Optakt: Real Madrid – Málaga, LaLiga, 3. spillerunde

Real Madrid er startet LaLiga-sæsonen med to sejre – én ude og én hjemme – og nu venter én af de opgaver, der på papiret kan blive en af de nemmeste i løbet af sæsonen; en hjemmekamp mod oprykkerne fra Málaga.
Mens Racing Santander og Deportivo de A Coruña rykkede direkte op som nummer ét og to i Segunda División i sidste sæson, skulle Málaga med deres fjerdeplads ud i playoff. Her slog man først LaLiga-nedrykkerne Las Palmas med samlet 2-1, inden man endegyldigt kunne kalde sig et LaLiga-hold, da tabellens nummer tre Almería blev slået med de samme cifre over to playoff-finalekampe. Det betyder, at Málaga er tilbage i den bedste spanske række for første gang i otte år, men sydspanierne har ikke ligesom i 10’erne hentet en masse store navne til klubben.
Måske husker man, at sheikh Abdullah Al Thani i 2010 pludselig gav Málaga et økonomisk boost, der betød, at spillere som Santi Cazorla, Joaquín, Ruud van Nistelrooy, Martin Demichelis, Julio Baptista og Jérémy Toulalan med Manuel Pellegrini som træner pludselig var at finde i klubben. Det medførte en fjerdeplads i LaLiga og et efterfølgende Champions League-eventyr. Men projektet kollapsede, den store finansiering stoppede, nedrykningen ramte, og i dag er verden en helt anden for Málaga.
Det kan man eksempelvis meget konkret se i det faktum, at Málaga startede sæsonen med 9 af de samme 11 spillere, der endegyldigt sikrede oprykning imod Almería i juni. Det var altså kun centerbackerne, der var skiftet, da de tabte til Atlético Madrid med 2-0 i første runde. Den ene, Javi Montero, fik ikke forlænget sin kontrakt og er derfor fortsat at finde i Segunda División, mens Diego Murillo ikke har været i kamptruppen endnu. I stedet spillede Ángel Recio, der kun fik ni kampe i sidste sæson, og 31-årige Einar Galilea, der også var en del af holdet i fjord.
Det er altså ikke fordi, Málaga kommer med et nyt og toptunet LaLiga-hold, tværtimod er langt de fleste spillere de samme. Man har lejet kantspilleren Juan Cruz i Leganés og venstrebacken José Salinas, der havde milevidt til spilletid for Espanyol i sidste sæson. Og så har man på fri transfer forstærket sig med centerbacken Fernando Calero, også fra Espanyol, og Levantes nu tidligere anfører, midtbanespilleren Pablo Martínez, men ingen af de to har fået minutter endnu.
Til gengæld har Málaga et ungt hold. Imod Atlético var de tre ældste spillere 32, 31 og 27, mens resten var 25 eller yngre, og det skal blive spændende at se, hvad cheftræner Juan Funes, der frem til november var en jobsøgende gymnasielærer som træner for reserveholdet, kan drive det til i LaLiga.
Nå, men nok om Málaga, for vi skal også nå kort at vende kampens gigantiske favoritter, Real Madrid. Man er fortsat uden Endrick, Mendy, Asensio, Militão, Thiago Pitarch, Rodrygo og Tchouaméni, så Mourinho slipper endnu med de helt store hovedbrud angående startopstillingen. Portugiseren lovede på gårsdagens pressemøde, at Cucurella får en startplads i dag, og derudover mener Marca, at Rüdiger starter i stedet for Huijsen, men at alt ellers er som i de første to kampe.
Et bud herfra er dog, at de centrale pladser i forsvaret og på midtbanen forbliver de samme, så Huijsen-Konaté- og Valverde-Bernardo-duoerne kan vokse sig stærkere. Mon ikke også Mbappé, Bellingham og Güler får lov at fortsætte de gode takter, mens Pérez-faktoren som altid betyder, at Vinícius også starter. Og det efterlader højrebacken. Hvis ikke Trent skal kunne starte i en hjemmekamp mod en nedrykningsfavorit – hvornår så? På samme måde er Diomande selvfølgelig en joker, for på sigt må han forventes at skulle starte med sådan et prisskilt. Men om han er klar nu, og om Mourinho er klar til at bænke Güler eller Bernardo til ivorianerens fordel, bliver spændende at se.
Der er kampstart klokken 17, og kampen kan ses på Disneyplus.
Real Madrids forventede hold: Courtois, Trent, Konaté, Huijsen, Cucurella, Valverde, Bernardo Silva, Güler, Bellingham, Vinícius, Mbappé.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
DC19
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
det er tæt på nul tiltro jeg har til de to til at kunne dominere en fodboldkamp...
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- NachoFernández
- Offline
- Platin bruger
-
Det er dejligt, at Mourinho tør rotere lidt i dag mod et hold som vi bør slå uden problemer. Ikke fordi han kaster det hele i vejret (gudskelov for det), men han får alligevel holdt en del vigtige spillere i gang. Brahim Diaz bliver holdt kørende ovenpå gode kampe inden sæsonstart, Camavinga ligeså og så får vi måske også godt gang i Trent og Rudiger.
Jeg er lidt ked af, at Güler ikke starter ude, men måske det er fint at pause ham også. Dog modigt at vi tør starte uden vores bedste spiller.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- NachoFernández
- Offline
- Platin bruger
-
Jeg fortryder nok at jeg forsøger at forklare noget.... Men der har jo været 1-3 spillere i feltet hver gang Trent har banket den derind. De ligger der faktisk helt fint og komme i gode løb. Trent slår heller ikke så mange svævende bolde som et køleskab skal dumpe videre. Problemet er bare at de ikke har ligget særlig godt og så er det jo absurd hvis man ser det som en katastrofe bare fordi man ikke scorer på sine første 3 indlæg. Google en indlægsprocent på de bedste. Den er selvfølgelig ikke 0 (mon dog den lander på det), men det er helt fair at man forsøger indlæg på de gode løb som kommer. Også selvom der ikke står et køleskab derinde (som vi jo fandt ud af talte for 1,5 mål eller hvordan var det?)Dragam post=200018 skrev: Fantastisk med trent til at slå nogle indlæg til vores 9er, som virkelig kan heade nogle bolde ind... eller....
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Ja, vini mbappe og diaz skal nok få scoret på nogle af de høje indlæg - trent skal bare lige prøve 20 gange mere...NachoFernández post=200019 skrev: