Optakt: Et stort skridt mod ottendedelsfinalerne

  • realmadsen
  • realmadsen's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Ekspert bruger
  • Ekspert bruger
  • Mi unico estimulante es la camiseta blanca!
12 år 9 måneder siden #1 af realmadsen

Real Madrid tager onsdag aften imod sæsonens hidtil sværeste modstander i Champions League, når de italienske mestre fra Juventus gæster Santiago Bernabeus græstæppe i tredje runde af gruppespillet. Med en sejr vil Ancelottis udvalgte tage et gigantisk skridt mod videre avancement og der er flere parametre, der peger madrilenernes vej.

For det første kommer man med en frisk og fortjent 2-0 sejr over Malaga i Liga BBVA, hvor der i store dele af kampen var tale om spil til ét mål. For det andet kan Carlo Ancelotti glæde sig over at have alle spillere i truppen til rådighed og det er fortsat kun Xabi Alonso der endnu ikke er 100 % kampklar. Sidst men ikke mindst er også statistikken til fordel for Los Blancos. Således har Real Madrid vundet fire ud af de seneste seks hjemmekampe man har spillet mod Juventus og generelt har man et godt tag på italienske hold i de europæiske turneringer, hvor det er blevet til 21 sejre, to uafgjorte og seks nederlag.

Derudover kommer den gamle dame fra Torino med et ordenligt skår i den ellers så suveræne sejrstime, da det i weekenden blev til sæsonens første liganederlag mod Fiorentina. I Firenze tabte Antonio Contes mandskab 4-2 i en kamp, hvor man endda var foran 0-2 ved halvleg. Weekendens nederlag lagt sammen med italienernes skuffende resultater i Champions Leagues to første runder må alt andet lige tyde på et hævntørstigt Juve-hold, der onsdag aften går på banen og de fængselsstribede råder da også over adskillige profiler, der kan gøre en forskel når det gælder. Både Gianluigi Buffon, Andrea Pirlo, Arturo Vidal samt sommerens store indkøb Carlos Tevez og Fernando Llorente må forventes at være skrevet på holdkortet.

Marca har haft spioner på Valdebebas og her spekulerer man i en mulig startopstilling, der byder på flere ændringer i forhold til weekendens sejr. Således har avisens udsendte spottet to spillergrupper, hvor man formoder at gruppen iført neon gule overtræksveste har størst sandsynlighed for at starte. Denne talte ud over Casillas på mål, Arbeloa, Ramos, Pepe og Marcelo i forsvaret. En tremandsmidtbane med Illarra, Khedira og Modric og så en offensiv med Cristiano, Bale og noget overraskende Jesé i front. Om dette bliver den endelige startopstilling sættes der fortsat spørgsmålstegn ved, men Madridista.dk holder dig naturligvis opdateret når flere detaljer om start elleveren frigives. Der er tysk dommer, Manuel Gräfe, til opgøret, der kan følges på TV3 Sport 1 til sædvanlig CL-tid kl. 20.45.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 9 måneder siden #2 af El Rojo
Det ville være helt overdrevet mærkeligt hvis Jese startede på toppen, det kan jeg slet ikke forestille mig. Mht. vores nok så omdiskuterede centrale midt, så er den meget svær at spå om op til en kamp som denne - hvad foretrækker man, fysik eller kreativitet? Med Isco's formdyk in mente er det vel ret sandsynligt at han ikke starter, men jeg ville håbe at se ham, Modric og Khedira fra start.

Jeg frygter, som mange andre, at Juventus kommer til at stå dybt og kompakt, og så er jeg altså i tvivl om hvorvidt Modric kan åbne det alene inde centralt. På den anden side er det jo noget af en fysik at matche for Modric og Isco. Jeg regner ikke med det, men jeg håber at Carvajal får chancen, og selvfølgelig at Varane er med i start11. Di Maria skal spille, synes han har for vane at spille helt overdrevet i store kampe som denne.

Altafgørende er indstillingen. Vi har et af de farligste hold i verden, hvis vi er sultne og kommer bragende ud af starthullerne som man så det mod United sidste år. Så får Juventus store problemer. Til gengæld kan jeg også snildt forestille mig et ladt og umotiveret Real hold tabe fordi de ikke formår at sætte tempo i spillet, og bare løber panden mod den italienske forsvarsmur. Jeg håber selvfølgelig på det første ;)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 9 måneder siden #3 af M_linding
Jeg mener helt klart, at Khedira og Illarra skal starte. Netop de to virker pt. til at være nøglen, i forhold til implementeringen af Ancelottis system. Om den 3. mand så bliver Isco eller Modric må være op til dagsformen og de små taktiske valg.

Hvis jeg helt selv kunne vælge, ville jeg være fristet til at prøve denne opstilling: (Jeg går ud fra, at Juve står kompakt, og satser på omstillinger)

........................................Iker..........................................
.........................................................................................
..Arbeloa.........Varane..........Ramos...........Marcelo..
.........................................................................................
....................................Illarra..........................................
...............Khedira..........................Modric.....................
..........Isco.......................................................................
....................Benzema................Ronaldo...................

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 9 måneder siden #4 af Mathiaska
Jeg er meget splittet om hvem jeg håber starter af Arbeloa og Carvajal. Ingen tvivl om begges kvaliteter, men jeg tror til gengæld at Arbeloas enorme rutine kan blive afgørende. Omvendt kan man sige, at Carvajals hurtighed og offensive kvaliteter vil blive savnet, især hvis Bale starter på højrekanten, hvorfor vi måske vil savne indlæg.

Jeg håber ikke Bale starter på banen i aften. Di Maria skal i mine øjne starte. Hér snakker vi om kreativitet (når det lykkes) og lur mig om der ikke er et Ronaldo hovedstøds mål på menuen, med Di Maria i oplæggerens rolle. Kan ikke beskrive hvor meget jeg sætter pris på Di Maria og Marcelos indlæg. Det er få i verden der besidder disses kvaliteter.

Jesé i front? Det lyder spændende, selvom jeg KLART håber på Morata. Hans attitude alene gør at jeg jubler når han er i nærheden af bolden. Han vil så meget! Han skylder også 2 mål fra Malaga kampen.
Jeg synes det lugter en anelse af Ronaldo i front, såfremt Jesé starter inde. Så kunne man forestille sig, at Bale og Jesé som udgangspunkt indtager kanterne, mens Ronaldo søger i boksen. Dog synes jeg ofte, at det lader til spillerne i forreste kæde har 100% frihed når det kommer til positionering?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 9 måneder siden #5 af Siempre Madrid
Jeg tror, at Jesé er en af de spillere, der bliver sorteret fra. Sammen med Jesús, Nacho og Casemiro.

Men ellers er jeg også fortaler for, at lade Ángel di María starte inde, fordi jeg synes at han er inde i en god periode i øjeblikket og fordi jeg ikke synes, at man skal gamble med Gareth Bale endnu.

Herudover vil jeg være væsentligt mere tryg ved Arbeloa på højrebacken end med Carvajal.

No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 9 måneder siden #6 af Mathiaska

Siempre Madrid skrev: Jeg tror, at Jesé er en af de spillere, der bliver sorteret fra. Sammen med Jesús, Nacho og Casemiro.

Men ellers er jeg også fortaler for, at lade Ángel di María starte inde, fordi jeg synes at han er inde i en god periode i øjeblikket og fordi jeg ikke synes, at man skal gamble med Gareth Bale endnu.

Herudover vil jeg være væsentligt mere tryg ved Arbeloa på højrebacken end med Carvajal.



Nu har vi begge været store fortalere for Arbeloa, men har Carvajal ikke imponeret dig voldsomt? Han spiller fuldstændig upåvirket og lader i mine øjne til at have psyken der kræves. Hvis han starter i aften, har han vel reelt set erobret den plads.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 9 måneder siden #7 af Siempre Madrid
Jeg sidder ikke med en Wauw-oplevelse, når jeg ser Carvajal og jeg synes, at han har et stykke vej endnu.

Og det skal slet ikke lyde som om, at jeg synes at han har været dårlig, for jeg havde regnet med en sæson, hvor han lige skal vænne sig til at være på førsteholdet i en stor klub.

No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 9 måneder siden #8 af Madrid1998
Håber da ikke jese bliver sorteret fra. Han fortjener spilletid, og vil så meget gerne se mere til ham.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 9 måneder siden #9 af Daniel
Jeg sætter pris på Arbeloas tilstedeværelse på banen, uden for denne og i omklædningsrummet, men Arbeloas svagheder er Carvajals stærke sider - løb med bolden fremad banen, sublime indlæg og hurtighed. Førstnævnte er klart bedre defensivt, endnu, ligesom Arbeloa ligeledes er mere placeringsstærk og erfaren, hvilket simpelthen er essentiel i disse mere betydningsfulde opgør.

Jeg foretrækker egentlig Carvajal hjemme og Arbeloa ude. Rotationssystemet på denne position kommer under alle omstændigheder til at blive benyttet flittigt af Ancelotti. Det er jeg slet ikke i tvivl om.

Vedr. kampen i aften, så mener jeg, at Morata fortjener endnu en chance fra start, men lur mig om ikke, at Ancelotti foretrækker Benzema qua dennes erfaring i disse kampe. Desværre.

Tre point er absolut påkrævet.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 9 måneder siden #10 af asp3200
Jeg håber Morata får chancen. Men ved godt Benzema nok starter inde pga hans force i de små rum.

Den spiller jeg dog glæder mig mest til at se er Pogba. Han var fremragende mod FCK og fremtidens mand. Men ser frem til om han performer mod tophold.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 9 måneder siden #11 af ZizouMo
Jeg håber på denne her opstillinger:

Casillas

Carvajal-Varane-Ramos-Marcelo

Khedira-Illara

Modric

Di maria
Ronaldo

Benzema

Til denne kamp på hjemmebane skal vi køre Juventus ovre. Vi skal ikke give dem tid til at spille sig frem til chancer. Hvis vi lukker af for Vidal og Pirlo så har vi lukket af for dem.

Carvajal vælges da han kan hjælpe offensivt og da jeg mener han er helt essentiel på vores hold. Varane qua hans kølighed, men tror desværre Pepe starter, da Varane nok spiller mod Barca på lørdag (det samme med Arbeloa).

Ramos, Modric, Di maria og Ronaldo er selvvalgte. Khedira og Illara sætter balancen på midtbanen og skal sammen med Modric holde Pirlo og Vidal tæt.

Benzema fordi han er bedre og mere erfaren end Morata. Morata, Bale og Jesé/Isco kan få de sidste 20-30 min.

No soy sólo perfecto, soy Madridista también.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 9 måneder siden #12 af Steen
Det ser ud til at Juventus spiller i en 4-3-3/ 4-3-1-2 , og ikke deres sædvanlige 3-5-2. Lidt ærgerligt, da den formation ville give os meget mere plads ude på kanterne..

@DaniCarvajal92:

Ya en el mejor estadio del mundo para disfrutar de la que será una gran noche de champions!! HALA MADRID!!!

We're in the best stadium in the world to enjoy what will be a great night in the CL!! HALA MADRID!!!

Sidste redigering: 12 år 9 måneder siden ved Steen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum