Optakt: Real Madrid – Valencia, LaLiga, 13. spillerunde
I aften venter den sidste kamp inden landsholdspausen, når Real Madrid hjemme imod Valencia skal gøre det bedre, end man gjorde sidste weekend hjemme imod Rayo Vallecano. Igen spilles kampen på Estadio Santiago Bernabéu, og der er krav om en sejr, så man kan holde snor i Girona og samtidig holde Barcelona og Atlético Madrid bag sig.
Den omvendte kamp på Mestalla i sidste sæson, hvor Vinícius og Militão blev udsat for en massiv gang racisme, har naturligvis været et tema før kampen. Valencia har udsendt et officielt statement, hvor man beder sine omkring 500 medrejsende udebanefans om eksemplarisk opførsel for ikke at puste yderligere til ilden. Skulle de vælge at pifte ad Vinícius, vil de dog i så fald gøre, som flere tilskuere gjorde i første halvleg imod Braga onsdag aften, hvor publikum på Bernabéu viste deres utilfredshed med brasilianeren og hans mange boldtab. Vinícius spillede sig dog markant op i anden halvleg, mens Rodrygo kampen igennem var glimrende, og forhåbentlig kan de to brasilianere fortsætte de gode takter, nu med sæsonens bedste Real Madrid-spiller, Bellingham, liggende bag sig i stedet for en ellers velspillende Brahim Díaz.
Ud over Bellingham bliver der gensyn med Carvajal på højrebacken i stedet for en rundforvirret Lucas Vázquez, men Nacho får genvalg grundet Rüdigers karantæne. På midtbanen er Camavinga og Valverde svære at komme udenom, og det bliver formentlig Kroos, der får den tredje plads. I målet for Lunin lov til at ride videre på bølgen efter sit pillede straffespark i onsdags oven på en overraskende startplads som følge af Kepas skade.
Trods en del skader for Real Madrids vedkommende er der altså ingen undskyldninger, for man kan stadig stille med et stærkt hold, men det betyder omvendt ikke, at man skal tage for let på opgaven. Før sæsonen kunne man have spået Valencia til endnu en skuffende sæson, men under klubikonet Rubén Baraja har den kriseramte storklub overrasket positivt. Valencia lider fortsat under Peter Lims lederskab, og trods salg af klubbens største stjerner i de seneste sæsoner har de formået at gøre det glimrende med en masse unge spillere. I øjeblikket ligger de nummer otte i LaLiga uden et nederlag i de seneste fire kampe.
Det bliver uundgåeligt et ungt Valencia-hold, der møder Real Madrid i aften, for mange af de spillere, som Baraja betror sig til, er tæt på de 20 år. Af de ni mest anvendte spillere i sæsonen er anfører José Gaya den klart ældste med sine 28 år. Den næstældste er det 25-årige nyindkøb Pepelu, og derudover er det spillere som 20-årige Javi Guerra, 19-årige Cristhian Mosquera og de 21-årige kantspillere Fran Pérez og Diego López, der spiller størstedelen af minutterne. 24-årige Hugo Duro er Valencias topscorer med fem kasser, men ham slipper Real Madrid for på grund af skader.
Real Madrid tabte skandalekampen i sidste sæson på Mestalla, men ellers har man haft godt styr på aftenens modstander på hjemmebane. Det seneste nederlag her var i 2008, og siden har man spillet 16 hjemmekampe med elleve sejre til følge, heraf tre 2-0-sejre og en enkelt på 4-1 i de seneste fire.
Det er dog ikke til at sige med Real Madrid for tiden, om det så betyder en stor favoritværdighed, eller om vi kan ramme ind i de samme slags kampe som imod Rayo Vallecano, Getafe og Union Berlin i denne sæson, hvor man trods hjemmebanefordelen har haft utroligt svært ved at få bolden i kassen. Forhåbentlig kan Rayo-kampens dugfriske minder dog give den sidste seriøsitet og iver efter at udnytte de chancer, der måtte opstå.
