Optakt: Real Madrid - Levante, LaLiga, 36. spillerunde

1 måned 2 uger siden #1 af Administrationen
Real Madrid spiller...

RealMadrid Logo

Real Madrid spiller i aften sæsonens tredjesidste kamp, når stort set nedrykningsdømte Levante kommer på besøg på Estadio Santiago Bernabéu.

Levante skal vinde resten af kampene for at sikre sig overlevelse og selv om Real Madrid igen har stort fravær, så levnes man ikke mange chancer i aftenens opgør, hvor hjemmeholdet må siges at være storfavoritter.

Spansk fodbold er forunderligt og Levante leverer i aften beviset ved at være et af de små hold, som også er et stort hold, idet man som den naturligste ting i verden stiller op til El Pasillo og hylder Real Madrids nykårede mestre. Og det står i skærende kontrast til Atlético Madrid, Real Madrid og Barcelona, der som de største klubber i Spanien kæmper om at være den mest forsmåede, ved ikke at bakke op om denne smukke og sportslige præstation i spansk fodbold.

Carlo Ancelotti må til aftenens kamp se bort fra de skadede Carvajal, Alaba, Marcelo, Ceballos, Isco, Hazard, Asensio og Bale, men den forventede startopstilling er fortsat så stærk, at det bør blive til en komfortabel sejr, men det er værd at bide mærke i, at Levante faktisk har vundet 2 af de seneste tre udekampe mod Real Madrid, som sandsynligvis ikke vil have samme kampgejst som et Levante-hold med ryggen mod muren.

Levante råder da også over rutinerede og målfarlige Morales, som er noteret for 12 scoringer i denne sæson og han kan Vallejo og Nacho i det centrale forsvar godt forberede sig på at skulle kæmpe en hård kamp med.

Levante kæmper også med fravær og må til aftenens kamp blandt andet se bort fra de tidligere Real Madrid-spillere Soldado og De Frutos, så der bliver noget at se til for holdets tredje træner i sæsonen, italienske Lisci, som nok prøver at udskyde Benzemas indtræden som den næstmest scorende i Real Madrids historie.

Den franske verdensstjernespiller er blot en enkelt scoring fra at udligne Raúl.

Så der er – trods fravær – masser af grund til at sætte sig til rette i sofaen i aften, når TV2 Sport X blænder op for opgøret.

Real Madrids forventede hold: Courtois, Lucas Vázquez, Nacho, Vallejo, Mendy, Camavinga, Fede Valverde, Modric, Rodrygo, Vinícius, Benzema.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 2 uger siden #2 af Ramos4
Hva'? Hvornår er Carvajal, Ceballos og Marcelo blevet skadet?

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 2 uger siden #3 af Kiwes
​Mendy scorer og alt kan ske

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 2 uger siden #4 af DeLaRed
Vallejo ligger vanligvis ud med en hazarderet tackling foran feltet, heldigt at han ikke allerede har et gult kort!

Donde está la biblioteca?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 2 uger siden #5 af Lars1991
​Hvor er det dog absurd at der ikke bliver dømt straffespark til Benzema :D

Det lignede Mendy ville kludre i det, men han fik den sgu ind!!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 2 uger siden #6 af elle44

Lars1991 post=149693 skrev: ​Hvor er det dog absurd at der ikke bliver dømt straffespark til Benzema :D

Det lignede Mendy ville kludre i det, men han fik den sgu ind!!

​Det er så komisk. Hvordan er det tilladt at bare flæske en person og så er der ikke straffe fordi han mistimer bolden for meget? 
Følgende bruger(e) sagde tak: Lars1991, andreashn

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 2 uger siden #7 af DeLaRed
Mendyyyyyy! Fantastisk aflevering fra Modric!

Donde está la biblioteca?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 2 uger siden #8 af DeLaRed
Fede har godt nok svært ved at score. Ville være fedt også at få ham igang med målscoringen.

Donde está la biblioteca?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 2 uger siden #9 af Ramos4
Mendy er så blevet Roberto Carlos over natten.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022
Følgende bruger(e) sagde tak: elle44

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 2 uger siden #10 af Kiwes
​Vini til Benz hvem skulle ha troet det!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 2 uger siden #11 af Kiwes

Ramos4 post=149697 skrev: Mendy er så blevet Roberto Carlos over natten.

​Godt tidspunkt at toppe på :D?
Følgende bruger(e) sagde tak: elle44

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 måned 2 uger siden #12 af elle44
De vader jo i chancer.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.