Optakt: Real Madrid-Osasuna, Copa del Rey, finale
Der har været seks trofæer at spille om for Real Madrid i denne sæson. Hidtil har man vundet to i form af den europæiske Super Cup og klub-VM, mens man tabte finalen i den spanske Super Cup og for længst har smidt ligaen – begge til fordel for Barcelona. I aften er et nyt trofæ på spil, når Real Madrid og Osasuna spiller Copa del Rey-finale på Estadio La Cartuja i Sevilla, og det er et af de trofæer, som Real Madrid paradoksalt nok ikke har den store erfaring med at vinde i nyere tid.
Paradokset består i, at Real Madrid er kendt for at vinde de finaler, de spiller, men ikke nok med at man ikke har været gode til at nå frem til finalen i Copa del Rey, så har man ovenikøbet heller ikke været specielt dygtige til at vinde dem, når man er kommet dertil. I de sidste 30 år, siden 1993, har Real Madrid spillet seks Copa del Rey-finaler, og af dem har man blot vundet tre, nemlig i 1993, 2011 og 2014. Til gengæld tabte man finalerne i 2002, 2004 og 2013 til henholdsvis Deportivo La Coruña, Real Zaragoza og Atlético Madrid, hvoraf to af finalerne endda var hjemme på Santiago Bernabéu.
Historisk set betyder det, at Real Madrid blot er på tredjepladsen over flest vundne Copa del Rey-trofæer med de 19 styks hidtil. Det har både Athletic Club (23) og Barcelona (31) gjort bedre. I aften står man dog ikke over for et hold med nogen stor historik i turneringen. Osasuna har nemlig blot nået finalen én gang tidligere, i 2005 hvor de tabte til Real Betis. Dertil har Real Madrid gennem historien mødt Osasuna tre gange i Copa del Rey-sammenhæng, og alle gange har det været med hovedstadsklubben som sejrherre.
Selvom det er længe siden, at Real Madrid sidst sejrede i Copa del Rey, har man alligevel en lille håndfuld spillere, der har prøvet det. Det drejer sig om anførerkvartetten i form af Benzema, Nacho, Modric og Carvajal, der alle var med, da Di María og Bale scorede de to mål i 2-1-sejren over Barcelona på Mestalla i 2014. Benzema, Modric og Carvajal spillede alle 90 minutter, mens Nacho overværede triumfen fra bænken, hvor han kunne se med over skulderen på Carlo Ancelotti, der også dengang var cheftræner for Real Madrid.
Hopper vi tilbage til nutiden, er det en finale i aften mellem to kombattanter, der begge kan prale af at have overkommet svær modstand på vejen dertil. Ser vi bort fra de indledende runder, hvor begge hold har gjort kontorarbejdet med at slå hold ud fra de lavere divisioner, har Real Madrid også slået Villarreal samt nummer ét og to i ligaen, Barcelona og Atlético Madrid. Osasuna har slået de andalusiske topklubber, Sevilla og Real Betis, samt Athletic Club i semifinalen.
Meget symptomatisk for Osasuna var ingen af sejrene dog af den overbevisende slags. Holdet fra Pamplona fungerer som en stærk kollektiv enhed og praktiserer en solid og kompakt spillestil, hvor resultaterne som regel bliver hentet med få mål. Eksempelvis har kun to LaLiga-hold scoret færre end Osasunas 29 ligamål, nemlig Cádiz og bundproppen Elche. Dermed var det heller ingen stor overraskelse, at Osasuna skulle ud i forlænget spilletid for at slå både Athletic og Sevilla ud på vejen til finalen, mens dysten med Real Betis skulle afgøres i straffesparkskonkurrence.
Selvom Osasuna primært lukrerer på en stærk defensiv, har de dog en række spillere, som Real Madrid skal tage sig i agt for. Kultspilleren Chimy Ávila kan altid skabe noget ud af det blå og er Osasunas topscorer med otte kasser. Derudover er Copa del Rey-topscoreren Kike García og Ante Budimir besværlige størrelser at have med at gøre i luftrummet, David García er stærk anfører og styrmand i midterforsvaret, og sidst men ikke mindst har de en portion x-factor i Barcelona-lejesvenden på kanten, Abde Ezzalzouli. Godt nok siger slutproduktet blot fem mål og to assists, men i LaLiga er han spilleren med næstflest dribleforsøg per kamp efter Vinícius, så Carvajal skal gerne finde en af sine vintage-finalekampe frem igen.
Selvom Carlo Ancelotti ikke nyder at snakke om det, er faktum, at Real Madrid allerede på tirsdag spiller endnu en stor kamp, når Manchester City kommer på besøg på Santiago Bernabéu i Champions League-semifinalen. Italieneren har taget hele sin førsteholdstrup med til aftenens kamp, men med City-kampen in mente er det tvivlsomt, at han allerede i aften er klar til at sende spillere som Alaba, Mendy og Modric, der alle har døjet med skader, i aktion.
Som tillæg kan det bemærkes, at Osasuna blot har to spillere i truppen, der har spillet over 35 kampe i sæsonen, mens ni Real Madrid-spillere har spillet 40 kampe eller flere – og to, Rodrygo og Camavinga, har endda rundet de 50. Træthed, skadesfravær og fokus på kommende kampe må dog ikke være en undskyldning, for Real Madrid er storfavoritter til at hente klubbens 20. Copa del Rey-trofæ. Kampen sparkes i gang kl. 22, og den kan ses på Ekstrabladet og diverse bettingsites.
Real Madrids forventede hold: Courtois, Carvajal, Militão, Rüdiger, Nacho, Valverde, Camavinga, Kroos, Rodrygo, Benzema, Vinícius
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- 9eren
- Gæst
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Og risikabelt!Ramos4 post=161852 skrev: Alaba med fra start. Overraskende.
Donde está la biblioteca?
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Fattig studerende der helst vil finde noget andet end Bet365 eller Ekstrabladet.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- schreiber77
-
- Offline
- Ekspert bruger
-
Jeg har selv adguard, så jeg ved ikke helt hvordan den er i forhold til reklamer.
Men engelske og spanske kanaler. God kvalitet.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Lad os bare begynde at skifte ud og spare folk til midtugen.
1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Donde está la biblioteca?
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
DC19
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
