Optakt: Real Madrid-Benfica, Champions League, Play off, 2. kamp

3 måneder 3 uger siden #1 af Administrationen
Der er returkamp i Champions League på Estadio Bernabéu i...

Der er returkamp i Champions League på Estadio Bernabéu i aften, når Benfica kommer på besøg til play off-opgøret om en plads i ottendedelsfinalen.

Real Madrid skal forsvare en føring på 0-1 fra første opgør og under normale omstændigheder ville man tænke, at det bliver 90 minutter og videre til næste kamp. Men intet er normalt i Real Madrid i øjeblikket.

Holdet er mildest talt ustabile og kan levere en række godkendte præstationer, for pludselig ud af ingenting at levere indsatser langt under det acceptable og derfor kan man ikke være rolig før aftenens kamp.

Real Madrid går naturligvis ind til kampen som favoritter, men man må også undvære et par store profiler, heriblandt Kylian Mbappé, som fortsat døjer med knæproblemer og det er naturligvis et markant tab på et hold, som også må se bort fra Huijsen, Bellingham og Rodrygo.

Det sætter Vinícius i fokus og brasilianeren har da også scoret i de seneste fire kampe, heriblandt i Lissabon, hvor scoringen førte til voldsom ballade, da Prestianni angiveligt kaldte Vinícius for Abe og siden har argentineren fået midlertidig karantæne, mens UEFA undersøger sagen. Det har vakt en del opsigt, men en lignende sag fra 2021 har skabt præcedens for afgørelsen. Ved den lejlighed blev Slavia Prags Kudela midlertidigt karantænedømt for et påstået racistisk udbrud mod Glasgow Rangers´ Kamara og den karantæne blev siden udvidet til 10 spilledages karantæne.

Prestianni er dog rejst med Benfica-truppen til den spanske hovedstad og det samme er José Mourinho, som blev udvist for en uge siden og derfor må tage plads på tilskuerpladserne i aften.

Benfica har i de første opgør mellem klubberne vist, at man forstår at stå kompakt og derfor er man bestemt ikke uden chancer i aftenens kamp, hvor Real Madrid ikke skal regne med ubetinget støtte fra et hårdt prøvet hjemmepublikum, som har måttet stå model til meget i indeværende sæson.

Der er kampstart kl. 21 og kampen kan følges på 3+.

Real Madrids forventede hold: Courtois, Trent, Rüdiger, Asencio, Carreras, Tchouaméni, Camavinga, Fede Valverde, Arda Güler, Vinícius, Gonzalo.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 3 uger siden #2 af Ramos4
Jeg er nok blevet gammel og kynisk (og gnaven) men er det ikke tangerende til pinligt at der er så mange fans mødt op for at møde spillerbussen til en skide play-off kamp vi aldrig skulle være endt i, i første omgang?

Spillerne har da ikke vist noget som helst, som beretter så stor en modtagelse til hvad der bør være en formsag af en kamp.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 3 uger siden #3 af NachoFernández
​Forfærdeligt at skulle undvære Mbappe i aften men endnu mere forfærdeligt at man driver rovdrift og forcerer noget med skadede spillere. Så godt at han sidder over. Efter min mening er vi et stærkere hold med Gonzalo end uden og så er havde det været fint med Mbappe i stedet for Vinicius, men så længe Gonzalo spiller så er holdet bedre. Håber de kan sætte sig op til det. 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 3 uger siden #4 af Figo-10
Klassisk dårlig start. Svært at høre om der primært bliver buet eller jublet af Vini. Og hvor meget vi kan høre de 4000 Benfica fans.

Real Madrid fan siden 2000, tidligere bosat i Madrid og med +30 kampe under bæltet.

Figo og Özil har rørt mig mest.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 3 uger siden #5 af Ramos4
Synes ikke vi virker komfortable hverken med- eller uden bold.
Og det ærgrer mig allermest.

1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017, 2018, 2022, 2024
Følgende bruger(e) sagde tak: longwind

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 3 uger siden #6 af Hamid8210

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 3 uger siden #7 af Dragam
Hvorfor fuck var Camavinga på venstreback som tilskuer ?!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 3 uger siden #8 af Lars1991
Jeg er simpelthen så naiv, at jeg troede Real ville komme ud med blod på tanden for at hævne racismen imod Vini. I stedet kommer Benfica fuld fortjent foran efter 14 minutter :D
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL, El Siete

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 3 uger siden #9 af madrid2000
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL, Siempre fiel, Ramos4, longwind

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 3 uger siden #10 af Fondo_Sur
Spiller vi på hjemmebane eller hvad? Hvad sker der for Florentinos Grada Fans?
Følgende bruger(e) sagde tak: Ramos4

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 3 uger siden #11 af -#7-
“Vi har brug for fansene fra start”. Ja og hvor har I da også fortjent støtten, virkelig. Fin udligning bevares, men hvorfor ind i helvede kan Real Madrid aldrig møde op fra minut 1 til en fodboldkamp. 

DC19
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

3 måneder 3 uger siden #12 af Siempre fiel

Figo-10 post=193715 skrev: Klassisk dårlig start. Svært at høre om der primært bliver buet eller jublet af Vini. Og hvor meget vi kan høre de 4000 Benfica fans.

​Synes det er meget tydeligt at der blir buhet og piftet af ham - men om det hovedsageligt er Benfica-fansene er selvfølgelig svært at sige. Personligt håber jeg også det er Madrid-fans - alt hvad der kan sende ham tættere på exit fra Madrid kan kun glæde mig
Følgende bruger(e) sagde tak: Real HWL

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum