Optakt: Sevilla - Real Madrid, LaLiga, 10. spillerunde

Real Madrid går i aften ind til den første af tre vanskelige udekampe, når de besøger Ramón Sánchez-Pizjuán for at møde Sevilla.
Inden landskampspausen var Real Madrid flyvende med tre sikre sejr over hhv. Las Palmas, Girona og Osasuna, mens det også blev til en flot udesejr i Champions League mod Napoli.
Sevilla er ikke kommet godt fra start på denne sæson, og det blev tydeliggjort, da træner José Luis Mendilibar blev fyret lige op til landskampspausen. Ny mand i det andalusiske trænersæde er Diego Alonso, der senest stod i spidsen for Fede Valverde på Uruguays landshold.
Real Madrids spillere er kommet uskadte tilbage fra deres respektive landshold, og det lykkedes endda et par stykker at få et lille hvil. De eneste fraværende til kampen er derfor de langtidsskadede Thibaut Courtois og Éder Militão, samt Arda Güler og Ceballos med skader og Nacho med karantæne.
I forsvaret er David Alaba tilbage, hvilket formentlig vil skubbe Aurelien Tchouaméni frem på midtbanen og østrigeren ind ved siden af Antonio Rüdiger i centerforsvaret. Og selvom Rüdiger er tysk, har han haft en lang rejse. Tyskland har nemlig mødt USA og Mexico i to kampe på den amerikanske østkyst, så det er ikke kun sydamerikanerne, der har haft lange rejser i denne omgang.
En anden tysker, der til gengæld ikke har rejst langt, er Toni Kroos. Han er som bekendt stoppet på landsholdet, og med et hvil i bagagen kunne han meget vel få en rolle på Real Madrids midtbane i denne kamp.
Med Kroos’ særlige situation in mente, kunne det godt gå hen og blive til en bænkplads for Eduardo Camavinga, der har spillet en del på venstre back på det seneste. Ferland Mendy har således heller ikke haft nationale pligter, og han kan meget vel starte denne kamp.
En anden usikkerhed i startopstillingen er angriberpladsen ved siden af Vinícius. Rodrygo har ikke grebet chancen i denne sæson, og udtalte i ugens løb, at han ikke bryder sig om at spille 9’er. Omvendt ligner Joselu en mand, der trives med pladsen, og den spanske landsholdsspiller har da også, modsat Rodrygo, scoret de mål, der kan kræves af en Real Madrid-angriber.
Hos Sevilla bliver det tid til et gensyn af de helt store. Og når tårerne har lagt sig fra minderne om Mariano Díaz (som desværre ikke er i Sevillas’ trup til kampen), vil også Sergio Ramos formentlig vække lidt minder rundt omkring hos diverse madridistas. Den tidligere Real Madrid-kaptajn har således skrevet under med Sevilla, og vil for første gang siden sit skifte væk fra den spanske hovedstad, stå over for Real Madrid. Det bliver med garanti specielt.
Vi skal faktisk helt tilbage til den 14. maj 2005 for at finde den seneste gang Sergio Ramos spillede en kamp mod Real Madrid. Dengang blev den 2-2 i en kamp, hvor Real Madrid stillede med Casillas, Salgado, Helguera, Samuel, Roberto Carlos, David Beckham, Thomas Gravesen, Zinedine Zidane, Raúl, Michael Owen og Ronaldo. Det er altså LANG tid siden. Ramos scorede i øvrigt til 1-0.
Sevilla har dog kun formået at slå Las Palmas og Almería. De bliver da også nødt til at tænke lidt fremad, for på tirsdag har de en vanskelig kamp i Champions League mod Arsenal. Deres to første kampe i den turnering er begge endt uafgjort, mod Lens og PSV.
Real Madrid har en lidt blødere opgave på tirsdag, nemlig portugisiske Braga, der dog formåede at slå Union Berlin på udebane. I næste weekend venter dog FC Barcelona i en kamp, der naturligvis skal vindes.
Kampen fløjtes i gang allerede kl. 18:30 og kan ses på TV2 SPXRT.
Real Madrids forventede hold: Kepa, Carvajal, Rüdiger, Alaba, Mendy, Tchouaméni, Valverde, Kroos, Bellingham, Joselu, Vini Jr.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- 9eren
- Gæst
-

- Brylle
- Gæst
-
Det er sgu lidt ærgerligt. Jeg aner ikke hvad Joselu lige skal gøre bedre end han allerede gør.Ramos4 post=168693 skrev: Rodrygo starter over Joselu. Det er svært at finde forklaringen på det. Men lad os håbe på det bedste. Ellers det hold man forventede.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- 9eren
- Gæst
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Men Sevilla stopper også med at spille, så langt fra sikkert der havde givet målchance hvis dommeren ikke havde fløjtet!9eren post=168701 skrev: Negreira style. Stop en fantastisk kontra fordi en spiller falder
Donde está la biblioteca?
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen