Mirakelmageren Zidane

13 år 3 uger siden #1 af Daniel
Mirakelmageren Zidane blev oprettet af Daniel

Han havde magi i støvlerne og tryllebandt det kræsne Real Madrid-publikum på Bernabéu i fem eventyrlige sæsoner, hvor målet i Champions League-finalen imod tyske, Leverkusen, var franskmandens absolutte højdepunkt i Real Madrid-trøjen; madridistas verden over ser den dag i dag stadig tilbage på dette euforiske øjeblik, hvor Zidane redefinerede udtrykket ”kunst”. Han var eminent som spiller, og hvem havde troet, at franskmanden også skulle besidde snilde uden for denne i fint jakkesæt på direktionsgange i Spaniens smukkeste klub, Real Madrid?

Det er efterhånden ved at være et stående faktum, at Zidane også har noget magisk at tilbyde Real Madrid, både som nyudpeget assistent for Ancelotti, men ligeledes i forbindelse med indkøb af spillere, hvor franskmanden har vist sig at være uundværlig i jagten på de unge stjernefrø.

Varane er et lysende eksempel på det fodboldøje Zidane i virkeligheden besidder; han satsede på den unge franskmand, som grundet sin unge alder blot var en periferisk spiller i sin første sæson i klubben, og delvist også i sidste sæson, men grundet skader i det centrale forsvar fik Varane chancen, og har siden ikke set sig tilbage – han betragtes nu som Ramos’ naturlige makker, hvorfor Pepe formentlig er ivrig efter at finde en ny arbejdsgiver, hvor han kan få regelmæssig spilletid, om end portugiseren flere gange har udtalt sig i sympatiske vendinger omkring, Varane.

Isco-handelen blev i medierne ligeledes udråbt, som Zidanes fortjeneste, da Perez eftersigende ikke havde stor fidus til den unge vidunderdreng, men Zidanes overtalelsesevner qua sin status hos Perez og fodbolden i al almindelighed bevirkede imidlertid, at såvel Perez som Isco blev overbeviste om, at et samarbejde var at foretrække. Isco fravalgte sin mentor i Malaga, Pellegrini, og i denne henseende Manchester City ditto til fordel for Real Madrid; al kredit skal – hvis medierne bare taler en smule sandt – tilskrives Zidane.

I dag beretter den spanske sportsavis, MARCA, at franskmanden også har fået overtalt ”Illarra” til at skifte til Real Madrid. Real Sociedad-spilleren har ellers været i tvivl om, hvorvidt et skifte er det – rigtige – næste skridt at tage, men som sportsavisen beretter: ”Når Zidanes stemme er i den anden ende af røret, kan man ikke sige nej”. Det er efterhånden kun et spørgsmål om tid før stortalentet er at finde i Real Madrid, og rygterne mener at vide, at handelen har potentiel mulighed for at blive offentliggjort allerede senere i dag.

Faktum er, at Zidane er ved at statuere sig, som en ”scouter” af fineste kaliber, og om end dette ikke er franskmandens egentlige funktion, er det godt at kunne trække på dennes omdømme i den professionelle fodboldverden, da dette ”es” utvivlsomt bringer Real Madrid et skridt eller to foran sine nærmeste konkurrenter. Den sidste spiller Zidane mangler at overbevise denne sommer er Tottenhams walisiske superstjerne, Gareth Bale, men spørgsmålet er om spilleren ikke allerede er blevet overbevist? Florentino har i hvert fald fået sig en mand i sit team, som han har stor respekt for, hvorfor foryngelseskuren i Real Madrid ser dagens lys. Det er sundt og det er fremtiden!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 3 uger siden #2 af Daniel
Besvaret af Daniel på emne Mirakelmageren Zidane
Nyheden skal ikke betragtes, som en "madridista.dk mener", men blot en hyldest til Zidanes evner uden for banen :D !

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 3 uger siden #3 af Hugol
Besvaret af Hugol på emne Mirakelmageren Zidane
Hvor meget scouting arbejde gjorde Zizou i forhold til Varane og Isco. Altså Isco var jo stort set på alles læber inden Zidane overhovedet meldte ud at han skulle købes. Hvor har Zidanes evner kunne ses i forhold til indkøbet af Varane ??

Hvor meget kredit skal han have for disse to indkøb ?

Har valgt at takke af på forum!
Sidste redigering: 13 år 3 uger siden ved Hugol.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 3 uger siden #4 af Daniel
Besvaret af Daniel på emne Mirakelmageren Zidane

Hugol skrev: Hvor meget scouting arbejde gjorde Zizou i forhold til Varane og Isco. Altså Isco var jo stort set på alles læber inden Zidane overhovedet meldte ud at han skulle købes.


Kendte du Varane inden? Jeg gjorde ikke! Hans kendskab og netværk til/i fransk fodbold bragte Varane til Real Madrid; det kan der slet ikke herske tvivl om!

Hovedpointen i artiklen er Zidanes overtalelsesevner, men det er ikke overraskende, at du ikke fanger dén!

Ét er interesse i en spiller, andet er at realisere denne interesse, og det er Zidane manden, der kan gøre..... hvor svært du end har ved at forstå det.
Sidste redigering: 13 år 3 uger siden ved Daniel.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 3 uger siden #5 af Hugol
Besvaret af Hugol på emne Mirakelmageren Zidane
Nu fik han selv spørgsmålet på en serviet om han vil spille for real og han sagde ja. Jeg tror ik at det kræver de helt store evner at få spillere til real madrid. Altså se på hvem vi har hentet de sidste 13 år! Det handler om penge hovedsageligt. Og angående Varane så er der 100% folk der har gjort forarbejdet for real madrid, hvor zidanes betydning har været minimal. Zidane har været med til at anbefale varane ik mere. Saa lad os nu se istedet hvordan han fungere som assistent

Har valgt at takke af på forum!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 3 uger siden #6 af Hugol
Besvaret af Hugol på emne Mirakelmageren Zidane
Ps, jeg kendte ik noget til varane før, men han spillede i den franske liga og derfor var ham opdaget af andre.

Har valgt at takke af på forum!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 3 uger siden #7 af Hugol
Besvaret af Hugol på emne Mirakelmageren Zidane
Tottenham vil i øvrigt ik ha moget med zidane at gøre, de vil kun samarb med perez

Har valgt at takke af på forum!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 3 uger siden #8 af Dios
Besvaret af Dios på emne Mirakelmageren Zidane
Nu er Zidane jo også franskmand, og derfor får han ikke den fulde opbakning fra Hugol af.

Zidane har haft en kæmpe betydning for de unge talenter som er havnet i Real Madrid. Kampen skal ikke tages med spillerne for de fleste vil til Real Madrid. Kampen skal tages med vores præsident, som bestemt ikke er begejstret for talenter. Og der mener jeg Perez har oppet sig, og fået nogle sportslige "rådgivere", eller ansat nogle trofaste folk, som har bare lidt forstand på fodbold, så det ikke ender ud i Galacticos part 2 uden nogen form for forandring.
Den kredit skal Perez alligevel have.

No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Sidste redigering: 13 år 3 uger siden ved Dios.
Følgende bruger(e) sagde tak: Daniel, Steen, rezamadridista

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 3 uger siden #9 af Daniel
Besvaret af Daniel på emne Mirakelmageren Zidane

Hugol skrev: Nu fik han selv spørgsmålet på en serviet om han vil spille for real og han sagde ja. Jeg tror ik at det kræver de helt store evner at få spillere til real madrid. Altså se på hvem vi har hentet de sidste 13 år! Det handler om penge hovedsageligt. Og angående Varane så er der 100% folk der har gjort forarbejdet for real madrid, hvor zidanes betydning har været minimal. Zidane har været med til at anbefale varane ik mere. Saa lad os nu se istedet hvordan han fungere som assistent


1. Hvem?
2. Hvad får dig til at drage dén konklusion?
3. Han er mere end bare en ubetydelig assistent; du undervurderer Perez' åbenlyse beundring af Zidane. Han har stor tiltro til franskmanden og dennes ord.

Zidane har en stor indflydelse, og det er simpelthen imponerende, at du ikke kan se dette, Hugol. Det du hævder, er udelukkende dine egne gisninger; det jeg har fremlagt er mediernes udlægninger af disse handler.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 3 uger siden #10 af Daniel
Besvaret af Daniel på emne Mirakelmageren Zidane

Hugol skrev: Tottenham vil i øvrigt ik ha moget med zidane at gøre, de vil kun samarb med perez


Link, tak!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 3 uger siden #11 af Daniel
Besvaret af Daniel på emne Mirakelmageren Zidane

Hugol skrev: Ps, jeg kendte ik noget til varane før, men han spillede i den franske liga og derfor var ham opdaget af andre.


Han spillede i Lens; klubben rykkede ned. Det er en absurd konklusion at drage, men fair nok, du er stædig og jeg vil lade andre om at bedømme mine ord mere sagligt.

Jeg mener stadig, at Zidane har haft meget at sige i forhold til talenterne, der er kommet til Real Madrid.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

13 år 3 uger siden #12 af Real Madrid 7
Besvaret af Real Madrid 7 på emne Mirakelmageren Zidane
Flot af zidane som kan overtale det unge spiller jeg tror at zidane overtaler bale til at skifte til madrid.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum