Madridismo

Giver mig endnu en grund til at tage til museo del bernabeu selvom jeg har været der op til flere gange.

Hugo Sanchez er bare den bedste.

Min respekt for Robben og Metzelder er lige steget end tand mere og selvtak.

Hvorfor er Raúl og morientes ikke med i det klip.
Det kan godt være at Suker har lagt sig ud men prøv at se Hierros ører.

<font color=7A0000>*INDLÆG ER RETTET AF BRUGER</font>

Juanito

24/8-08:
Real Madrid - Valencia 4-2

As simple as that! :)

Ruben de la Red. Si que no puedes jugar futbol, tú Corazon todavia se puede usar para amar a una mujer.

Hvis det er sandt, at De La Red er fodboldinvalid, så har Spanien, og ikke mindst Real Madrid, mistet et af de største talenter i mange år.. Det er så ærgeligt rent sportsligt og ikke mindst dybt tragisk for den unge spanier.

Først og fremmest vil jeg lige rose alle de indlæg der er i denne debat, Nej lad mig ændre det til hele forummet. Det er kanont at se at Real fans har et lækkert samlested for både meninger og ideer!

Også til hvad jeg vil sige..

Jeg ved ikke om Madridismo kun er et begreb eller en følelse eller om det er begge dele. Men jeg har det sådan at jeg mærker noget som er ubeskrivelig godt hver gang Real vinder, og noget som er ubeskrivelig dårligt hver gang de taber. Det sjove er at jeg aldrig har kunnet forstå hvorfor jeg føler disse følelser efter hverkamp, hvorfor jeg kan blive irreteret over at se dem spille en dårlig kamp eller hvorfor i det hele taget gå så meget op i det, da det i sidste ende ikke har noget med mig at gøre.

Men siden jeg blev fan af dem i 1998, i en alder af bare 8 år, har det været sådan at disse følelser kommer hvergang. I starten var jeg jo fan fordi de spillede godt fodbold med en masse lækerier også selvfølgelig at de havde Raúl, men hvis det kun var fordi de spillede godt var jeg blevet fan af en anden klub da det begyndte at gå dårligt ikk? Det blev jeg aldrig selvom der var en masse klubber der spillede godt på daværende tidspunkt.
Grunden til at jeg forblev Real fan, var jo at jeg havde denne form for følelse at jeg var denne klub! Forstå mig ret, klubben stod for alt det jeg kunne lide, klubben havde spillere præcis som jeg kunne lide det, klubben havde den farve jeg præcis kunne lí, ALT omkring klubben var præcis som jeg kunne lide. Derfor havde jeg denne følelse man har når man befinder sig hos sin familie, trygheden, ved hver eneste kamp jeg så selvom jeg aldrig har været i Madrid!
Det er denne følelse (trygheden) der også får mig til at se kampe som den i dag, hvor Real har 9 spillere ude men alligvel tror jeg på dem. Lidt ligesom jeg altid stoler på min mor når hun siger at hun vil lave min yndlingsret til aftensmad, stoler jeg på Raúl når han siger de kan vinde i aften.

Meningen bag denne lidt for lange tekst jeg har skrevet er at vise overfor andre Madridistas hvordan jeg føler og har følt igennem lang tid. Så om Madridismo er et begreb eller en følelse kan jeg desværre ikke afgøre, men når klubben i dag vinder over Barca kan jeg fortælle at jeg får et adreanlinkick af flere dimensioner, præcis som de forrige år hvor vi har vundet over dem!

HALA MADRID!

<font color=7A0000>*INDLÆG ER RETTET AF BRUGER</font>

Hey alle

Kunne ikke helt finde ud af i hvilken tråd jeg skulle poste denne her besked, men synes faktisk at denne her var den helt rigtige.

Efter lang tids fravær, er jeg tilbage igen.
Og det er med en god nyhed..!! D. 17 november blev jeg far til dk´s måske yngste madridista.
Min kæreste ved hvor stor en fan jeg er af madrid og der skulle ikke meget overtagelse til at finde det helt rigtige navn.
Han er opkaldt efter en af Reals største stjerner nogensinde imo. og et af mine store forbilleder. Min søn skal hedde Carlos..!!
han glæder sig mig meget til han bliver gammel nok til at kunne mødes med resten af dk´s inkarnerede fans.

Hala Madrid

<font color=7A0000>*INDLÆG ER RETTET AF BRUGER</font>

10000 gange tillykke:D

især når nu det er min egen favorit spiller;D

men igen tillykke

@ 130

Hjertelig tillykke med din søn !

Og hvor er baggrunden for navngivningen af din søn bare plat, uoriginal og en hån mod hans frie valg for, hvad han i sit liv ønsker at blive sat i forbindelse med.

Hvis mine forældre havde navngivet mig efter en eller anden tilfældig fodboldspiller eller rockstjerne for længst glemt tilbage i 70´erne, ville jeg nok for resten af mit liv have følt mig misbrugt i barnagtigheders ærinde eller til grin over, at være en slags levende symbol for en person, som jeg aldrig nogensinde vil kunne forholde mig til. Hvem i alverden er R. Carlos om 20 år, og kommer din søn nogensinde overhovedet til at interessere sig for fodbold ?

Jeg synes, at du tager et valg for din søn, som du end ikke som far er berettiget til.

Ikke at det interesserer mig, hvad folk kalder deres børn, men fucking R. Carlos´ navn kan ”forfølge” din søn i de næste 100 år. Sådan en start på livet giver man simpelthen bare ikke sit barn !

Og det har intet med R. Carlos at gøre.

Fint, at I synes, at drengen skal hedde Carlos, men lad det være p.g.a. navnet i sig selv – som med Nikolaj, Tobias, Martin, Morten o.s.v., og ikke en eller anden tilfældig fodboldspiller, der i øvrigt aldrig har fremstået som, at han opfandt den dybe tallerken – snarere tværtimod.

<font color=7A0000>*INDLÆG ER RETTET AF BRUGER</font>