Mourinho kan få gensyn med flere spillere

7 år 4 måneder siden #1 af Administrationen

At Real Madrid skal have ny træner er ikke længere nogen hemmelighed og det er heller ikke nogen hemmelighed, at José Mourinho er en af top-kandidaterne til jobbet.

Såfremt valget falder på ham, vil han blive genforenet med 7 spillere, som portugiseren på den ene eller anden måde påvirkede i sin tid i klubben. Nogen negativt, andre positivt.

Tre spillere havde kontroverser med José Mourinho, nemlig Sergio Ramos, Marcelo og Benzema.

Om Ramos sagde Mourinho før en kamp mod Deportivo, at ”Når Ramos er på toppen giver han mig alt, hvad jeg kan forvente af en forsvarer, nemlig sikkerhed, kvalitet i omgangen med bolden, styrke ved dødbolde og lederskab”, underforstået, at Sergio Ramos ikke var inde i sin bedste periode. Det faldt Sergio Ramos for brystet og han svarede derfor ”Jeg dør med mine ideer og principper og hvis der er noget, jeg ikke bryder mig om, hvorfor skal jeg så holde kæft? Ingen kan betvivle mit arbejde og min loyalitet til denne klub”. Parterne fik dog talt sammen og opnåede et professionelt forhold til hinanden.

Marcelo mistede med tiden status under José Mourinho, som anklagede ham for ikke at være aggressiv nok og i deres sidste sæson sammen spillede Marcelo kun 65% af kampene. Den efterfølgende sommer mødtes Real Madrid og Chelsea med Mourinho som ny træner og her scorede Marcelo et mål, som efterfølgende blev fejret med en gestus ud mod Mourinho. Marcelo forklarede senere, at det var en gestus til publikum.

”Hvis du ikke har en hund, når du skal på jagt, men du kun har en kat, så tager du katten med, ikke?”, blev den berømte frase fra Mourinho, som beskrev Benzemas manglende evne til at sætte sig igennem i de store kampe. Derfor hentede man Adebayor ind på et lejemål i januar, men Benzema scorede dobbelt så mange mål som togoleseren i forårs-sæsonen.

Varane, Modric, Nacho og Casemiro høstede alle fordel af at have Mourinho som træner. De to førstnævnte kom på anbefaling fra Mourinho, som i større eller mindre grad var indblandet i købene af dem, mens de to sidstnævnte fik deres debut for Real Madrid med ham som træner.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 4 måneder siden #2 af mohbar
Ja man kan altid diskutere Mourinhos spillestil og personlighed. Dog vil han være garant for at vi ikke lider så meget som vi har gjort efter VM. En medicin mod et blødende sår. Medicinen gør sikkert ondt, men patienten vil få det meget bedre... Selvom der nok vil Være lidt komplikationer..

Og vi spillede bestemt ikke defensivt med ham som træner. Nok mere "med sikkerhedssele på"
Sidste redigering: 7 år 4 måneder siden ved mohbar.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 4 måneder siden #3 af ChrillRM14
Jeg har svært ved at se, hvad det her betyder... er det som brandslukker, at han hentes ind? Eller med henblik på at ‘starte den nye æra’?

The Madrid shirt is white, can be stained with mud, sweat and even blood but never with shame - Santiago Bernabeu

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 4 måneder siden #4 af mortenj
Det er på alle måder en deprimerende tid, vi går i møde.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios, Real HWL, andreashn, El Siete, Lukita

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 4 måneder siden #5 af mohbar
I første omgang er det nok brandsluk; sikr 2. Pladsen og red æren.

På sigt: sikr titler og det har han, trods alt, på sit CV (i modsætning til Pochettino).
Følgende bruger(e) sagde tak: Daniel

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 4 måneder siden #6 af Administrationen

mohbar skrev: I første omgang er det nok brandsluk; sikr 2. Pladsen og red æren.

På sigt: sikr titler og det har han, trods alt, på sit CV (i modsætning til Pochettino).


Mourinho er ikke en mand, som sætter sig i trænersædet for at være brandslukker i 3 måneder.
Følgende bruger(e) sagde tak: mohbar, Jonas

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 4 måneder siden #7 af asp3200
Håber godt nok ikke det sker. Der må være andre løsninger derude.

Orker ikke alt det drama manden tager med sig og ikke mindst når det går dårligt.

Find nu en god træner som får lov til at bestemme.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios, Real HWL, mortenj, andreashn, Evden, Lukita

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 4 måneder siden #8 af nono
Mon ikke Mourinho både har lært af sine fejl og samtidig er ret sulten efter nogle tamme præstationer for hhv., Chelsea og United. Det tror jeg.

Selvfølgelig vil en romantiker som undertegnede hellere se en Zidane, Pochetino, Bielsa eller Klopp, men når man forudsætter at disse er dybt urealistiske er en topmotiveret Mourinho sgu et meget godt bud... Min største anke er ikke det potentielle drama, men i højere grad hvad det vil betyde for unge spillere som Diaz, Vinicius, Rodrygo, Llorente, Ceballos koblet med de spillere vi IKKE kommer til at hente - som f.eks Joao Felix og De Ligt. Det kan koste talentudviklingens dyrt med en mand som foretrækker det færdige produkt. Vil jo nødigt ende som Chelsea der lod Salah og de Bruyne glide af hænde..

Men kan som sagt ikke se en bedre, realistisk kandidat. I Mourinho får vi i det mindste en manager der har reel indflydelse og hvor mange i verden, inklusive navnene på min drømmeliste, ville Perez rent faktisk lytte til?
Sidste redigering: 7 år 4 måneder siden ved nono.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 4 måneder siden #9 af Fondo_Sur
Kan egenligt ret godt lide Mourinho.

Han har bare failet ret meget i hans seneste to klubber. Derfor kan en “prøveperiode” komme på tale frem til sommeren. Men udervurder ikke denne mand eller Florentino for den sags skyld, der før har truffet for mærkelige valg ang. trænerposten.

Edit: vil langt hellere have Mou end Zidane, som det ser ud nu. Zidane kan man ansætte, når man har et godt materiale.
Sidste redigering: 7 år 4 måneder siden ved Fondo_Sur.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 4 måneder siden #10 af -#7-
3 trænere på 8 måneder. Well done Papa Flo. Det værste er at jeg ikke engang kan huske om det er hans rekord.

Men Solari er selvfølgelig ikke løsningen, og i det lys giver det jo fin nok mening at få en ny træner ind, som kan danne sig et indtryk af truppen inden transfervinduet.

Jeg glæder mig til at se hvilken udgave af Mourinho vi får. Er det Porto/Chelsea udgaven, eller den gamle bitre United udgave.

DC19

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 4 måneder siden #11 af LasseRMD
Sidste redigering: 7 år 4 måneder siden ved LasseRMD.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 4 måneder siden #12 af Vinícius
Jeg håber VIRKELIG at der her sker! Og så giv ham for fanden lov til selv at vælge sit hold. Jeg er fuldstændig fan af kontrafodbold, og selvom det til tider kan være lidt kedeligt, så er holdets mangler nogle af Mourinhos styrker. Det defensive og det direkte spil. Begge dele mangler på det nuværende hold, begge dele Mourinhos forcer. Der er spillere til det mere direkte spil og en bedre defensiv struktur, men der skal stadig store summer penge på bordet til sommer, for der mangler stadig en afslutter eller 3!

Jeg gider som udgangspunkt ikke forholde mig til indlæg med ligegyldig hetz af enkelte spillere.
Følgende bruger(e) sagde tak: Jelle, Jonas, Dannyvince

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum