Optakt: Atlético Madrid - Real Madrid, Copa del Rey, ottendedelsfinale

2 år 5 måneder siden #1 af Administrationen
Der er masser på spil, når Atlético Madrid i aften...

Der er masser på spil, når Atlético Madrid i aften tager imod Real Madrid på Estadio Civitas Metropolitano til ottendedelsfinalen i Copa del Rey.

Det er kun godt en uge siden, at de to hold mødte hinanden sidst, nemlig i semifinalen i den spanske Super Cup og her trak Real Madrid det længste strå efter forlænget spilletid og det vil Simeones tropper naturligvis gerne have revanche for, særligt fordi det sandsynligvis bliver det eneste trofæ, som Atlético Madrid kan vinde i denne sæson.

Diego Simeone kan glæde sig over at have det unge stortalent Barrios klar igen og det samme gør sig gældende for mere rutinerede Memphis Depay, men de kommer nok til at se med fra bænken fra kampens start, idet Griezmann og Morata ventes at starte inde.

Det var netop Atlético Madrid, der tildelte Real Madrid det foreløbigt eneste nederlag i sæsonen og det skete med en fuldt fortjent sejr på 3-1 i efteråret, men siden har Carlo Ancelottis tropper slået turboen til og selv om truppen har døjet med mange skader, så har reserverne fundet storspillet frem og man har reelt aldrig bemærket fraværet af de mange stjernespillere, der har været og fortsat er ude af spillet.

Defensivt står man dog med meget få muligheder med skaderne til Lucas Vázquez, Militao og David Alaba, men generelt har forsvaret stået meget stærkt og til aftenens kamp er Lunin tilbage i målet.

Carlo Ancelotti ventes i det hele taget ikke at lave de store ændringer i forhold til weekendens finalesejr i den spanske Super Cup mod Barcelona. Rodrygo har dog været meldt tvivlsom og er han ikke helt klar, bliver det sandsynligvis Brahim, som skal ind og skabe chancerne sammen med Vinícius og Bellingham. På den centrale midtbane ser der efterhånden ud til, at det enten er Kroos eller Modric og altså ikke de to rutinerede på samme tid, som sammen med Fede Valverde og Tchouaméni skal sikre balancen på holdet.

Op til kampen har der været talt en del om den Pasillo, som Atlético Madrid ikke er indstillet på at give Real Madrid, men det er blot et enkelt element i et klassisk spansk opgør, som har så meget at byde på og derfor er det en god ide at være klar i aften kl. 21.30, når opgøret fløjtes i gang af Cuadra Fernández.

Real Madrids forventede hold: Lunin, Carvajal, Rüdiger, Nacho, Mendy, Tchouaméni, Kroos, Fede Valverde, Bellingham, Rodrygo, Vinícius.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 5 måneder siden #2 af Kiwes
Arhhh Rudiger...der ser du ikke godt ud!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 5 måneder siden #3 af mohbar
Bliver nok deset for det her men: havde Vini scoret på sine åbenlyse chancer stod den 2-1 til os

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 5 måneder siden #4 af NadaMás
​Lunin gjorde heller ikke meget for at stikke foden ud. Den kommer selvfølgelig fra klods hånd, men stadig!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 5 måneder siden #5 af mohbar

Kiwes post=171625 skrev: Arhhh Rudiger...der ser du ikke godt ud!

​han gør jo hvad han kan for at heade den væk

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 5 måneder siden #6 af Kiwes

mohbar post=171628 skrev:

Kiwes post=171625 skrev: Arhhh Rudiger...der ser du ikke godt ud!

​han gør jo hvad han kan for at heade den væk

​Problemet som jeg ser der er...han er ALT for langt fremme. Han skal jo bare blive tilbage og afvente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 5 måneder siden #7 af -#7-
​Rodrigo de Paul har noget grimt hår.

DC19
Følgende bruger(e) sagde tak: NadaMás

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 5 måneder siden #8 af NadaMás
​De Paul er godt nok en tårn i øjet, intet nyt der. Kan ikke vælge hvad der er værst, hans smørrede smil eller hans white-guy cornrows.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 5 måneder siden #9 af Kiwes
​Arrrrhhh så er Vini igang igen!!! Ti nu bare stille!
Følgende bruger(e) sagde tak: mohbar, NadaMás

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 5 måneder siden #10 af mohbar

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 5 måneder siden #11 af NadaMás

Kiwes post=171632 skrev: ​Arrrrhhh så er Vini igang igen!!! Ti nu bare stille!

​Ville klæde både ham og klubben at overlade den slags til Barca!
Følgende bruger(e) sagde tak: Kiwes

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 år 5 måneder siden #12 af NadaMás

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum