker i andre om kampen? Jeg er ikke specielt nervøs, men jeg tror virkelig Atletico får deres hævn i år.
Jeg er nervøs. Pisse nervøs endda. Jeg ville hade at blive ekspederet ud i en Champions League-semifinale mod Atletico Madrid.
Men jeg er også fandens spændt på kampen i dag, hvor jeg især glæder mig til at se Carvajal, Marcelo og Isco - de tre SKAL spille godt!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Vi kommer til at lukke mål ind i aften, så kampen SKAL vindes.
"Maybe they hate me because I'm too good."
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Jeg tror den bliver 1-0 eller 2-0 :)
No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Kassow-Rossing
-
- Offline
- Bruger er blokkeret
-
Dvs vi har en chance på Vicente. Kampen i aften skal bare vindes og så skal det nok gå.
Atlético er gode. Men Real Madrid er bedre.
Støt Real Madrid med et Carnet Madridista :)
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
