Klubprofil og fankultur?

  • madssp
  • Emne forfatter
  • Gæst
  • Gæst
17 år 1 måned siden #1 af madssp
Klubprofil og fankultur? blev oprettet af madssp
Flere gange ugentlig sker det, at jeg vender tilbage til tråden om Madridismo, startet af Siempre i sin tid, og med glæde og fornøjelse læser de mange velformulerede, flotte og fantastiske indlæg. Med stor fornøjelse!
Hvis folk endnu ikke har læst det, så anbefaler jeg på det kraftigste at man lægger vejen forbi.

Jeg kom så i dag i en debat med en kammerat, hvor jeg skulle prøve at sætte ord på hvorfor jeg var Real Madrid fan/fanatiker, og beskrive klubbens profil, dets mange begreber, og glorificeringen af klubbens spillere.

Derfor vil jeg gerne opfordre andre brugere af forummet, om at give deres besyv med, til dels for at hente inspiration i andres tanker om klubben, men også for at danne en fælles forståelse, om hvorfor det er det bedste i verden at være Real Madrid fan, og det ud fra nedenstående 'problemstilling'.

Dette er derfor ikke et topic som går ud på at beskrive fankulturen i sig selv, som den tidligere tråd i et vist perspektiv gjorde. Nej, idéen med denne er at den skal være mere personlig og bygget ud fra egne vurderinger og meninger.

I min debat med min kammerat rejste sig der flere spørgsmål, fra han side af.
Han havde bl.a. svært ved at forstå hvordan vi som fans kan elske og hylde spillere som Raul, Iker, Juanito, Hugo, Alfredo og ikke mindst Redondo - som personligt er den spiller jeg nok holder aller kærest - og deres værdier; elegance, ydmyghed, passion f.eks., der står i stridende kontrast til folks opfattelse, med et ikke indgående kendskab til klubben, som nærmere prædikerer den til at være arrogant.
Arrogant tildels på klubbens ageren på transfermarkedet, men også klubbens status som værende verdens største, hvilket klubben ikke lægger skjul på. At det passer er en anden sag, og ikke topic vedkommende.
Der er måske en forskel på fankulturen og begreberne Madridista og Madridismo, og klubbens profil udadtil?
Vi fans elsker jo de spillere som ofrer sig for opgaven, og besidder 2 ovenstående begreber - hvordan kan det så ikke reflektere sig på klubbens profil udadtil?

No solo soy perfecto, soy Madridista tambien - kontrasten er jo skærende.

Men Real Madrid er som sagt verdens største klub, og det er man også klar over.
"With great power comes great responsibility" - ja okay, en slidt cliché, men om end ikke desto mindre sand.
Ingen anden klub i verden kan prale over at have deres egen Fundacion, i samme omfang som Real Madrid. Real Madrid er dets sociale ansvar bevidst.

Det hænger måske også sammen med mentaliteten herhjemme, som kan være svær at forstå. Danskere har et tættere forhold til f.eks. Premier League, da vi i højere grad kan sammenligne os med englændere, end med spaniere.
I hvilken andet klub ville man fyre en træner, efter han var blevet mester? Ingen steder. Det er både Real Madrids charmen, og dets forbandelse - kun det bedste er godt nok. En mentalitet som jeg personligt elsker.
Det at fansene skal forkæles af spillerne, og ikke omvendt.
Men det giver jo uomtvisteligt ligeledes en problematik når man skal forholde sig til spillerens ydmyghed.

Hvordan vil I sætte ord på klubbens profil og forherligelsen af forskellige spillere, uden at adskille klubprofil og fankultur ad?

- slutteligt en hyldest til Redondo :)

Edit: Anmodning til administatorer om at indlæg der ikke omhandler topic, eller bare rammer ved siden af (som Brian fik demonsteret), slettes - for overskuelighedens skyld, nu der er så mange aktive brugere.

<font color=7A0000>*INDLÆG ER RETTET AF BRUGER</font>

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • NThy92
  • Gæst
  • Gæst
17 år 1 måned siden #2 af NThy92
Besvaret af NThy92 på emne Klubprofil og fankultur?
Jeg er snart 17 år, og har været fan lige siden jeg var 8 år gammel. Det var nok ikke så meget fordi jeg elskede klubben, men havde set min storebrors plakater med Raul, Hierro osv, og så spillede vi også en del manager i den tid, og vi var ALTID Real Madrid, og jeg begyndte så småt at elske klubben af hele mit hjerte. Men min kærlighed tog først for alvor til her for 2-3 år siden, da jeg er begyndt at følge med, hvad der sker i klubben, og hvilke rygter der er osv...

- nu da jeg er blevet lidt ældre, og har været vidner til den store faneksplosion som har været iblandt &quot;Barca-fans&quot; og &quot;Man Utd-fans&quot;, hvor der bare er kommet flere og flere fans, bare fordi de vandt og spillede flot fodbold, og i sådanne situationer er det rart at være fan af Madrid, da der i min omgangskreds ikke er så mange, og det er fedt!!

- mit store ønske en dag, er, at komme ned og se Real Madrid spille en tilfældig kamp på Bernabeu. Håber det lykkes en dag!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • madssp
  • Emne forfatter
  • Gæst
  • Gæst
17 år 1 måned siden #3 af madssp
Besvaret af madssp på emne Klubprofil og fankultur?
@ 2

Det var ikke så meget om hvordan man blev fan, eller hvorfor, som var essensen af topicet, men snarere at sætte ord på og forklare profil og kultur.
Vil dog ønske dig al mulig held og lykke med din fremtidige tur til Madrid. Byen er dejlig og Bernabeu en oplevelse værd! Det er bare med at komme afsted :)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

17 år 1 måned siden #4 af Pena1992
Besvaret af Pena1992 på emne Klubprofil og fankultur?
Jeg kommer med et mere hæderligt indlæg senere, jeg vil dog lige komplimenterer dig i valget af video der viser min absolutte favorit - Fernando Redondo :)

"No soy sólo perfecto, soy Madridista también"

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Brian H
  • Gæst
  • Gæst
17 år 1 måned siden #5 af Brian H
Besvaret af Brian H på emne Klubprofil og fankultur?

<font color=7A0000>*INDLÆG ER SLETTET AF BRUGER ELLER ADMIN
</font>

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • madssp
  • Emne forfatter
  • Gæst
  • Gæst
17 år 1 måned siden #6 af madssp
Besvaret af madssp på emne Klubprofil og fankultur?
@ Pena1992

Det vil jeg se frem til. Tanken bag var dog ønske med ønske om kvalificerede indlæg, så der er et par stykker jeg meget gerne vil læse fra :)
Ja, fantastisk video. Drengene fra RealMadrid.pl kan sit kram :)

<font color=7A0000>*INDLÆG ER RETTET AF BRUGER</font>

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Puskas
  • Gæst
  • Gæst
17 år 1 måned siden #7 af Puskas
Besvaret af Puskas på emne Klubprofil og fankultur?
God tråd Mads! Jeg har nu altid troet at din kæreste spiller var Riquelme ;-)

Jeg ser intet af det modsætningsforhold du henviser til. At der i madridismoen ligger en arrogance står ikke i kontrast til de bløde - om man vil - værdier du beskriver. På samme vis som vi hver især er istand til at udvise forskellige attituder i forhold til de situationer vi befinder os i - på samme vis kan jeg som madridista sagtens elske klubbens arrogance samtidig med at jeg finder Rauls ydmyghed forbilledlig.

Hvis vi skal flyve lidt højt så indeholder Real Madrid og madridismoen netop en større pallet af følelser og menneskelige udtryk end så mange andre klubber. I Real Madrid bestræber man sig på at være en reference for alle andre. Klubben de alle måler sig med. Og er det ikke netop sådan det er? Der er ikke mange klubber og i særdeleshed andre fans som ikke stiller sig selv i forhold til Real Madrid. Selv i de år hvor klubben har været urimeligt ringe er det stadig los merengues der refereres til.

Når man åbent erklærer at man er verdens største og bedste klub så påkalder mig sig alverdens fordømmelse og opmærksomhed. Det er ikke comme il faut. Men Muhammed Ali blev husket for sin arrogance, for sit mod til at tro på sig selv og kæmpe for sin drøm. Det er tilladt at være arrogant hvis man har noget at have det i og sålænge arrogancen ikke bruges til at underkue andre mennesker. Den arrogance der fungerer som drivkraft for et mål er kun ønskværdig og kendes måske lige så godt i en anden form - nemlig ambition.

mvh

Puskas

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • siempre fiel
  • Gæst
  • Gæst
17 år 1 måned siden #8 af siempre fiel
Besvaret af siempre fiel på emne Klubprofil og fankultur?
@Puskas

&quot;God tråd Mads! Jeg har nu altid troet at din kæreste spiller var Riquelme ;-)&quot;

Rigtig iagttagelse - forkert Mads:o)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

17 år 1 måned siden #9 af Siempre Madrid
Det her kan blive en kanon-tråd. Tak til madssp, som ikke må forveksles med Mads Sparholt, som er Riquelme-fan ;-)

Real Madrid kritiseres i disse uger for at bruge tonsvis af penge på spillere og i helt ekstreme tilfælde bliver klubben kaldt usolidarisk, når man trodser finanskrisen og dens følger med blandt andet massefyringer.

Man kan mene en masse om disse indkøb, men at kalde Real Madrid for usolidarisk er nok at presse den lidt for hårdt.

Fundación Real Madrid går hvert år forrest med sociale tiltag i Spanien og i resten af verden. Det er ikke kun oprettelsen af fodbold-skoler, hvor man kan tale om, at klubben kan hente lidt af udgifterne hjem ved at opfostre et talent.

Det er også i forhold til ofre for naturkatastrofer, hjælp til handicappede, socialiserings-tilbud til fængslede, donationer til hospitaler, sommer-tilbud til børn, udviklings-projekter i u-lande med oprettelse af skoler mv. og meget meget mere.

Real Madrid er en meget selvbevidst klub, men søger ikke at underkue andre. Det stammer tilbage fra Don Santiago Bernabéus tid. Når han mødte op til kampen om søndagen (los domingos por la tarde, caminando a Chamartín), var det altid iklædt gammelt tøj. Han vidste, at han skulle ud og møde spaniere, som knapt havde til dagen og vejen, men som havde ofret penge på at vise støtte til Real Madrid. Derfor skulle han ikke via sin beklædning vise sig som en større person end klubbens vigtigste element; fansene.

På samme måde forlangte Don Santiago Bernabéu at hans spillere optrådte ydmygt over for omverdenen og ikke betragtede sig som bedre mennesker, blot fordi man var Real Madrid-spiller. Don Santiago Bernabéu viste selv dette ved at give alle ansatte det samme i julegave, lige fra rengøringskonen til Don Alfredo di Stéfano.

Men selvbevidstheden giver sig også udslag i en selviscenesættelse. Hvilke andre klubber kan for eksempel lave spiller-præsentationer a la dem, som Real Madrid laver i disse dage? svaret er enkelt: Ingen.

Samtidig med at Real Madrid er den almindelige spaniers klub, er det også klubben som søger politisk og økonomisk indflydelse......eller måske i lige så høj grad politikerne og finansverdenen, som søger Real Madrid. Det starter helt tilbage fra klubbens første år, hvor man bevidst skabte kontakter til finansverdenen og der blev for alvor sat skub i det med Don Santiago Bernabéu og alle kender hans nære venskab med Franco.

Dette venskab har alle en mening om, men Don Ramón Mendoza beskriver det meget godt med følgende ord: Alle magthavere har altid støttet Real Madrid, men Real Madrid har ikke altid støttet alle magthavere.

Real Madrid er i alle spanieres bevidsthed og når klubben holder præsidentvalg følges det lige så meget i medierne som almindelige ministerpræsident-valg i Spanien.

No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Puskas
  • Gæst
  • Gæst
17 år 1 måned siden #10 af Puskas
Besvaret af Puskas på emne Klubprofil og fankultur?
For dælen en brøler - beklager madssp - og til Sparholt for at have afsløret din hemmelige fetish uden grund :-)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • madssp
  • Emne forfatter
  • Gæst
  • Gæst
17 år 1 måned siden #11 af madssp
Besvaret af madssp på emne Klubprofil og fankultur?
@Puskas

Alt tilgivet :)

Flot indlæg, og jeg falder specielt ved din definering af arrogance som en ambition. Det er helt sikkert et værdigt argument, og jeg forstår til fulde hvad du mener. Egentlig sjovt jeg ikke har tænkt over det :)

@Siempre

Nej, usolidarisk er et prædikat der ingen steder hører hjemme. Af alverdens forskellige svadaer jeg har måtte lægge øre til, har jeg dog endnu ikke måtte høre ordet usolidarisk. Klubben bygger jo også lejligheder til dets unge spillere. Det er også i stridende modsætning til dem som mener at Real Madrid mangler klubånd og følelse.
Smukt lige at få inddraget vores allesammens Don - det er endnu et par gode historier at have i ærmet.



Andre der vil prøve at sætte ord på deres mening om vores profil, følelse og kultur? Kom nu :)

Flere har givet udtryk for at de savner de seriøse debatter - lad os få en!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • IkerC
  • Gæst
  • Gæst
17 år 1 måned siden #12 af IkerC
Besvaret af IkerC på emne Klubprofil og fankultur?
Nu har jeg ikke så dyb kendskab til Real Madrid og dens fortid som jer andre, men jeg vil alligevel prøve at sige noget af det der gør mig stolt af at være Real Madrid fan.

Jeg har kun fulgt Real Madrid sådan rigtig intenst i 3-4 sæsoner, og der har været meget få højdepunkter. Så jeg kan ikke rigtig føle mig stolt over præstationerne, da jeg ikke selv har oplevet dem. Men noget jeg er blevet stolt over er en spiller som Raul. En fremragende spiller, som viser stort overskud. Jeg kan ikke forstå hvordan han kan holde hovedet koldt, og spille så fair som han gør. Og når man kan sige til andre fodbold fans: &quot;Vidste du at Raul aldrig nogensinde har fået et rødt kort i hele hans karriere?&quot; Ja det bare fedt, og man kan jo ikke lade vær med at beundre ham, om man er Real Madrid fan eller ej.

By the way, så håber jeg virkelig jeg får set et Real Madrid hold sprudle i næsten sæson. Det synes jeg, at jeg har fortjent =)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum