Optakt: Real Betis – Real Madrid, LaLiga, 26. spillerunde

2 uger 5 dage siden #1 af Benzeron
Efter en tur...

Logo Realmadrid 010101

Efter en tur til det nordspanske i midtugen skal Real Madrid i aften i aktion i Sydspanien, når man udebane møder LaLigas nummer syv, Real Betis. En kamp mellem to garvede cheftrænere i form af Ancelotti og Pellegrini. Og et opgør, der præges af et væld af karantæne- og skadesfravær til begge hold, men hvor der alligevel kommer til at løbe en masse interessante spillere rundt på grønsværen på Benito Villamarín.

 

Ancelotti må til kampen se bort fra Valverde, Bellingham og Ceballos, hvilket betyder, at man får en vigtig opgave med at støtte Vázquez på højrebacken, mens midtbanen formentlig kommer til at bestå af Camavinga, Tchouaméni og Modric. I angrebet er Mbappé tilbage til at gøre Vinícius og Rodrygo selskab, og de bliver altså ansvarlige for at lave de mål, der plejer at være lidt en mangelvare i opgørene mellem netop Real Madrid og Real Betis.

Faktisk er fire af de sidste otte kampe sluttet målløst, én er endt 1-1, og de resterende tre har Real Madrid vundet med 2-0, 2-1 og 1-0. Så selvom der er tale om to hold, der begge har for vane at ligge øverst i tabellen – og som i øvrigt begge har europæisk fodbold at se frem til i midtugen – har opgørene i de senere år ikke ligefrem været mindeværdige. Nærmere tværtimod.

Alligevel kan man ikke lade være med at se frem til aftenens kamp, når man ser på holdenes spillermateriale. Betis må undvære Bellerín, Marc Roca, William Carvalho, Lo Celso og Abde Ezzalzouli, mens Vitor Roque er blevet sendt retur til Brasilien. Dermed må Betis undvære tre af deres fire mest scorende spillere, men de kan alligevel sætte en række spillere på banen, som det skal blive ganske interessant at følge.

Isco har spillet 14 kampe siden den slemme skade, der også afholdt ham fra at blive Europamester med Spanien, og den tidligere Real Madrid-kæledægge har med anførerbindet på armen med det samme gået ind og taget styringen over Betis’ offensiv. Senest med begge mål i 2-1-sejren over Getafe. Derudover får Antony chancen for fortsat at vise, hvad det kan gøre for en fodboldkarriere at undslippe Manchester Uniteds klamme klør, for brasilianeren fik annulleret det direkte røde kort, der ellers ville have givet ham karantæne i aften. Det har nok ikke været populært, da den nyhed ramte realmadridtv’s videorum.

Derudover bliver det spændende at se den 19-årige kantspiller Jesús Rodríguez, der siden december har bidt sig fast på førsteholdet og nu får masser af spilletid, uden dog endnu at få lagt slutproduktet på. Netop slutprodukt håber Betis i stedet at få fra angriberen Cucho Hernández, der netop er skiftet til klubben fra Colombia efter tidligere at have været på leje hos Huesca, Mallorca og Getafe. Han har ikke scoret i sine to kampe indtil nu, og kan han heller ikke i aften få indstillet sigtekornet, sidder kultangriberne Chimy Ávila og Cédric Bakambu klar til at give deres skud.

Generelt må aftenens kamp betragtes som en af de sværere i LaLiga-kalenderen, og Ancelotti har forhåbentligt forlangt masser af den kollektive dedikation, som ifølge ham synes at være nøglen til succes for Real Madrid i denne sæson. Real Madrid er i øvrigt det første af LaLigas tre tophold, der skal i aktion her i weekenden, og med en sejr vil man således lægge pres på Atlético Madrid og Barcelona, der begge får baskisk besøg af henholdsvis Athletic Club og Real Sociedad.

Real Madrid har ikke vundet i de seneste to kampe på Benito Villamarín, men om tredje gang bliver lykkens gang, får vi at se, når kampen fløjtes i gang kl. 18:30. Den kan ses på Tv2 Sport X eller tv2 play.

Real Madrids forventede hold: Courtois, Vázquez, Asencio, Rüdiger, Mendy, Modric, Tchouaméni, Camavinga, Rodrygo, Mbappé, Vinícius.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 4 dage siden #2 af Kiwes
Øhhh hallo Mendy aflevering! SÅDAN!
Følgende bruger(e) sagde tak: JesperThomsen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 4 dage siden #3 af Realex
​Sikke et mål!

Stor cadeau til Mendy!
Følgende bruger(e) sagde tak: JesperThomsen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 4 dage siden #4 af -#7-
​Uanset om han har en hvid trøje på, eller en hvid/grøn trøje, så bliver jeg bare glad når jeg ser Isco spille fodbold.

DC19
Følgende bruger(e) sagde tak: JesperThomsen, NachoFernández

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 4 dage siden #5 af Kiwes
​KOM NU LIDT!!! VI HAR SMIDT DEN ENE BOLD VÆK EFTER DEN ANDEN DET SÅ UENDELIGE RINGE!!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 4 dage siden #6 af JesperThomsen
​fortjent, ingen har dækket op i 10 minutter

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 4 dage siden #7 af Kiwes
​Vini fortsætter med at være skræmmende ringe.
Følgende bruger(e) sagde tak: Jaetinh, Iscold, JesperThomsen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 4 dage siden #8 af Kiwes
​Brahim skal ud og så må Camavinga vel ind.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 4 dage siden #9 af Cristiano7
Det kan ses at vi mangler Valverde, Bellingham, Asencio og…..Ceballos i startopstillingen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 4 dage siden #10 af JesperThomsen
​det bliver noget rigtig møg i 2. halvleg, vejret og stemningen på stadion..

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 4 dage siden #11 af Fondo_Sur
Midtbanen ser ikke for god ud. Modric og Tchoameni har ikke kunnet få det til at fungere. Kroaten fylder for lidt på midten og er langsom til at komme i position. Vi blev vant til Ceballos efter meget få kampe. Men det største problem er vores højre back. Valverde skal bare derned, når det er.

Ellers en vild stemning i Betis som det plejer. Tror på en sejr. Mbappé skal nok score med den form, han er inde i!

Edit: og ja, Asensio kunne virkelig godt bruge. Han er så god på bolden. 
Sidste redigering: 2 uger 4 dage siden ved Fondo_Sur.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

2 uger 4 dage siden #12 af Kiwes
FÅ NU CAMAVINGA IND! VI HAR SLET IKKE STYR PÅ MIDTBANEN!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum