Optakt: Real Madrid – Granada, LaLiga, 23. spillerunde

4 år 5 måneder siden #1 af Benzeron
Real Madrid...

Real Madrid skal ovenpå igen efter sæsonens måske værste præstation torsdag aften imod Athletic Club. I aften gælder det en hjemmebanekamp i LaLiga imod tabellens nummer 16, Granada.

I går aftes spillede Sevilla uafgjort med Osasuna, og det betyder, at Real Madrid med en sejr vil have et forspring på seks point i toppen. Det handler således om at vise, at Copa del Rey-skuffelsen blot var en enlig svale, og at man fortsat har overskuddet i LaLiga.

Selvom det er en hjemmebanekamp mod et mindre hold, kan det dog blive en besværlig opgave. Holdets to største offensive stjerner, Vinícius og Karim Benzema, er ude med henholdsvis karantæne og skade. Marco Asensio har med syv kasser lavet tredjeflest mål i sæsonen, mens Toni Kroos følger efter med tre, så i aften skal målene altså komme fra nye kanter.

Derudover skal Marcelo formentlig vikariere for Ferland Mendy, og de seneste meldinger går på, at også Lucas Vázquez og Casemiro er ude af aftenens kamp med sygdom, og de bliver sandsynligvis erstattet af en tilbagevendt Dani Carvajal og Eduardo Camavinga.

På trods af Real Madrids gode placering i toppen af tabellen, har man smidt point i tre af de seneste fem ligakampe, og man skal netop undgå et kampbillede som i holdets seneste hjemmekamp, hvor det var to sene scoringer, der gjorde, at man fik 2-2 imod upåagtede Elche. I det omvendte opgør mod Granada i november vandt Real Madrid dog sikkert med 4-1, og faktisk har man vundet de seneste 13 indbyrdes kampe med en samlet målscorer på 44-7.

Statistisk set burde der således ikke vente de store problemer, men Real Madrid er i en fase, hvor det ikke er til at vide, hvad man kan forvente. Især har de små hold drillet i løbet af sæsonen, men i modsætning til eksempelvis Elche er Granada ikke i nogen særlig god forfatning. De har ikke vundet i deres fire kampe i 2022, men det vil deres to dygtige angribere, altid energiske Luis Suárez og 39-årige Jorge Molina, forsøge at lave om på. De to er Granadas topscorere med henholdsvis 6 og 9 mål, og Suárez scorede i det omvendt opgør, så David Alaba og Éder Militão skal sørge for at have aftalerne på plads igen efter en periode med lidt grus i maskineriet rent defensivt.

Der venter os forhåbentlig en god Real Madrid-oplevelse, når kampen sparkes i gang klokken 21 i aften. Vi har brug for at komme tilbage på sporet, og Ancelotti er tvunget til at se ud over de første 13-14 spillere i truppen. Om de nye navne slår til, kan man følge med i på TV 2 SPORT X eller tv2 play.

Real Madrids forventede hold: Courtois, Carvajal, Militão, Alaba, Marcelo, Kroos, Camavinga, Modric, Asensio, Jovic, Hazard

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 5 måneder siden #2 af DeLaRed
Der skulle gå mindre en 1 minut før vi ser hvorfor Camavinga ikke starter hver kamp...kæmpe talent, med masser af potentiale, men stadig kun en teenager der har masser at lære!

Donde está la biblioteca?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 5 måneder siden #3 af DeLaRed
Som altid masser af plads bag Marcelo, det er vigtigt at de andre spillere dækker op på VB!

Donde está la biblioteca?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 5 måneder siden #4 af Ramos4
Det er selvmord at spillede med Marcelo.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Følgende bruger(e) sagde tak: DeLaRed

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 5 måneder siden #5 af henrikcomn

DeLaRed post=145473 skrev: Der skulle gå mindre en 1 minut før vi ser hvorfor Camavinga ikke starter hver kamp...kæmpe talent, med masser af potentiale, men stadig kun en teenager der har masser at lære!

​Så må han gerne snart til at vise det talent. Jeg har ikke set det endnu

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 5 måneder siden #6 af DeLaRed

henrikcomn post=145478 skrev:

DeLaRed post=145473 skrev: Der skulle gå mindre en 1 minut før vi ser hvorfor Camavinga ikke starter hver kamp...kæmpe talent, med masser af potentiale, men stadig kun en teenager der har masser at lære!

​Så må han gerne snart til at vise det talent. Jeg har ikke set det endnu

​Men du har set det ved Jovic og Hazard, begge spillere der er +6 år ældre en Cama ;D 

imo er han baseret på alder, rigtig fint med, men som sagt langt fra god nok som starter i en klub som Real...og så er han tydeligvis ikke 6’er, spørgsmålet er om han nogensinde blir det.

Donde está la biblioteca?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 5 måneder siden #7 af henrikcomn

DeLaRed post=145480 skrev:

henrikcomn post=145478 skrev:

DeLaRed post=145473 skrev: Der skulle gå mindre en 1 minut før vi ser hvorfor Camavinga ikke starter hver kamp...kæmpe talent, med masser af potentiale, men stadig kun en teenager der har masser at lære!

​Så må han gerne snart til at vise det talent. Jeg har ikke set det endnu

​Men du har set det ved Jovic og Hazard, begge spillere der er +6 år ældre en Cama ;D 

imo er han baseret på alder, rigtig fint med, men som sagt langt fra god nok som starter i en klub som Real...og så er han tydeligvis ikke 6’er, spørgsmålet er om han nogensinde blir det.

​Hazard og Jovic har vist det i topfodbold. Det har Cama ikke.

Cama er næppe løsningen på den defensive midt.

Edit: Barca unge midtbanespillere virker bare meget mere modne
Sidste redigering: 4 år 5 måneder siden ved henrikcomn.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • 9eren
  • Gæst
  • Gæst
4 år 5 måneder siden #8 af 9eren
Folk må have deres holdninger. Men hold da op der er mange som har en taber attitude inden kampen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 5 måneder siden #9 af madrid2000
Hvor er det røvsygt at kigge på.
Jeg tror ikke spillerne ved, hvad de skal på banen. Det ligner ikke de arbejder ud fra en ide. Kedeligt og roddet. 
Følgende bruger(e) sagde tak: JesperThomsen, Cristiano7, Ramos4

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 5 måneder siden #10 af Hamid8210
Piller man Benz og Vini ud, så er det godt nok middelmådigt det offensiv…
Følgende bruger(e) sagde tak: Ramos4

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 5 måneder siden #11 af Ramos4

9eren post=145482 skrev: Folk må have deres holdninger. Men hold da op der er mange som har en taber attitude inden kampen.

​Inden kampen? I den her tråd er der udelukkende folk, der har kommenteret under kampen.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

4 år 5 måneder siden #12 af JesperThomsen
​hvordan skal dette hold dog skaffe 3 vigtige point i aften..? 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum