Optakt: Reserverne skal klare ærterne

9 år 2 måneder siden #1 af raul7=kongen
Asensio forventes at være med fra start igen i aften.

Imens Once de gala nærmest har sikret Real Madrid en Champions League-finale med midtugens 3-0-sejr over Atletico Madrid, er det nu Europas bedste reservers tur til at fortsætte de gode takter, efter de i sidste uge udraderede Deportivo la Coruna 2-6. I mellemtiden klarede starterne så også lige Valencia med en snæver 2-1-sejr.

I aften er det helt klart forventningen, at vi igen får fornøjelsen af Kovacic, James, Asensio, Morata og måske endda formstærke Isco. Således har Zinedine Zidane end ikke ønsket at udtage Cristiano Ronaldo eller Keylor Navas, der er blevet i Madrid.

Der er da også tale om noget, som på papiret bør være en overkommelig opgave. Således sikrede Granada sig allerede i sidste uge en billet til Segunda Division i den kommende sæson og har dermed blot æren at spille for. Det er dog før set, at de mindre hold i Spanien alligevel kan drille de store. Nogle gange er det bare sværere end andre at være pessimistisk. Således har Real Madrid vundet de seneste opgør ganske sikkert, heriblandt med både 5-0 og 9-1-sejre blandt resultaterne.

Når Granada så tilmed blot har hentet points i 12 af holdets 35 kampe i denne sæson, så er det svært at se, hvordan den kinesisk ejede klub skal fremprovokere et godt resultat mod et topmotiveret europæisk tophold på mesterskabsjagt.

Hos Real Madrid er situationen en helt anden. Med fire runder igen kan man tåle at spille uafgjort én gang, men ikke tabe, da ethvert nederlag vil give Barcelona en fordel i mesterskabskampen. Alligevel har man, som nævnt, efterladt Europas hotteste fodboldspiller, Cristiano Ronaldo, i Madrid. Samme sted er Keylor Navas, Pepe, Varane og Carvajal. Derfor tyder meget på, at vi i aften får stort set alle ’reserverne’ at se i aktion. Det har dog også været yderst fornøjeligt i hele sæsonen.

Hos Granada er det værd at holde øje med vores nordiske ven Sverrir Ingi Ingason fra Island. Forsvarsspilleren har bidt sig fast hos Granada efter sit vinterskifte fra belgiske Lokeren, samt de to offensive talenter Estupinan og Andreas Pereira. Sidstnævnte, som er udlejet fra Manchester United, er spået en stor fremtid, men det har været svært at få øje på i denne sæson, hvor det blot er blevet til fire mål og to assists i 33 kampe.

Alt i alt er det bare svært at sige ret meget fornuftigt om, hvorfor lilleputklubben Granada skulle drille mægtige Real Madrid, men fodbold er et forunderligt spil, hvor historien har budt på langt større overraskelser.

Kampens dommer Ignacio Iglesias Villanueva fløjter kampen i gang kl. 20.45 og opgøret kan ses på 6’eren.

Real Madrids forventede hold: Casilla; Danilo, Nacho, Ramos, Marcelo; Isco, Kovacic, James, Asensio, Lucas Vazquez; Morata

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #2 af Lars1991
For første gang er jeg ikke nervøs for at reserverne klarer ærterne... og det gør mig nervøs. For det plejer at være der man smider point. :(

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #3 af Hugol

Lars1991 skrev: For første gang er jeg ikke nervøs for at reserverne klarer ærterne... og det gør mig nervøs. For det plejer at være der man smider point. :(


Selvfølgelig skal man ikke undervurdere modstanderen. Men check lige hvem der er træner, og det at de har haft tre trænerskift på en sæson. Holdet har haft 36 spillere inde over holdet i løbet af sæsonen. De har ikke fået points siden den nye træner, jeg tror vi vinder sikkert!

Granada er i forfald og det ville være en fadæse uanset om vi stiller med A, B eller C holdet med Danilo som angriber.

Jeg frygter mest de 3 sidste kampe, for det er hold som på en god dag kan skabe store problemer for os.

Har valgt at takke af på forum!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #4 af YunisTaker
Håber på en sikker sejr, men det vigtigste er de 3 point. Så er egentlig ligeglad om den bliver 5-0 eller 3-2 til Real Madrid.

Ville ønske Mariano ville få chancen i stedet for Morata, men det sker nok ikke desværre.

Real Madrid since 2002

Raul & Zidane.

Pepe, Marcelo & Benzema.

CAAAAASEEEEEEEMIIIIIIIIIIIROOOOOOOOO!!!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #5 af Gåser
Spændende offensiv opstilling, hvor jeg på trods af Iscos fravær forventer dejligt flow i det offensive spil. Jeg glæder mig især til at se Kova og Asensio.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #6 af Madrid777
Jeg tror simpelthen ikke på, at Granada på nogen måder kan slå os. Det bliver squ en sjov kamp med en masse dejlig offensiv fodbold. Jeg kunne personligt godt tænke mig, at se Mariano. Det er et stykke tid siden sidst vi så ham i aktion.
Sidste redigering: 9 år 2 måneder siden ved Madrid777.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #7 af Kassow-Rossing
6'eren lige inden kampstart: "Ronaldo er livsfarligt for ethvert forsvar. Granada har et af ligaens dårligste forsvar. Såååååå der skulle være lagt op til mål når vi om lidt viser La Liga bold."


......
:) Det er definitionen på useriøst :D

Støt Real Madrid med et Carnet Madridista :)
Følgende bruger(e) sagde tak: Vinícius

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #8 af Vinícius
Bliver sæsonens mest kedelige og ensidige kamp, med laveste tempo.

Jeg gider som udgangspunkt ikke forholde mig til indlæg med ligegyldig hetz af enkelte spillere.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #9 af Kassow-Rossing
Hvad skal man dog tænke om James? :)

1. Hver gang han får chancen en smule, scorer han.

2. Så giver man ham chancen igen og igen hvor han skuffer.

3. Så ryger han på bænken. Gå tilbage til 1.

Støt Real Madrid med et Carnet Madridista :)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #10 af Hugol
Tag Ramos ud og Casemiro ud i pausen for at sparer

Har valgt at takke af på forum!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #11 af Madrid777
Morata er seriøst vores nye angriber. Hold da helt op hvis scorer han meget. Han skal lige arbejde lidt på finmotorikken. Eftercdetver han jo stort set en komplet angriber.

Det kunne være sjovt at sætte Morata på toppen fx mod Atletico på onsdag og se om han rent faktisk også kan score mod de størrere hold.
Følgende bruger(e) sagde tak: larsvegas

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 2 måneder siden #12 af Hugol
Mon ikke snart Morata skal have lov til at komme foran Benzema. Beholder man Benzema fremfor Morata til sommer, så har man da misforstået noget så grusomt.

Har valgt at takke af på forum!
Følgende bruger(e) sagde tak: Macon, larsvegas, Madrid777

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum