Tre point i overtidsdrama
- realmadsen
-
Emne forfatter
- Offline
- Ekspert bruger
-
- Mi unico estimulante es la camiseta blanca!
Der er nok mange der i årenes løb som madridista, inklusiv undertegnede, der har haft følgende fornemmelse efter en sikker vundet sejr hjemme på Bernabeu: "Endelig kører det, nu er vi på rette vej, vi spiller godt, vinder sikkert og fremtiden ser ualmindelig lys ud", for så bare ugen efter at se sine helte spille som en sæk kartofler, der mest af alt minder om en gang seriefodbold på en brun, dansk november-pløret pløjemark af en fodboldbane. De 11 nærmest guddommelige spillere er ikke til at kende, som de står der med bøjet hoved over et helt uforståeligt nederlag på et mere eller mindre ukendt stadion i Spanien. Med den flotte hjemmesejr over Getafe i klar erindring, var det derfor med en smule bæven at tv'et blev skruet over på Canal 9 sådan en ganske almindelig onsdag aften. For kunne RonaldIsco fortsætte genialiteterne, ville det endelige blive den aften, hvor Karim Benzema satte to streger under sit kæmpetalent som målfarlig angriber og ville det ikke mindst blive en af de aftener, hvor en ny ung stjerne strålede i den smukke hvide trøje? Udekampen mod Elche skulle i store dele af kampen vise sig at blive en fysisk betonet stillingskrig på midtbanen, hvor Real Madrid var klart i spilovertag, men hvor de mange afleveringer sjældent gav det store afkast af sig andet end et par sporadiske forsøg udefra. Ja faktisk var det oprykkerne der først kom tættest på efter knap ti minutter på et frispark begået af Sergio Ramos. Selvsamme Ramos var efter 34 minutter indblandet i halvlegens "højdepunkt", da han efter et hårdt frispark burde have fået sit andet gule kort og en tidlig badebillet. Den sidste halvdel af første halvleg udviklede sig lidt som man måske kunne have frygtet forud for kampen, hvor et net af tværafleveringer blev spændt ud over Elches banehalvdel, men ingen magtede at samle trådene til det vitale føringsmål. Isco orkestrerede, Ronaldo afsluttede, men ligesom Ballongyngerne i Tivoli blev det aldrig rigtig farligt. Desværre viste første halvleg også, at Benzema i øjeblikket mest af alt må betegnes som hudplejeserien af navnet Neutral. Franskmanden gjorde knap nok væsen af sig og hans forsøg på et halvkikset indlæg, der i stedet blev til en heldårlig afslutning er næppe værd at føre til protokol.
Knap var anden halvleg begyndt før panderynkerne igen fandt vej til alverdens madridistas, for nok engang forfaldt de hvidklædte til statiske tværafleveringer på midtbanen. Heldigvis har Real Madrid manden med verdens største X-factor og når Ronaldo har besluttet sig for at score mod samtlige hold i Spanien, ja så gør han det naturligvis også i sit første møde med Elche. Dog skal der i den forbindelse lyde en stor tak til oprykkernes defensive trænerstab, der åbenbart hverken har trænet mur eller frisparksredninger i den forgangne uge. Kampens sidste 20 minutter viste måske hvor snu en ræv Ancelotti egentlig er, samt at erfarne italienske trænere sjældent spiller med hovedet under armen. Særligt indskiftningen af Illarramendi skabte større ro på midtbanen, hvilket betød, at Elche kun kom frem til sporadiske chancer og desperate skud udefra og så skulle den sejr jo bare køres hjem, mens den sidste tår af aftenskaffen blev kylet i svælget. Men ligesom fans af Barcelona er og bliver overtid et mærkeligt fænomen. Fra frustration over "ikke-igen" til "det-er-løgn" for at ende med et stort rungende sejrsbrøl. Og det på noget der minder om to minutter. 1-2, tre point, Cristiano Ronaldo!
Mål: 0-1: Cristiano Ronaldo (51'), 1-1 Boakye (90+1), 1-2 Cristiano Ronaldo (90+3 straffe)
Real Madrid: Diego Lopez, Fabio Coentrão, Pepe, Sergio Ramos, Alvaro Arbeloa, Sami Khedira, Luka Modric (Dani Carvajal 81'), Angel Di María (Morata 90'), Isco (Illarramendi 70'), Cristiano Ronaldo, Benzema
Elche: Manu Herrera, Damián Suárez, Botía, Lombán, Albácar, Carlos Sánchez, Javi Márquez (Richmond Boakye 62'), Rubén Pérez, Carles Gil, Corominas (Aaron Niguez 82'), Manu Del Moral (Fidel 59')
Gule kort: Del Moral (7'), Sergio Ramos (9'), Alberto Botia (34'), Damian Suarez (54'), Ferran Corominas (60'), Cristiano Ronaldo (75'), Fidel Gonzalez (87'), Rubén Pérez (90'), Carlos Sanchez (90'), Manu Herrera (90')
Dommer: Muñiz Fernández
| 3 | Diego López | |
| 2 | Pepe | |
| 2 | Ramos | |
| 2 | Arbeloa | |
| 0 | Carvajal | |
| 2 | Coentrão | |
| 2 | Khedira | |
| 2 | Modrić | |
| 3 | Di María | |
| 3 | Isco | |
| 3 | Illarramendi | |
| 4 | Cristiano Ronaldo ![]() ![]() | |
| 1 | Benzema | |
| 0 | Morata |
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Hvorfor har han fået "skuffende præstation"?
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
I klippet ser det for mig ud som om at de er lige gode om det eller at Pepe river Carlos Sanchez omkuld:
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- RasmusKring
- Gæst
-
Det Madrid hold, som vi alle er fan af, burde være dominerende og spille god fodbold i alle kampe, specielt i en kamp mod en oprykker. Men når vi kommer foran, så trækker vi os i stedet for tilbage på banen og lader Elche tage initiativet. Det er ikke bare dumt, men også MEGET langt fra det Real Madrid, som jeg elsker.
Det er skræmmende at se, hvordan Ancelotti fortsætter Mourinhos kyniske tilgang til fodbold. Det er ikke sådan, det burde være i Madrid. Jeg elsker mit gode gamle Madrid, der spillede aggressivt i alle situationer og forsøgte at dominere enhver kamp. Kynisme er okay indimellem, men ikke når man fører med 1 mål imod Elche!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
RasmusKring skrev: HVAD SKER DER FOR TAKTIKKEN I GÅR?!
Det Madrid hold, som vi alle er fan af, burde være dominerende og spille god fodbold i alle kampe, specielt i en kamp mod en oprykker. Men når vi kommer foran, så trækker vi os i stedet for tilbage på banen og lader Elche tage initiativet. Det er ikke bare dumt, men også MEGET langt fra det Real Madrid, som jeg elsker.
Det er skræmmende at se, hvordan Ancelotti fortsætter Mourinhos kyniske tilgang til fodbold. Det er ikke sådan, det burde være i Madrid. Jeg elsker mit gode gamle Madrid, der spillede aggressivt i alle situationer og forsøgte at dominere enhver kamp. Kynisme er okay indimellem, men ikke når man fører med 1 mål imod Elche!
Helt enig!
Ancelotti sagde endda til sin præsentation at: "Verdens mest prestigefyldte hold skal vinde og spille spektakulær fodbold" og "Klubbens historie og tradition er at spille angrebsfodbold, spektakulær fodbold"...
Men der var sgu ikke noget spektakulært over at trække sig tilbage igår, efter man førte 1-0 med defensive udskiftninger... Det er fandme ringe.. For at være ærlig, så har Ancelotti skuffet mig indtil videre..
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- raul7=kongen
-
- Offline
- Moderator
-
GusseG skrev: Et fint referat, men jeg synes godt nok at der bliver sprunget let hen over kampens sidste to mål, især når jeg synes det var et meget kontroversielt straffespark (sådan er det også beskrevt i andre medier. Det kunne have været rart at få belyst den situation med madridistas.dk's øjne, som jeg normalt synes er gode til at være objektive i sådanne situationer. I stedet sidder jeg bare tilbage med en følelse af, at en evt. gave fra dommeren bare bliver fejet ind under gulvtæppet. Lidt ironisk med det fokus der har været på dommertække i Barcelona i de senere år.
I klippet ser det for mig ud som om at de er lige gode om det eller at Pepe river Carlos Sanchez omkuld:
Ret skal være ret. Madridista.dk's skribenter har altid haft en politik om, at man ikke har brugt tid på Barcas dommerkendelser. Det har været Mourinho og en del brugere herindes fokus, ikke denne sides.
Dermed ikke sagt, at det ikke kunne have været nævnt i referatet.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- rezamadridista
-
- Offline
- Platin bruger
-
Det var da helt utroligt, specielt i første halvleg, at vores midtbane altid befandt sig bag en spiller fra Elche. Gør jer dog spilbare!
Det er som om at vores spillere løber rund og tror at det eneste de skal gøre er at ikke miste bolden. Fodbold er sku da mere end det. Siden barndommen har de lært at de skal aflevere, løbe og gøre dem spilbare. Fuck, man.
Det ændrede sig dog en smule i anden halvleg, og derfor havde vi mere kontrol (hvis man lige ignorere det sidste minut).
Og hold kæft, hvor skal Modric dog ændre sit syn på spillet. Som defensiv midtbane spiller skal man slippe bolden hurtigere. Han holder altid på bolden flere sekunder end andre (udover måske Ronaldo) fordi han altid leder efter at lave den perfekte aflevering/assist. Det er så fint nok nogle gange, men i en kamp som igår, der handler det om at lade bolden flyde for at gøre det besværligt for modstanderen - en rolle for midtbanen specielt!
En anden ting er Di Marias ikke-eksisterende evne til at rotere. Der var utallige situationer, hvor man kunne se Di Maria stå alt for tæt på spillere som Benzema, Ronaldo osv. Ancelottis spillestil medfører at offensiven skal have en flydelig og effektiv rotation. Derfor nytter det ikke noget at Di Maria ikke holder øje når fx Benzema trækker sig lidt tilbage for at gøre plads.
Også lige en sidste ting. Det er som om at det er blevet en vane at give Benz lorte karakter. Benzemas spil igår var sku da ikke mindre tåkrummende end vores midtbane, Di Marias fejlafleveringer eller forsvarets præstering.
- Ingen svæver på banen som Zizou!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- RasmusKring
- Gæst
-
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Di maria er på vej ned igen i sit synkende hul fra sidste sæson. Jeg sad og skreg igår " Så aflever dog og send den nemme bold afsted" men hver gang skal han lige drible.
Benzema tåger rundt (placer en trans bag målet fremover tak!!)
Det der skal til er PRES SPIL. Det giver os omstillinger og gør vi ikke skal igennem 11 mand på deres halvdel. Vi kan bare ikke spille mod hold som pakker sig. Intet er ændret siden sidste sæson.
Håber godt nok de tager sig sammen mod de store hold for hvis det ikke sker så vinder vi intet dette år.
Kom nu Varane og Marcelo, det må være holdets redning.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- Humanisten
- Offline
- Junior bruger
-
Jeg fulgte Ancelotti lidt i Milan og i PSG. Her spillede han versioner af 4-2-2-2 og 4-3-2-1, hvilket jeg også synes han forsøger med Real. Som andre også påpeger er bevægelsen essentiel i et sådan system. Når der ikke er nok bevægelse, som i går, kan modstanderne lukke ned for det ved blot at pakke sig på midten. Det er så op til backsene at skabe bredden, men en rusten Coentrao og en Arbeloa, der ikke ramme en offensiv god dag, er ikke helt nok. Jeg er helt uenig med dem, som mener, at man skulle have beholdt Higuain i stedet for Benz, fordi Benz er en bedre kombinationsspiller. (Det skal siges, at jeg er MEGET stor Higuain fan, men i forhold til systemet passer han bare ikke ind) Men Benz bliver godt nok snart nødt til at tage sig sammen, for han har virkelig været ringe! Håber det kommer snart!
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
Sådan en kamp skal afgøres langt før, men den mentalitet har vi tilsyneladende ikke. Pinligt, at vi igen skal stå og forsvare en 1-0 føring i 30 min i stedet for at jagte den 2-0 scoring som vil lukke kampen.
Havde ikke troet at jeg skulle skulle side de sidste 15 min og blot ønske at kampen blev fløjtet af. Normalt vil jeg bare have mere og mere når vi spiller mod "dårlige" hold fra La liga, men nu sidder man og blot håber på 1-0. Skræmmende!
No soy Madridista de corazón, porque el corazón un dia para. Soy Madridista de alma, porque el alma es eterna.
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

