Optakt: Real Madrid – Espanyol, LaLiga, 5. spillerunde

10 måneder 1 uge siden #1 af Benzeron
Der plejer at...

Logo Realmadrid 010101

Der plejer at være udsigt til en Clásico, når Real Madrid møder et catalansk hold fra toppen af LaLiga, men i denne omgang drejer det sig om Espanyol, der har fået en bragende flot start på sæsonen og sammen med de to topfavoritter til mesterskabet samt oprykkerne fra Elche er blandt de fire ubesejrede hold i turneringen indtil nu.

 

Espanyols tredjeplads skyldes, at de har vundet alle deres tre hjemmekampe i sæsonen, herunder sæsonåbneren mod Atlético Madrid, mens de klarede uafgjort imod Real Sociedad i Baskerlandet. Så det er et hold med momentum, der træder ind på Santiago Bernabéu denne lørdag eftermiddag. Det gør de dog, heldigvis for Real Madrid, uden deres topscorer Pere Milla, der har lavet tre af deres otte mål hidtil, men som var så uartig at fortælle dommeren i deres seneste sejr over Mallorca, at han var ’forfærdelig’. Værsågod; to dage i skyggen for at sige det, vi kun må antage har været sandheden.

Meget apropos er netop relationerne til dommerne fortsat en brandvarm kartoffel i Real Madrid i denne sæson. I dag må man undvære Huijsen, selvom dommerforbundet har indrømmet, at han selvfølgelig ikke skulle have haft rødt kort i sidste runde imod Real Sociedad. Og frustrationerne hænger da også som en skygge over dagens kamp, da Real Madrid tabte det omvendte opgør i sidste sæson på et sent mål af Carlos Romero, der tidligere i kampen havde udsat Mbappé for en vanvidstackling uden VARs indblanding og uden at blive udvist.

Forhåbentlig kan Real Madrid i dag få lov at spille en kamp uden tåbelige udvisninger og tynde straffespark, for spillet har faktisk set rigtig fint ud i den første halve time med 11 mand på banen imod Real Sociedad og især i første halvleg imod Marseille, der havde store problemer med at spille sig ud af Real Madrids pres. Her kunne Real Madrid snildt have scoret tre-fire mål i åbent spil, men det vidner også om, at Real Madrids offensive spillere gerne må blive den my skarpere.

Real Madrid er til dagens kamp skåret ind til benet i forsvaret, hvor Carvajal, Militão og Asencio nærmest er nødsaget til at starte, mens spørgsmålet er, om Carreras skal have en pause til fordel for Fran García. Offensivt glider Vinícius ind i stedet for Rodrygo, mens valget som højrekant står mellem et genvalg til ihærdige og uslebne Mastantuono eller Brahim, der sjældent viser det store, når han starter inde. På midtbanen har kun Ceballos en mulighed for at klemme sig ind i stedet for en af de tre faste startere hidtil i sæsonen, men det bliver spændende at se, om Bellingham og Camavinga skal have nogle minutter i løbet af kampen.

Espanyol kommer – ulig mange andre af de mindre spanske hold – med en masse nye spillere i truppen. Gode gamle Marko Dmitrovic har taget over i målet for Joan García, der er taget til Barcelona, mens det dyreste køb er af angriberen Roberto Fernández for ca. seks millioner fra Braga. Derudover er Kike García, der har scoret flere flotte mål imod Real Madrid gennem tiden, ny veteransupersub, mens højrekanten Tyrhys Dolan, man har hentet i Blackburn, har vakt begejstring, især med sine to assists mod Mallorca senest. Bare for at nævne en lille håndfuld af de mange nye Espanyol-spillere.

Real Madrid har tabt tre kampe mod Espanyol siden 2018, men de har alle været på udebane, og generelt plejer man at have rigtig godt styr på catalonierne, især på hjemmebane, hvor man har vundet 25 af de seneste 29 kampe og ikke tabt siden april 1996, hvor kun fem nuværende Real Madrid-spillere var født.

Om Real Madrid fortsætter med at gøre rent bord i LaLiga, finder vi ud af, når kampen fløjtes i gang klokken 16:15. Den kan ses på Tv2 Sport X og tv2 play.

Real Madrids forventede hold: Courtois, Carvajal, Militão, Asencio, Fran García, Valverde, Tchouaméni, Güler, Mastantuono, Mbappé, Vinícius.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 måneder 1 uge siden #2 af Ramos4
Mbappé og Gonzalo på toppen fra start. Güler bænket.

Glæder mig til at se Gonzalo!

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 måneder 1 uge siden #3 af Ramos4
Ser ud til der er forberedt en kæmpe mosaik. Lidt spøjs kamp at vælge til det?

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 måneder 1 uge siden #4 af NachoFernández
Spændende og umiddelbart ret offensivt. En midtbane ud og en angriber ind. Det er positivt at vi får lov at se Gonzalo på banen efter hans flotte Klub VM, men jeg bliver meget pessimistisk og negativ hvis han ligger i en eller anden kunstig rolle som mod PSG og ikke som spidsangriber. Spændende hvordan de bliver sat op og hvad planen er, for det ligner unægteligt en rendyrket 4-4-2. Det kan selvfølgelig hurtigt ændre sig på bolden, hvis Carvajal skal tage bredden og Mastantuono lægger sig længere ind. 

Tror det er godt at holde fast i Militao, så vi beholder noget kontinuitet og en masse som Asencio kan læne sig op ad. 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 måneder 1 uge siden #5 af Ramos4
Hvem sku' ellers spille, hvis ikke Militao? :D

Han bør netop spares snart. Han skal ikke spille hver eneste kamp ovenpå hans skade(r).

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 måneder 1 uge siden #6 af NachoFernández

Ramos4 post=188206 skrev: Hvem sku' ellers spille, hvis ikke Militao? :D

Han bør netop spares snart. Han skal ikke spille hver eneste kamp ovenpå hans skade(r).

​Det var jo i forhold til den artikel som var på Madridista.dk hvor man blev advaret mod at give et så stort load til Militao. Mulighederne er der. Alaba fik en masse tid i landskampspausen og Tchouameni har også spillet dernede selv i denne sæson. Men de muligheder er jeg trods alt heller ikke super fan af. Så det var bare en lille kommentar om at det er dejligt at kontinuiteten i dag fastholdes og så kan man måske rotere næste gang, hvor Hujsen er tilbage.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 måneder 1 uge siden #7 af Madrid777
Jeg håber vi får en storsejr i dag. Det har Xabi og projektet sku brug for! Vini har en del at bevise igen i dag også. Nu har han Garcia i boksen at sigte efter og den mulighed og opgave håber jeg han er klar til at løfte.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 måneder 1 uge siden #8 af Ramos4
At Mbappé er nr. 1 i klubben vises i øvrigt også tydeligt ved, at hans navn råbes sidst op af stadionspeakeren. Det plejede at være Vini indtil franskmandens ankomst.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 måneder 1 uge siden #9 af Ramos4
Prøv at trække den tilbage i VAR!

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 måneder 1 uge siden #10 af NachoFernández
​Asensio har det simpelthen for svært hver gang de sender bolden til duel. Så bliver det altså svært at lykkes med et pres, hvis de bare kan lægge den frem og vinde den på midten.

Sindssyg basse af Militao! Det havde vi brug for

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 måneder 1 uge siden #11 af Bismo
Kedeligt spil. Der mangler noget i det offensive. For meget boldflytteri. Fint nok med kontrol over kampen, men hvis vi skal nedbryde hold som Espanyol, så skal det hele foregå meget hurtigere.

Og Vini bliver ved med at forsøge at drible sig igennem hele holdet.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 måneder 1 uge siden #12 af Ramos4
Kan godt være Güler ikke er det færdige produkt endnu, men synes klart vi mangler ham i det offensive.

Måske Jude ville kunne noget af det samme.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Følgende bruger(e) sagde tak: Bismo

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum