Optakt: Girona - Real Madrid, LaLiga, 16. spillerunde

5 måneder 6 dage siden #1 af Nicklas
...

Jude Bellingham fejrer en scoring mod Girona.

Real Madrid skal i aften, endnu engang, forsøge at rejse sig ovenpå en skuffelse, når man skal møde én af sidste sæsons titelkonkurrenter, Girona, på Montiliví.

Det var dog ikke de store problemer, man havde med himmelstormerne fra Catalonien, da man ramlede sammen i mesterskabssæsonen. Det første indbyrdes opgør endte med en sejr på 3-0 til Real Madrid, og da Girona besøgte Santiago Bernabéu den 10. februar, blev deres titeldrømme endegyldigt slukket med et nederlag på 4-0. Den aften var Vinícius Jr. fuldstændig uimodståelig, og efter kampen måtte han trøste sin landsmand, Yan Couto, der næppe er nået at komme sig endnu.

Det kan så også være ligegyldigt, for Vinícius er ude med en skade, mens Couto er flygtet til Dortmund.

Derudover må det også siges, at begge klubber er et andet sted i dag, end de var i februar. Real Madrid er meget op og ned, med fine præstationer mod Osasuna, Leganés og Getafe, blandet med mindre gode mod bedre hold som Milan, Liverpool og Athletic Club. For Gironas vedkommende har de fundet det niveau, der måske er mere holdbart end titelaspiranter: en plads solidt i midten af tabellen.

Carlo Ancelotti må, udover Vini Jr., fortsat undvære David Alaba og Eduardo Camavinga, ligesom Dani Carvajal og Éder Militão ikke kommer til at være med i et stykke tid. Som noget nyt har også Rodrygo måtte melde fra. Han var ellers udtaget, men tidligere på dagen meldte Real Madrid ud, at han, sammen med akademispillerne Chema og Gonzalo, alligevel ikke rejste med til Girona.

I stedet har Ancelotti udtaget den spændende offensivspiller Daniel Yáñez. Det er dog vanskeligt at forestille sig, at han skulle få en rolle i aftenens kamp.

Der er et par tvivlsspørgsmål omkring Real Madrids startopstilling. Det første er, om det bliver Fran García eller Ferland Mendy på venstre back, og et andet er, om Luka Modric eller Dani Ceballos vil tage plads på midtbanen fra start. Ceballos kan også ende med at spille for Tchouaméni, men mon ikke Carlo gerne vil spille sin startende DM varm?

Efter midtugens dumme nederlag er man i skrivende stund 5 point efter FC Barcelona med en kamp i hånden.

Kampen spilles kl. 21:00, og kan ses på TV2 SPORT X og TV2 PLAY.

Real Madrids forventede hold: Courtois, Lucas V., Asencio, Rüdiger, Mendy, Valverde, Tchouameni, Modric, Bellingham, Brahim, Mbappé.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 5 dage siden #2 af -#7-
Asencio sat af, Tchouameni i midterforsvaret. Carlo, Carlo, Carlo…

DC19
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL, Dragam

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 5 dage siden #3 af Dybbøl
​Ærgerligt at Carlo ikke vil bygge videre på Rüdiger og Asencio samarbejdet.
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL, Dragam

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 5 dage siden #4 af Fondo_Sur
Hvis det betyder, at Asencio starter inde mod Atalanta, så er det ikke helt galt, at han får en lille pause. Hvis han bare smides på bænken, er det under al kritik. Han kunne i det mindste smides på højre back.
Følgende bruger(e) sagde tak: Dragam

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 5 dage siden #5 af Figo-10
Man må næsten håbe det fordi man sparer ham. Tænker det har været hårdt at komme op og spille på det her niveau.

Ellers forstår jeg det ikke. Kedelig kedelig opstilling.

Real Madrid fan siden 2000, tidligere bosat i Madrid og med +30 kampe under bæltet.

Figo og Özil har rørt mig mest.

Mine indlæg vil ikke altid være mine egne holdninger, men nuancer til debatten. Jeg ønsker ikke at deltage i den hetz der er mod Mbappe.
Sidste redigering: 5 måneder 5 dage siden ved Figo-10.
Følgende bruger(e) sagde tak: -#7-

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 5 dage siden #6 af Matamoro
Hvor mange chancer skal Tchou have? Han vælter rundt på banen uanset hvor man placerer ham. Han ender stensikkert i en engelsk midterklub.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 5 dage siden #7 af NickyMad
Hvis vi skal kunne rotere og holde ud til alle de kampe, er det vel også vigtigt at få Tchouameni i gang. Lad os nu se hvad han kan i forsvaret modsat midtbanen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 5 dage siden #8 af mohbar
​ok med at Acensio starter ude. Han bliver en nøglespiller for os og han har brug for et hvil.

Og godt med Arda fra start. Han er talentfuld og Han skal spilles ind på holdet

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 5 dage siden #9 af El Siete

Matamoro post=180776 skrev: Hvor mange chancer skal Tchou have? Han vælter rundt på banen uanset hvor man placerer ham. Han ender stensikkert i en engelsk midterklub.

​Læste idag der var mulig interesse fra PSG, og det virker som en no-brainer med mindre han hæver niveauet gevaldigt. 

Como no te voy a querer,
como no te voy a querer,
si eres campeón de Europa por décima vez.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 5 dage siden #10 af longwind
Helt ekstremt skuffende hvis Asencio sættes af for en svagt spillende Tchouameni... Ville sende et forfærdeligt signal til alle ungdomsspillere i klubben

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 5 dage siden #11 af Figo-10
Vores højre side (Lucas og Güler) er klar til at blive kørt over i dag. Girona angriber full time mod dem.

Spændende.

Real Madrid fan siden 2000, tidligere bosat i Madrid og med +30 kampe under bæltet.

Figo og Özil har rørt mig mest.

Mine indlæg vil ikke altid være mine egne holdninger, men nuancer til debatten. Jeg ønsker ikke at deltage i den hetz der er mod Mbappe.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 måneder 5 dage siden #12 af Hamid8210
Jeg tror seriøs vi skal overveje Valverde som back.
Følgende bruger(e) sagde tak: Figo-10

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum