Optakt: Real Madrid – Rayo Vallecano, LaLiga, 12. spillerunde

1 år 4 måneder siden #1 af Benzeron
Der er madrilensk...

Logo Realmadrid 010101

Der er madrilensk lokalopgør i LaLiga i aften, når forstadsklubben Rayo Vallecano kommer på besøg på Estadio Santiago Bernabéu. For Real Madrid kan det opfattes som en dejlig, overskuelig opgave efter de seneste ugers hårde program med svære udebanekampe i både LaLiga og Champions League, og Carlo Ancelotti bebudede da også rotationer i de kommende kampe på gårsdagens pressemøde. Men Real Madrid er som bekendt sin egen værste fjende i disse år, så måske skal der ikke tages helt så let på opgøret.

 

Rayo befinder sig i øjeblikket på ottendepladsen i tabellen. Måske lidt af en overraskelse, idét man denne sommer sagde farvel til succestræneren Andoni Iraola, der tog til nedrykningstruede Bournemouth i Premier League, men indtil nu har Rayo under den nye cheftræner Francisco Rodríguez holdt sig i behørig afstand fra den nedrykningsstreg, de var spået til at skulle flirte med i denne sæson.

Ikke desto mindre er Rayo en besynderlig størrelse hidtil i sæsonen. Eksempelvis startede de med to flotte udebanesejre, hvorefter de lukkede lige underhalvdelen af holdets i alt 15 indkasserede mål i LaLiga ind, da de blev smadret af Atlético Madrid på hjemmebane med 7-0. Ikke just lovende for en ny cheftræner, men de fik hanket op i sig selv med det samme med kun ét nederlag yderligere. Til gengæld er det også småt med sejre, da de blot har vundet én af de sidste seks ligakampe, mens de resterende fem er blevet uafgjort.

For omkring et årti siden var Rayo et hold, som Real Madrid ofte bankede med store cifre. Måske husker du 10-2-sejren i 2015, hvor BBC-trioen udfoldede sig imod et Rayo-hold, der spillede en time med ni mand på banen. Rayo rykkede ned i den sæson, men faktum er, at de siden oprykningen i 2018 ikke har været helt nemme at bide skeer med for Real Madrid. Seks gange har man mødt hinanden siden, og her har Rayo vundet to, mens Real Madrid har vundet fire – men aldrig med mere end ét mål. Ret skal dog være ret, og Rayo har i alt tabt 18 af 21 kampe på Real Madrids hjemmebane med deres seneste point i år 2000, så mon ikke Real Madrid på vanlig vis klarer ærterne. Men nu er der råbt vagt i gevær!

Og Real Madrid skal da også gerne tage de tre point, fordi selvom Atlético Madrid tabte fredag aften imod Las Palmas, fortsætter de catalanske tophold med at vinde. Først Girona med en flot udebanesejr imod Osasuna og dernæst Barcelona, der snød Real Sociedad med en sen scoring til 1-0 i går aftes.

Til aftenens opgave skal Real Madrid finde en anden løsning på 6’eren, da Tchouaméni er skadet, mens også Mendy er ude med småskavanker. Det betyder formentlig en startplads til Fran García mod sin tidligere klub samt en plads på midtbanen til Camavinga. Sandsynligvis med Modric til sin ene side og Valverde til den anden. Man kan håbe på, at Ancelotti stiller med et hold, der kan gøre kort proces med Rayo, for hvis Real Madrid har en sikker føring mod slutningen af kampen, er der mulighed for, at vi for første gang får at se Arda Güler i aktion. Det vil i så fald blive hans første minutter siden den 19. juni, hvor han spillede landskamp for Tyrkiet imod Wales.

Hos Rayo er der lidt forskelligt at holde øje med. Ud over spillere som Isi Palazón og Álvaro García, som vi efterhånden kender godt, har de fortsat gamle kendinge som Falcao og Bebé i truppen, og de to aldrende offensivspillere har tilmed været nogle af de mest målfarlige for Rayo indtil nu. Til gengæld har hverken Raúl de Tomás eller nyerhvervelsen Sergio Camello scoret et eneste ligamål i de første elleve spillerunder trods rigelig spilletid. På højrekanten kan man i øvrigt holde øje med den tidligere Castilla-spiller, Jorge de Frutos, der gjorde det så godt for Levante for et par år siden.

Om Real Madrid genindtager førstepladsen med en sejr, finder vi ud af, når kampen fløjtes i gang klokken 21 i aften. Den kan ses på Tv2 Sport X.

Real Madrids forventede hold: Kepa, Carvajal, Rüdiger, Nacho, Fran García, Valverde, Camavinga, Modric, Bellingham, Rodrygo, Vinícius

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 4 måneder siden #2 af Ramos4
Joselu i front og Rodry en tur på bænken.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • 9eren
  • Gæst
  • Gæst
1 år 4 måneder siden #3 af 9eren
Lige efter en kontrakt forlængelse?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 4 måneder siden #4 af elle44

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 4 måneder siden #5 af Ramos4
Glæder mig til at se Modric fra start.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 4 måneder siden #6 af SeQueda
​Jeg håber godt nok, at vi får Güler at se. Han ser vanvittig spændende ud. Forhåbentlig er vi foran og styrer kampen med et kvarter tilbage...
Følgende bruger(e) sagde tak: Ramos4

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 4 måneder siden #7 af Ramos4
Bellingham skadet, det er klart.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 4 måneder siden #8 af Hamid8210
Fuck hvor deprimerende hvis han er skadet øvvvvv

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 4 måneder siden #9 af Real HWL
​håber vi slap med skrækken. 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 4 måneder siden #10 af NadaMás

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 4 måneder siden #11 af elle44
Altså Fran Garcia laver jo det der i hver kamp
Følgende bruger(e) sagde tak: Ramos4

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

1 år 4 måneder siden #12 af NadaMás

Real HWL post=169390 skrev: ​håber vi slap med skrækken. 

​Bøf

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum