Giv Casillas chancen

12 år 8 måneder siden #37 af Jaken
Besvaret af Jaken på emne Giv Casillas chancen

MMM skrev: PS. Hvis du mangler noget at psykoanalysere, kan jeg virkelig kun anbefale PP, særligt hvad angår Casillas. Jeg er ret sikker på, at jeg mister hjerneceller hver gang jeg tænder, men det er stadig en oplevelse. I de sidste tre dag har de brugt ca. 6 ud af 9 mulige timer på ham, hvilket er nogenlunde standard. De bruger timer på at analysere betydningen af billeder han ligger ud på sin instagram og hiver "filosoffer" og kropssprogseksperter (ahem) i studiet for at lure hans sindstilstand. Jeg forstår ikke hvorfor der ikke er nogen der har skrevet en afhandling om den forsamling. I'd read it.


Haha, det var jeg end ikke klar over. Gid mit spanske ikke var så begrænset, for dét lyder da underholdende! (kropssprogseksperter...)

No soy sólo perfecto, soy Madridista también

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #38 af MMM
Besvaret af MMM på emne Giv Casillas chancen

Jaken skrev:

MMM skrev: PS. Hvis du mangler noget at psykoanalysere, kan jeg virkelig kun anbefale PP, særligt hvad angår Casillas. Jeg er ret sikker på, at jeg mister hjerneceller hver gang jeg tænder, men det er stadig en oplevelse. I de sidste tre dag har de brugt ca. 6 ud af 9 mulige timer på ham, hvilket er nogenlunde standard. De bruger timer på at analysere betydningen af billeder han ligger ud på sin instagram og hiver "filosoffer" og kropssprogseksperter (ahem) i studiet for at lure hans sindstilstand. Jeg forstår ikke hvorfor der ikke er nogen der har skrevet en afhandling om den forsamling. I'd read it.


Haha, det var jeg end ikke klar over. Gid mit spanske ikke var så begrænset, for dét lyder da underholdende! (kropssprogseksperter...)


En af mine yndlingsepisoder fra denne sæson var efter Ronaldos kontraktsforlængelse - de brugte et kvarter på hans briller og på at finde ud af hvad "hipster" egentlig betød, efter at nogen havde refereret til brillerne som "hipsterbriller". Det involverede både wikipedia og interviews med tilfældige unge på gaden:



Det er hårdtslående journalistik de leverer ;-)
Sidste redigering: 12 år 8 måneder siden ved MMM.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #39 af El_Juan
Besvaret af El_Juan på emne Giv Casillas chancen
@MMM

Vi er enige. Så hvis jeg blander "småligt fnidder" ind i det, så er det med målet om at give det lidt ekstra, stille spørgsmålstegn og skabe lidt stof til eftertanke. Jeg har intet problem med at provokere, eller lade mig provokere. Jeg er fuldt ud bevidst om, at det kan virke en anelse intest og nogle så anser mig som værende arrogant, nedladende eller noget helt tredje. Dem om det. Jeg savner det ekstra. Ordentlig oplysning og stof til eftertanke. Det er intet personligt. Vi kommer stadig med hver vores subjektive overbevisninger, med forskellige syn og reaktioner på tingene.

Når du virkelig forstår, at andres meninger om dig, værende positive eller negative, kun udtrykker hvad der er i dem selv, hvad de får øje på og hvad deres overbevisninger er, så gør det nogle ting en anelse lettere. Din reaktion på andres meninger fortæller sandheden om din "frygt". Og jeg har meget skarpt givet tilkende, hvad jeg netop tænker og "frygter" i forhold til dette. Ligeledes hvad jeg savner.

Jeg gider ikke vade rundt i det længere. Jeg har en klar holdning, ikke mindst omkring brugen af statistik og graf i forhold til klummen. Det har jeg givet til kende. Og jeg synes det er dårlig stil. Ikke mindst måden det er stillet op på. For sidste gang: Det er ikke det, at det bliver brugt, men måden det bruges på. Længere er den ikke.

Det er netop hypotetisk og subjektivt. Men på det punkt er vi heller ikke enige - i at López er en del af grunden hertil. Om han så har haft et mindre formdyk eller ej. Det er som man ser på det. Du ser en ting under kampene. Jeg ser måske noget andet. Jeg ser et hold ude af balance. En logisk konsekvens af det, er flere chancer imod. 23 af slagsen mod Rayo. For at være helt præcis. Samtidig har man begået fem straffespark i tre kampe. Det taler ikke for et hold i balance. Det er på ingen måde acceptabelt for et Real Madrid-hold, der under "normale" omstændigheder, altid vil være et af de hold, som har færrest chancer imod og lukker færrest mål ind, alene på grund af kvaliteten af spillerne og holdet som enhed. Det er svært for mig at tage det seriøst, når folk klandrer Diego for de mange chancer og mål imod. Bliver vi ved det hypotetiske, så glemmer folk nærmest, at havde det ikke været for Diego López, så kunne Real Madrid lige så vel formentlig have tabt den kamp. Det var det samme mod Sevilla, hvor man ligeledes var foran 3-0. Det handler i høj grad om balance, attitude og intensitet - eller manglen på samme. Det handler ikke om enkelte personer. Hele holdet skal forbedre sig.

Derfor har holdet lukket 1,3 mål ind per kamp (16 i 12). Fordi organisationen og balancen ikke er optimal. Det optimale er, at man angriber og forsvarer med 11 mand. Det har jeg ligeledes kommenteret på til nyheden 'El Tridente på vej mod indbyrdes forståelse'. De forsvarer ikke som et hold og attituden er ikke god. Det er blandt andet hovedsageligt i den sammenhæng jeg mener, at denne klumme med dens graf og statistik IKKE bidrager til helhedsbilledet - det større perspektiv.

Og folk glemmer omstændighederne omkring Diego López' tilgang. Uheldigvis for Casillas var han skadet på daværende tidspunkt, men Diego kommer ind og gør det rigtig godt, uanset hvad statistikken må sige. Han leverede en række solide og stabile præstationer, hvorfor han ikke spillede sig af holdet, men snarere slog fast, han var og er det klare førstevalg. Man må heller ikke glemme det pres han er og har været under, ikke mindst fra omverdenen. En respektløs kampagne, ikke mindst overfor Diego López, som det var ham der skulle bevise noget og ikke Iker Casillas. Ligefrem at sige, at Diego har overpræsteret kan jeg heller ikke følge. Sagen er den, at han har holdt et højt niveau, både i Villarreal og nu i Real Madrid. Hvis andet var tilfældet, så havde han nok ikke fået lov til, at snuse til landsholdet under sin tid i Villarreal.

Jeg foretrækker ikke det ene fremfor den anden. Jeg forventer blot, at de præsterer og gør deres bedste for holdet. Jeg forventer, at de begge klør på til træning og viser deres værd til kamp. Jeg forventer ikke mindst, at Casillas viser sig som en mand og en leder, tager det i stiv arm og kæmper for sagen. Der går for meget politik i det. Det vigtigste, som mange folk dog har glemt, har Arbeloa tidligere udtalt:

“The fans will support Real Madrid because they are fans of Real Madrid and not just of Casillas. It is important that they support the players, but also that they support the team which is even more important”. Regarding the goalkeeping question Arbeloa sent a clear very message; the team is more important than the players: “Adán is also a very good goalkeeper and we have the same respect for him as we do for Iker. I also want to congratulate Iker for being named best goalkeeper of the year. Whoever plays on Sunday will have the support of his team mates. This is a great opportunity for Adán and it means that he is working very well. He has our full confidence”. (Januar 2013)

“The name on the back of the short doesn’t matter to us, the badge is the same and that’s what is important. Real Madrid fans should be united and the debates are left for the press. It doesn’t matter who is in goal for Real Madrid. I think that it’s a normal situation that will happen on the right wing, in attack or in midfield from time to time. Whatever the coach decides we will support him. We don’t care whether Iker, Diego, Tomás Mejías or Jesús play. The fans have to do the same as us and support whoever the coach picks to play”. (August 2013)


Jeg giver absolut intet for deres journalistik. Det er ikke uafhængigt. Det er manipulerende og påvirkeligt, med adskillige skjulte dagsordener. Dermed ikke sagt, at det ikke kan være med til, at skabe debat og give stof til eftertanke, men det er problematisk. Det de skriver, er med til at skabe tilsvarende forventninger i samme retning, som de mener pilen skal pege i. Det understøtter billedet af et mediesystem i frit fald. Intet er tilfældigt. Det er designet nok så glimrende til at kontrollere folks idéer og tanker. Og én generel udfordring hersker stadig. Såvel gældende for statistik og graf. Det viser oftest sammenfald, ikke sammenhæng, men det går ligeledes fint i tråd med den vanlige social-symptombehandling.

"En af mine yndlingsepisoder fra denne sæson var efter Ronaldos kontraktsforlængelse - de brugte et kvarter på hans briller og på at finde ud af hvad "hipster" egentlig betød, efter at nogen havde refereret til brillerne som "hipsterbriller". Det involverede både wikipedia og interviews med tilfældige unge på gaden. [...] Det er hårdtslående journalistik de leverer ;-)"


Det er sådan cirka lige så stimulerende og interessant, som Paradise Hotel og et hvert andet reality show. Men en god måde at underholde folk, der alligevel vader rundt med hovedet under armen. There, I said it ;-)

Edit: opdateret 16:45
Sidste redigering: 12 år 8 måneder siden ved El_Juan.
Følgende bruger(e) sagde tak: JimmyBroe

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #40 af MMM
Besvaret af MMM på emne Giv Casillas chancen

Han leverede en række solide og stabile præstationer, hvorfor han ikke spillede sig af holdet, men snarere slog fast, han var og er det klare førstevalg. Man må heller ikke glemme det pres han er og har været under, ikke mindst fra omverdenen. En respektløs kampagne, ikke mindst overfor Diego López, som det var ham der skulle bevise noget og ikke Iker Casillas


Se, det er her vi for er uenige. Først og fremmest mener jeg ikke, at López ikke har noget at bevise og Casillas har alt. Jeg mener heller ikke at solidt og stabilt er nok, slet ikke når alternativet er Casillas som jeg mener har leveret mere end det solide gennem rigtig mange år. Jeg vil have mer! Så kan det godt være det er grådigt, men det ændrer ikke på det og det gælder ikke kun målmandsposten. Coentrao levererer som oftest også en solid og stabil præstation når han spiller, men hvis han holdt Marcelo på bænken i en hel sæson på den baggrund, så ville jeg også være utilfreds.

Jeg er heller ikke enig med Arbeloa - jeg er ikke ligeglad med hvem der spiller og jeg har markant mere respekt for Casillas end jeg har for Adan og det mener jeg ikke, at der er noget odiøst i. Jeg mener hverken, at det er respektløst eller udtryk for manglende opbakning til træner eller klub. Sad jeg på stadium og peb hvergang en af mine yndlinge var på bænken eller ønskede træneren fyret straks han ikke gjorde alt hvad jeg ønskede, så havde det været noget andet, men at jeg har holdinger og præferencer gør mig ikke til en illoyal fan, det gør mig bare til en helt almindelig en af slagsen.

Punto Pelota er ikke journalistik og har aldrig været det. Du har helt ret i din sammenligning med reality tv, omend jeg til tider har Paradise Hotel mistænkt for at bidrage mere intelligent til den offentlige debat end PP har for vane. Men PP sætter ofte dagsordnen i spansk presse og PP, mest af alt Pederol himself, er ofte stedet hvor Perez giver sin mening til kende, direkte eller indirekte. Og nogle gange vil jeg bare underholdes, med hovedet godt placeret under armen - Jeg tror, jeg har en større interesse/forkærlighed end du for den uendelige sæbeopera, der omgiver klubben eller også har jeg bare stockholmsyndrom efter for mange år med spansk presse, det skal jeg ikke kunne udelukke.

Når du skriver "de", så går jeg ud fra at du mener Madrids sportspresse som helhed? Der kan jeg kun være enig, omend jeg mener at, der er enkelte journalister der har mindst ligeså meget at byde på som dine elskede englændere og skotter. Speaking of, har du set den her: www.theguardian.com/books/2013/nov/07/fe...we-review?CMP=twt_gu Smid mig en besked hvis du eller andre vil have den som e-bog - den bliver først tilgængelig her til lands til marts.
Følgende bruger(e) sagde tak: El_Juan

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #41 af Elkrimi
Besvaret af Elkrimi på emne Giv Casillas chancen
@ El Juan

"Jeg gider ikke vade rundt i det længere"
Hvorefter du skriver skriver 1-2 A4 sider yderligere!

Faktum er at Lopez gradvist har lukket flere mål ind i sin Madrid-tid. Hvilke mekanismer der ligger bag er rigtig nok interessant, da det sandsynligvis ikke kun hænger sammen med hans spillemæssige niveau.

Årsager til flere indkasserede mål kan være:
- Motivation i slutningen af sidste (hele holdet), jo længere vi kom hen, jo mindre var der at spille for.
- Trænerskifte (uro), Mourinhos sidste tid i klubben og Ancelotti første henleder ikke tankerne på stabilitet
- Rokeringer i defensiven, i denne sæson har der været en hel del rokeringer foran Lopez. Midterforsvaret har sjældent været det samme i to kampe i streg og endnu vigtigere, vi har manglet generalen central: Alonso.

Yderligere vil jeg gerne tilføje til debatten, at Casillas har haft tydelige attitude-problemer. Han har i flere situationer lignet en lille fornærmet skolepige... Hans ansigtsudtryk har ikke kunne skjule hans frustration. Han burde have taget det som en mand.
Men når det er sagt, så ved vi hvad Casillas kan i de allerstørste kampe. Han viste glimt af det i Torino og har vist det utallige gange tidligere.

At han ikke er en ørn i feltet og har en middelmådig boldbehandling har meget sjældent afgjort kampe tidligere. Derfor er min holdning stadig, at Casillas tilbage i topform vil kunne bidrage med mere i de afgørende momenter. Og det er de disse - Barca-kampene, CL-semi og finale - vores keeper i realiteten har den mest afgørende rolle.

Jeg føler mig ikke sikker på, at Lopez laver de samme refleksredninger som Casillas i de afgørende situationer.... For et er evnerne, som Lopez tydeligt har, noget andet er at kunne levere det ekstraordinære.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #42 af El_Juan
Besvaret af El_Juan på emne Giv Casillas chancen
@MMM

Der må vi være enige om, at være uenige. Jeg er klar i spyttet. Lidt konkurrence skader ikke. Og jeg sagde det inden sæsonen. Jeg forventer, at en af de to med tiden vil erobre pladsen, mens den anden må forlade klubben før eller siden. Det er det mest optimale og "logisk", at det vil gå den vej. Om end jeg ikke er ked af, at Real Madrid har to af verdens bedste målmænd til at konkurrere om pladsen, hvilket jeg ligeledes tidligere har givet til udtryk. Som sagt, lidt konkurrence skader ikke. Det er hvis det man kan kalde for et luksusproblem. Vi får se hvordan det går. Koldt og kynisk, så er jeg på et eller andet plan faktisk enig med raul7=kongen når han siger, at man skal smide dem begge på porten og hente en ny keeper. Navnligt Courtois! Så er der nogle interessante unge målmænd på vej igennem egne rækker, ikke mindst Fernando Pacheco, Alfonso Herrero og Álexandro Craninx.

Fair nok, at du er af den holdning. Der må vi ligeledes være enige om, at være uenige. Om end jeg dog godt tror, at vi kan blive enige om, at de bedste spillere - dem der er i bedst form - bør og skal spille. Der er heller ingen der siger, at det gør dig til en illoyal fan. Træneren, eller trænerne, har skønnet, at Casillas ikke var på sit bedste. Jeg er ikke i tvivl om, at det under Mourinho i høj grad ligeledes var en politisk beslutning og en beslutning taget, for at sætte et eksempel, men det kan ikke være et tilfælde - og en politisk beslutning alene - når Ancelotti vælger at holde fast i López. Derfor ser jeg det først og fremmest som en sportslig beslutning. Det må man acceptere og respektere. Dermed ikke sagt, at behøver være enig i beslutningen.

Der er samtidig lidt Ekstra Bladet over PP, om end jeg godt ved, at det i højere grad er et debatprogram, der dog mest minder om et cirkus. Det er stadig, på en måde (selv om det piner mig at sige det), journalistik, drevet af journalister, navnligt Josep Pedrerol, som du selv nævner. Og nøgleordene siger du selv:

"Men PP sætter ofte dagsordnen i spansk presse og PP, mest af alt Pederol himself, er ofte stedet hvor Perez giver sin mening til kende, direkte eller indirekte".


Og det er netop der problemstillingen ligger i forhold til det, som jeg netop har forklaret i mit forrige indlæg:

"Det er ikke uafhængigt. Det er manipulerende og påvirkeligt, med adskillige skjulte dagsordener. Dermed ikke sagt, at det ikke kan være med til, at skabe debat og give stof til eftertanke, men det er problematisk. Det de skriver (snakker eller beretter om), er med til at skabe tilsvarende forventninger i samme retning [...]"


Du siger endvidere:

"Jeg tror, jeg har en større interesse/forkærlighed end du for den uendelige sæbeopera, der omgiver klubben eller også har jeg bare stockholmsyndrom efter for mange år med spansk presse, det skal jeg ikke kunne udelukke".


Det tror jeg nu ikke, men vi har bare forskellige syn på det. Det var ligeledes lidt af det, som jeg var inde på i min klumme, om hvorfor jeg holder med Real Madrid. Det er et galehus og medierne er en stor del af det. Det har sin charme. Men jeg har stadig en meget klar holdning til det, som jeg ligeledes lige har givet til kende i mit forrige indlæg.

Jeg refererer til alverdens nyhedsmedier. Ikke kun Madrids sportspresse. Der er ikke nogen, der er bedre end andre i Den fjerde statsmagt. Heller ikke Graham Hunter eller Sid Lowe. Og som sagt, så kan det de bringer stadig være med til, at skabe debat og give stof til eftertanke, men det er stadig den overordnede problematik omkring det, som jeg hæfter mig ved.

Apropos 'Fear and Loathing in La Liga', så har jeg godt set en masse tweets omkring det, men jeg har ikke kigget nærmere på det. Har du læst den og er den noget værd?


@Elkrimi

Det står dig frit for, om du vil læse det eller ej... :-)
Nu var det i øvrigt ikke generelt, at jeg ikke gad vade rundt. Jeg refererede til noget helt konkret. Læs det i konteksten. Ellers er vi i store træk enige. Jeg har ligeledes kommenteret på og givet min holdning til kende i forhold til det spillemæssige, hvor jeg mener der er større udfordringer lige nu, end der er på målmandsposten. Og jeg er mener det er så soleklart, at det halve kunne være nok.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 8 måneder siden #43 af MMM
Besvaret af MMM på emne Giv Casillas chancen

El_Juan skrev: Apropos 'Fear and Loathing in La Liga', så har jeg godt set en masse tweets omkring det, men jeg har ikke kigget nærmere på det. Har du læst den og er den noget værd?


Jeg har læst den og den er bestemt noget værd, en hel del endda, men jeg mener ikke at den er definitiv. Jeg synes klart at det skinner igennem at Lowes akademiske speciale er den spanske borgerkrig og kapitlerne om tiden før, under og umiddelbart efter krigen er virkeligt gode. Det er også i den del af bogen, at han sætter mest af sig selv på spil og skruer op for retorikken. Han har kringlet interviews med stort set alle, der kunne tænkes at have noget at bidrage med og mange af dem bidrager med rigtig meget - hans interviews med Di Stefano er gylden og underholdende læsning - men jo tættere vi kommer på nutiden, desto mindre skarp bliver både analysen og kildematerialet og det sidste kapitel om Mourinhotiden synes jeg ikke kaster nyt lys over meget. Hans dækning af Perez første præsidentperiode er der dog stadig noget gods i og den er velskrevet og underholdende, så alt i alt vil jeg mene, at den bestemt er en aftens læsning værd.
Sidste redigering: 12 år 8 måneder siden ved MMM.
Følgende bruger(e) sagde tak: El_Juan, Jaken

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum