Optakt: Real Madrid – Barcelona, spansk Super Cup, finale

3 år 5 måneder siden #1 af Benzeron
For Real Madrid...

For Real Madrid er sæsonens andet trofæ på spil i aften, når man møder Barcelona i en Clásico i finalen i den spanske Super Cup. Real Madrid har i denne sæson muligheden for at vinde hele seks trofæer, og det første kom i hus i august, hvor man vandt den europæiske Super Cup. I El Clásico er der dog altid mere på spil end blot den givne turnerings værdi, og det kan blive et tiltrængt rygstød for Real Madrid, hvis man krydrer sæsonens andet trofæ med en sejr over ærkerivalerne.

Barcelona er det mest vindende hold i turneringens historie med 13 trofæer af de 38 mulige siden 1982. De er samtidig det hold, der har deltaget flest gange med 26 i alt. Real Madrid kan dog udligne trofæhøsten i dag, da man står på tolv styks, og her har man historien med sig, idét 26 af 38 udgaver er blevet vundet af de forsvarende spanske mestre. Barcelona har ikke vundet turneringen siden 2018, mens Real Madrid vandt i både 2020 og 2022 og dermed har vundet to af tre udgaver med det nye format med fire hold. De næste hold på listen med flest trofæer er i øvrigt Deportivo La Coruña og Athletic Bilbao med blot tre trofæer i alt.

Selvom Barcelona er det mest vindende hold i turneringen, har det dog sjældent været på Real Madrids bekostning. Real Madrid har nemlig trukket sig sejrrigt ud af syv af otte interne opgør med Barcelona i den spanske Super Cup. Seks af dem var i formatet fra før 2020, hvor opgørene blev afviklet over to kampe, mens den syvende sejr kom i semifinalen i sidste års udgave. Kun i 2012 under Pep Guardiola lykkedes det Barcelona at besejre Real Madrid i den spanske Super Cup

Tæller man alle turneringer, har Real Madrid og Barcelona mødt hinanden 250 gange, og i øjeblikket fører Real Madrid det interne regnskab 102-97. Læg dertil 51 uafgjorte. I de senere år har Real Madrid overordnet set haft godt tag i ærkerivalerne med seks sejre i de seneste syv Clásicos. Det ene nederlag er dog 4-0-nedsablingen på Bernabéu sidste marts, hvilket er noget, der uanset hvor ringe Real Madrid spiller for tiden, naturligvis ikke må eller bør gentage sig.

Mens Real Madrid er kommet vaklende tilbage fra VM-pausen med uinspireret spil og årets første nederlag til Villarreal, har det været mere op og ned for Barcelona. De spillede uafgjort hjemme imod Espanyol, men formåede omvendt at slå Atlético Madrid på udebane. Derudover skulle de ud i to gange 120 minutter imod Intercity i Copa del Rey og Real Betis i onsdags. Man plejer dog at sige, at Clásicos lever sit eget liv, hvorfor form og seneste resultater kan vise sig komplet irrelevant, når først bolden ruller.

Det skal Real Madrid i hvert fald håbe på, når man har set, hvordan holdet har spillet på det seneste. Real Madrid har brug for, at holdets stjerner genfinder melodien, som kun Courtois og Kroos har formået det på det seneste. Om det lykkes, bliver vi klogere på i aften med kampstart klokken 20.

Real Madrids forventede hold: Courtois, Carvajal, Militão, Alaba, Mendy, Modric, Tchouaméni, Kroos, Valverde, Benzema, Vinícius

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 5 måneder siden #2 af Iscosen
Er der nogen der ved hvordan man kan se kampen?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 5 måneder siden #3 af Kiwes
Sidste redigering: 3 år 5 måneder siden ved Kiwes.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 5 måneder siden #4 af Iscosen
​Tusind tak for hjælpen <3

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 5 måneder siden #5 af Ramos4
soccerstreams100.io/ plejer også at være fin.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 5 måneder siden #6 af Dragam
Og fuck dansk tv for ikke at vise Real Madrid - Barca...

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 5 måneder siden #7 af mohbar
​Mendy spiller fint indtil videre, Camavinga fylder en del på midtbanen, Benzema er lidt bekymrende håber han begynder at få en god periode for det er bekymrende..
 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 5 måneder siden #8 af Ramos4
Benzema ligner efterhånden Cristiano.

Super irriterende at Vini Jr. altid venter på, der er 3-4 folk på ham.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Følgende bruger(e) sagde tak: DeLaRed

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 5 måneder siden #9 af DeLaRed

mohbar post=157293 skrev: ​Mendy spiller fint indtil videre, Camavinga fylder en del på midtbanen, Benzema er lidt bekymrende håber han begynder at få en god periode for det er bekymrende..

 

​Bare super dumt gult kort Mendy lige får der, komplet unødvendigt!

Donde está la biblioteca?
Følgende bruger(e) sagde tak: mohbar

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 5 måneder siden #10 af mohbar
​Ja fortjent at Barcelona fører. Vi har stort set overladt initiativet til dem

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 5 måneder siden #11 af Kiwes
​Så forære vi endnu et mål....torske dum aflevering fra Rudiger!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 år 5 måneder siden #12 af Ramos4
Rüdiger er lige så ringe som jeg havde frygtet.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Følgende bruger(e) sagde tak: Kiwes, elle44

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum