Optakt: Barcelona – Real Madrid, Copa del Rey, finale

”El club de teatro no existe en el fútbol”. Sådan sagde Carlo Ancelotti efter 1-0-sejren over Getafe onsdag aften, da han var træt af at se Endrick klovne rundt i sine afslutninger. Et citat, der fremstår enormt ironisk på dagen for Copa del Rey-finalen, efter Real Madrid igen har været ude at skabe sig gevaldigt, henlede al opmærksom på dommerstanden og fortsat ikke vise skyggen af selvindsigt efter en på mange måde skammelig sæson for klubben.
Der er mildt sagt meget at tage fat på i optakten til denne kamp, så I får den i to dele. Én med fokus på fredagens bizarre udvikling og én forhåbentligt mindre kedelig del med fokus på selve kampen.
Del 1: Spillet i medierne
På et pressemøde fredag forholdte aftenens dommer, Ricardo de Burgos Bengoechea, sig med tårer i øjnene, bævende stemme og med VAR-dommer Pablo González Fuertes ved sin side til de mange dommerkritiske videoer, som Realmadrid TV gennem hele sæsonen har udsendt. Bengoechea fortalte, hvordan de har gjort hans børn til mobbeofre i skolen, hvor Bengoechea selv bliver omtalt som en tyv med reference til hans – ret skal være ret – mange rystende kendelser, der ikke har gået Real Madrids vej i de seneste mange år. Fuertes fulgte op med en dundertale mod Real Madrids vedvarende kritik af dommerne, hvor han anfægtede den dårlige sprogbrug, snakke om tyveri og den store frustration, som det genererer ude blandt selv de yngste fodboldfans.
Udtalelserne skabte tilsyneladende stor vrede i Real Madrid, der reagerede med et officielt statement, hvor man forsvarede ”det frie medie” Realmadrid TV og i samme ombæring omtalte dommernes ”klare og åbenlyse fjendtlighed og modvilje over for Real Madrid”. Statementet siger endvidere, at dommerteamet kommunikerede i en ”truende tone”, og at alle retfærdigheds- og objektivitetsprincipper derved var skudt til hjørne, ligesom man håbede på, at det spanske fodboldforbund og dommerstanden nu ville ”træffe de nødvendige foranstaltninger”.
Disse tiltag skulle angiveligt være et ønske om her et døgn inden kampstart at få skiftet de to dommere, hvilket man pressede på med ved at undlade at dukke op til den planlagte aftentræning, aflyse Ancelottis traditionelle pressemøde og i det hele taget afstå fra at deltage i nogle som helst aktiviteter i forbindelse med kampen. Det skulle efter sigende være reaktionen på det telefonopkald, som Real Madrids generaldirektør José Ángel Sánchez havde haft med præsidenten for det spanske fodboldforbund Rafael Louzán, hvor sidstnævnte afviste at skifte dommerne ud.
Dernæst begyndte rygterne at svirer om, at Real Madrid helt havde tænkt sig at boykotte finalen. Faktisk bredte de sig så hurtigt, at Real Madrid var nødsaget til at komme med endnu et officielt statement, hvor man understregede, at man aldrig havde overvejet ikke at spille kampen.
Og her står vi så nu. Atlético Madrid har været ude at sige, at Real Madrid sværter spansk fodbolds image til, LaLiga-præsident Javier Tebas har med massiv kritik kaldt Real Madrid for nogle sarte, truende og egoistiske sjæle, og fra undertegnede skribent er der da også fuld forståelse for, hvis man som Real Madrid-fan i dag ikke finder ret meget at råbe ’Hala Madrid’ for.
Del 2: Spillet på banen
Lad os så vende os mod selve kampen, hvor man som Real Madrid-tilhænger skal være lidt af en optimist for at have en god fornemmelse, og vi bliver jo desværre nødt til at dykke ned i hvorfor.
For det første er der det simple faktum, at Barcelona for tiden bare er en utrolig velsmurt maskine. Ud over den tæt på ligegyldige udebanekamp imod Dortmund har man ikke tabt i 2025, og under Hansi Flick har man fået en seværdig spillestil med ultrahøjt pres, en høj baglinje og et system, hvor offensivspillere som Ferran Torres, Lewandowski, Yamal, Olmo og Raphinha boltrer sig i chancer. Så kan det godt være, at den høje bagkæde fra tid til anden bliver udnyttet, men det gode offensive koncept gør bare, at man eksempelvis formår at slå Celta Vigo for en uge siden efter ellers at have været bagude med 1-3, og at man fik sendt hele 40 skud afsted mod Mallorca i tirsdags.
De 40 sæsonscoringer fra Lewandowski, 30 fra Raphinha, 17 fra Torres, 14 fra Yamal og 10 fra Olmo fortæller da også noget om, hvor mange mål Barcelona i det hele taget scorer. Real Madrid slipper dog for førstnævnte polak, der er ude med en skade, og mon ikke det bliver formstærke Torres, der i stedet skal ind og sætte spørgsmålstegn ved Real Madrids defensiv. Spanieren er i øvrigt Copa del Rey-topscorer med fem kasser sammen med Endrick og Julian Álvarez fra Atlético Madrid.
For Real Madrid er Mbappé tilbage i truppen og forhåbentlig klar til at gøre en god figur i Real Madrids offensiv ved siden af Vinícius. Til gengæld bliver det spændende at se, om Ancelotti holder fast i sin formation med fire midtbanespillere med Bellingham som den forreste, hvilket vil skubbe Rodrygo ud på bænken. Det har i hvert fald set mere solidt og balanceret ud for Real Madrid på det seneste i den formation, hvor Camavinga grundet sin skade dog ikke er til rådighed til at tage slagsmålene på midtbanen, men til gengæld er Ceballos så små på vej tilbage i kamprytme.
I forsvaret bliver det med Asencio og Rüdiger centralt, men der kommer til at være tvivl til det sidste omkring backerne. Tør man virkelig starte med Vázquez inde i sådan en kamp for at give Valverde plads på midtbanen? Og med Camavinga ude, Mendy kun lige vendt tilbage, en evigt rundforvirret Fran García og Alaba, der måtte udgå i pausen i seneste kamp, hvem i alverden skal så egentlig være den venstreback, der skal holde Yamal fra fadet?
Backsituationen er bare ikke ret betryggende i denne sæson, og det er mindet om Clásico’erne tidligere i sæsonen heller ikke. I oktober blev man for anden gang på kun tre år under Ancelottis ledelse rundbarberet med 4-0 hjemme på Bernabéu, og da man spillede finale i Den Spanske Super Cup i januar, stod den 5-1 til Barcelona efter 48 minutter, men gud ske tak og lov for Barcelona-keeperen Szczesny, der fik rødt kort efter en lille time, så Real Madrid slap nådigt med et 5-2-nederlag.
Med et nederlag i aften vil det derfor heller ikke være første gang i sæsonen, at man sender et trofæ direkte hen i favnen på Barcelona, og med det skræmmende scenarie, at Barcelona igen kan stå med en Treble til sommer, er der alt mulig grund til at håbe, at Real Madrid gør en meget bedre figur i aften. Man plejer at sige, at Clásico’erne lever deres eget liv, altså underforstået ikke skal ses i kontekst med holdenes generelle form, og det er den slags mantra, som Real Madrid-spillerne nok er nødt til at anlægge sig til aftenens kamp. For pilene peger bare i vidt forskellige retninger for de to hold for tiden.
Hvis vi alligevel skal grave noget optimisme frem, så må det være de to holds indbyrdes historik i netop Copa del Rey-finalerne. Godt nok er Barcelona Spaniens klart stærkeste cuphold med 31 trofæer og en finalesejrsprocent på 73,8, altså markant bedre end både Athletic Clubs 24 titler og de 20 til Real Madrid, der har vundet lige præcis halvdelen af de finaler, man har været i. Men i de finaler, hvor Barcelona og Real Madrid har mødt hinanden, har Los Blancos faktisk en lille overhånd.
Af de syv Copa del Rey-Clásico-finaler, der har været, har Real Madrid vundet fire, og to af dem er vi formentlig mange, der husker. Den seneste var i 2014, hvor Gareth Bale markerede sig i Cristiano Ronaldos fravær med sit mål efter et stormløb uden om Marc Bartra, mens netop Ronaldo var manden, der stangede trofæet i favnen på Real Madrid og José Mourinho i 2011 imod Pep Guardiolas mandskab, der ellers virkede usårlige.
Inden vi runder helt af, så lad os også lige få de to holds vej til finalen med. Begge hold åbnede med en storsejr over et upåagtet mandskab fra de lavere divisioner, og dernæst slog Barcelona Betis med 5-1, Valencia med 5-0 og Atlético Madrid med samlet 5-4 efter to semifinalekampe. Real Madrid skulle ud i ekstratid for at slå Celta Vigo, behøvede et matchvindermål fra Castilla-angriberen Gonzalo i de døende minutter for at slå Leganés med 3-2 og slog – igen efter ekstratid – Real Sociedad med samlet 5-4 i semifinalerne, efter man ellers havde lagt ud med en 1-0-sejr på udebane.
Det er klokken 22 i aften, at der er kampstart, og kampen kan ses på Sport Live.
Real Madrids forventede hold: Courtois, Vázquez, Asencio, Rüdiger, Alaba, Valverde, Tchouaméni, Ceballos, Bellingham, Mbappé, Vinícius.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Så længe kuglen er rund og håbet hvidt vil jeg støtte det her hold, men vores chancer for at rive en pokal mod barca er lige dumpet en del procenter ned
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
JMF Play og Bet365, bl.a.Dragam post=185182 skrev: Hvor kan man se kampen ?!
Como no te voy a querer,
como no te voy a querer,
si eres campeón de Europa por décima vez.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Cristiano7
- Offline
- Platin bruger
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Nej, kvaliteten er ikke ligefrem i top, men til gengæld har jeg set alt CdR, plus andre kampe, for 50kr i alt, så på den måde er det meget godt, når man også skal købe en række andre tjenester for at se alle turneringer.Madrid777 post=185186 skrev: Det irriterende ved bet365 er at man som regel ikke kan få en stor skærm hvis man ser den på PC. Jeg har smidt 79 kr efter jfm play og opsiger det så snart Real madrid kommer bagud med 3-0 eller vi på mirakuløst vis vinder kampen
Como no te voy a querer,
como no te voy a querer,
si eres campeón de Europa por décima vez.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
DC19
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
-#7- post=185190 skrev: Ancelotti udtalte jo følgende om Rodrygo: Statistisk set skal han spille, for hvis han ikke har scoret i tre måneder, så må det ske snart. Bruger vi den vanvittige logik så må det være på tide at Lucas spiller en god kamp, da han jo ikke har haft en i hele sæsonen.
Det kan også være vi skal hente Jovic tilbage. Statistisk set er det usandsynligt at han får et endnu værre ophold end sidste gang. Skal vi tage Hazard med også? Han kan vel nærmest også kun gøre det bedre end sidst!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Real Madrid fan siden 2000, tidligere bosat i Madrid og med +30 kampe under bæltet.
Figo og Özil har rørt mig mest.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