Kampen fløjtes i gang kl. 21 i aften, og den kan ses på Tv2 Sport X.
Real Madrids forventede hold: Lunin, Carvajal, Nacho, Alaba, Fran García, Valverde, Camavinga, Kroos, Bellingham, Rodrygo, Vinícius
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- JesperThomsen
- Offline
- Platin bruger
-
Nu er det edder-bankemig nu at Vini skal vise hvad han kan!Hamid8210 post=169696 skrev: der er et eller andet anti-klimaks ved st bellingham er ude :/
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Madridista02
-
- Offline
- Platin bruger
-
- Real Madrid fan i det øjeblik jeg opdagede Roberto Carlos. Senere blev det Pepe og Marcelo der var mine yndlingspillere.
Jeg husker vendepunktet var i mod ATM hvor Koke inden kampen gik ud og skabte sig i medierne over folk der danser efter at have scoret mål ( hans egen holdkammerat Griezmann gør det i øvrigt også), hvor han sagde at hvis Vinicius gjorde det på Wanda Metropolitano, så ville han få "slag" (kan ikke huske hvad han ordret sagde, men noget lignende). Det resulterede i at ATMs imbecile afdeling af fangruppen valgte at hænge en sort dukke ud fra en bro med Vinicius' navn bag på ryggen. Jeg tror det var dén kamp/optakt, der fik de fleste udebane stadions til at hade Vinicius, hvilket ikke giver mening, men det gør racisme heller ikke såååå... En udebane kamp mod Mallorca som jeg mener blev spillet inden Valencia kampen, var også ret grim at overvære.Hamid8210 post=169698 skrev: Var det Valencia kampen der kickstartede al det her racisme-kampagnen mod vini?
Jeg savner Pepe :(
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Det var også den kamp der gav størst rystelser internationalt, hvorunder eksempelvis blev et stort samtaleemne i brasilianske medier. Dertil var hele efterspillet af kampen, hvor Tebas om nogen fejlbedømte situationens seriøsitet.
Flere sportsfolk erklærede sin støtte til Vini efter kampen.
Men som @02 nævner, så kom ATM-kampen inden da, hvor fansene på mange måder var mere ekstreme. Der var aberåb før og efter kampen. Den hængte dukke natten forinden kampen, syntes jeg, isoleret set er den mest voldsomme hændelse. At Koke var idiotisk nok til at komme med førnævnte udtalelser inden kampen, bør i sig selv kaste en stor intern bøde af sig. Det format har de vidst ikke i AM.
Rodrygo scorede et flot mål og dansede med Vini, det var fedt.
Men jeg mindes at det allerede var et tema inden da, hvor Vini blev udsat for racisme på Mallorca blandt andre.
Det er løbende blevet er større problem, som kulminerede i Valencia-kampen, hvor stemningen var ekstremt trykket. Jeg syntes ikke jeg husker at racisme har været et tema i denne sæson, andet en Sevilla-kampen, som de håndterede meget flot.
Jeg tror dog ikke der er mange der kan lide Vini generelt, så længe man ikke er Madrid-fan - Hvilket selvfølgelig er noget helt andet end racisme.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Brylle
- Gæst
-
Gætter på Modric på 10’eren men var også gået med Brahimmohbar post=169703 skrev: Med Bellingham ude må det forhåbentlig betyde Brahim fra start efter hans brandkamp i onsdags
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Hahahamohbar post=169703 skrev: Med Bellingham ude må det forhåbentlig betyde Brahim fra start efter hans brandkamp i onsdags
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Brylle
- Gæst
-
Vi er sgu bare helt væk. Brahim starter!!!Ramos4 post=169706 skrev:
Hahahamohbar post=169703 skrev: Med Bellingham ude må det forhåbentlig betyde Brahim fra start efter hans brandkamp i onsdags
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen