Real Madrid holder trit efter usikker kamp

12 år 7 måneder siden #1 af Siempre Madrid

Årets sidste kamp for Real Madrids vedkommende udspillede sig søndag aften på Estadio Mestalla, hvor kriseramte Valencia tog imod.

Inden kampstart var Real Madrid vidende om, at der ikke var uddelt julegaver af nogen art fra de to tophold, Atlético Madrid og Barcelona, og derfor var kampen også et rent vind og forsvind-opgør for Carlo Ancelottis tropper.

Man satte sig derfor til rette i sofaen med klar forventning om, at det var et top-motiveret og fuldt ud koncentreret hold, som blev sendt på banen denne søndag.

Og Real Madrid indledte da også kampen som et hold, der var kommet for at hente tre points. Med stor sikkerhed i defensiven og tålmodighed i offensiven, åd man sig langsomt ind på Valencia, som havde det svært.

Real Madrid har skuffet spillemæssigt i de seneste kampe og derfor var blikket rettet skarpt mod nogle af de spillere, som ikke er sikre startere, heriblandt Isco og Ángel di María og her stod spanieren klart svagest i kampens indledning. Isco er tydeligvis et meget stort talent og han havde da også masser af gode intentioner i aftenens kamp, men han manglede alt for ofte det sidste touch til at omdanne sine ideer til genialiteter. Omvendt med Ángel di María, som fik en gylden chance i Gareth Bales fravær og det udnyttede han efter 27 minutters spil, da han med en kattepote tog bolden ned på højrekanten og tog et hurtigt træk ind i straffesparks-feltet, hvorefter han med sit gyldne venstreben udplacerede Guaita i Valencia-målet.

Real Madrid fik dog ikke lov til at nyde føringen ret længe, for som ofte før set slækkede Real Madrid på koncentrationen og så kunne lille Piatti heade udligningen ind, mens Sergio Ramos sprællede som en af de julemænd, som givetvis hænger på mange børneværelser i denne tid.

Hvis man ikke tror på julemanden, så kan man til gengæld trygt tro på Cristiano Ronaldo, som i 2013 har haft masser af gaver i sækken i forhold til mål og denne aften havde han mere i godteposen, da han seks minutter før pausen kunne heade Real Madrid foran på Di Marías frisparksbold. Det hører dog med til historien, at man uden at være Real Madrid-fjendsk godt kunne have linievogteren mistænkt for at være at være julemanden klædt i sort, for han overså fuldstændig, at Cristiano Ronaldo var i off side-position, da Ángel di María sparkede frisparket.

Men Real Madrid tog høfligt imod gaven og kunne tage en trods alt velfortjent føring med ned til pause og fra anden halvlegs start var takterne de samme med Real Madrid i den spilstyrende rolle, men også med et forsvar personificeret af Sergio Ramos, som ikke passede sine opgaver og så kunne Mathieu let heade udligningen ind bag Diego López.

Det tvang Carlo Ancelotti til at reagere og det kom naturligvis til at gå ud over Isco, som ikke leverede nogen god indsats denne søndag aften. I stedet kom Jesé på banen i et forsøg på at hente de tre nødvendige points. Det skulle vise sig at være en god indskiftning, for med lykke og fromme (og Valencias målmand Guaita) lykkedes det Jesé at sende bolden i mål efter 81 minutters spil og der må bestemt være et julekort på vej til Guaita for den gave.

Herfra var det blot at køre sejren hjem og det lykkedes i sidste ende, men julefreden bør ikke sænke sig alt for meget over Real Madrid, for der er fortsat masser at arbejde med, hvis der i det nye år skal gøres et seriøst forsøg på at indhente de fem points, som Atlético Madrid og Barcelona har bragt sig foran med.

Kampfakta:
Valencia – Real Madrid 2-3 (1-2)
0-1 Di María (27.)
1-1 Piatti (34.)
1-2 Cristiano Ronaldo (39.)
2-2 Mathieu (61.)
2-3 Jesé (81.)
Tilskuere: 55.000

Dommer: Fernando Vitienes Teixeira

Gule kort: Piatti, Mathieu (Valencia), Arbeloa, Nacho (Real Madrid)
Røde kort: Ingen.

Valencias hold: Guaita; Joao Pereira, Víctor Ruiz, Mathieu, Bernat; Oriol Romeu, Parejo (Banega, 84. min.); Feghouli, Fede (Canales, 61. min.), Piatti (Guaradado, 80. min.); Jonas
Real Madrids hold: Diego López; Arbeloa (Carvajal, 79. min.), Sergio Ramos, Nacho, Marcelo; Xabi Alonso, Modric; Di María (Illarra, 87. min.), Isco (Jesé, 72. min.), Cristiano Ronaldo; Benzema

Bedømmelser:
Diego López 3
Arbeloa 4
Ramos 1
Nacho 3
Marcelo 3
Xabi Alonso 4
Modric 4
Isco 2
Di María 4
Cristiano Ronaldo 3
Benzema 3
Jesé 3
Carvajal Uden for bedømmelse
Illarramendi Uden for bedømmelse

 


No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 7 måneder siden #2 af Raul7-2880
3 vigtige point!

Men nøj hvor jeg savner en type som Özil. Ærgerligt at Isco overpræsterede i de første la liga kampe, er sikker på at Özil ellers ikke var blevet solgt.


Kampens spiller: Modric (får os til at glemme khedira)
Kampens flop: Ramos. Var impliceret i begge Valancias mål. Vandt han overhoved en hovedstødsduel? Håber at vi får Varane-Pepe at se i 2014.

PS: Benzema SKAL have en dygtig konkurrent! Og fri mig for argumenter omkring hans dygtige opbygningsspil. Krydser bar' fingre for at Liverpool ikke kommer i CHL og dermed kan Suarez måske alligevel blive Real spiller til sommer.


Hmmm: 4 tal til både arbeloa og di Maria...?! Så burde Modric få et 10 tal!
Sidste redigering: 12 år 7 måneder siden ved Raul7-2880.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 7 måneder siden #3 af Dios
I forlængelse af den noget ambitiøse karaktergivning, så kan jeg ikke se hvorfor Arbeloa kun skal have 4? Jeg mener, hvorfor stoppe der?.

Bedømmelser:
Diego López 2
Arbeloa 2
Ramos 1
Nacho 3
Marcelo 3
Xabi Alonso 3
Modric 4
Isco 2
Di María 1
Cristiano Ronaldo 2
Benzema 3
Jesé 3
Carvajal 4 - havde enorm betydning for holdets comeback, og får dermed denne høje karakter.
Illarramendi Uden for bedømmelse.

No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Sidste redigering: 12 år 7 måneder siden ved Dios.
Følgende bruger(e) sagde tak: M_linding, asp3200, rezamadridista, MMM, Siempre fiel

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Jack Daniels
  • Gæst
  • Gæst
12 år 7 måneder siden #4 af Jack Daniels
Besvaret af Jack Daniels på emne Real Madrid holder trit efter usikker kamp

Dios skrev: I forlængelse af den noget ambitiøse karaktergivning, så kan jeg ikke se hvorfor Arbeloa kun skal have 4? Jeg mener, hvorfor stoppe der?.

Bedømmelser:
Diego López 2
Arbeloa 2
Ramos 1
Nacho 3
Marcelo 3
Xabi Alonso 3
Modric 4
Isco 2
Di María 1
Cristiano Ronaldo 2
Benzema 3
Jesé 3
Carvajal 4
Illarramendi Uden for bedømmelse.


Er det et ironisk statement, at Benzema får 3?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 7 måneder siden #5 af -#7-
Jeg har ikke meget at sige til kampen udover at man godt kan se der er nogen af spillerne der vil have godt af en juleferie.

Og Özil er solgt, kom nu videre.

DC19
Følgende bruger(e) sagde tak: Siempre Madrid, DarioGomez, M_linding, andreashn

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 7 måneder siden #6 af Dios

Jack Daniels skrev:

Dios skrev: I forlængelse af den noget ambitiøse karaktergivning, så kan jeg ikke se hvorfor Arbeloa kun skal have 4? Jeg mener, hvorfor stoppe der?.

Bedømmelser:
Diego López 2
Arbeloa 2
Ramos 1
Nacho 3
Marcelo 3
Xabi Alonso 3
Modric 4
Isco 2
Di María 1
Cristiano Ronaldo 2
Benzema 3
Jesé 3
Carvajal 4
Illarramendi Uden for bedømmelse.


Er det et ironisk statement, at Benzema får 3?


Han gør hvad han skal. Holde godt i bolden samt kombinere, presse og udføre et godt solidt løbearbejde, giver plads til vores rigtige angriber. Det er nu ikke os alle som analysere kampen efter livescore ;)

No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Følgende bruger(e) sagde tak: Siempre Madrid, M_linding, rezamadridista, andreashn

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 7 måneder siden #7 af DarioGomez
Lige præcis!

Özil var jo berygtet for at stråle stort i disse sene weekend-kampe, eller noget ...

Som udgangspunkt gider jeg ikke beskæftige mig med klubber, der har færre end 35 nationale mesterskaber ...

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 7 måneder siden #8 af Siempre Madrid

Dios skrev: I forlængelse af den noget ambitiøse karaktergivning, så kan jeg ikke se hvorfor Arbeloa kun skal have 4? Jeg mener, hvorfor stoppe der?.

Bedømmelser:
Diego López 2
Arbeloa 2
Ramos 1
Nacho 3
Marcelo 3
Xabi Alonso 3
Modric 4
Isco 2
Di María 1
Cristiano Ronaldo 2
Benzema 3
Jesé 3
Carvajal 4 - havde enorm betydning for holdets comeback, og får dermed denne høje karakter.
Illarramendi Uden for bedømmelse.


Arbeloa gjorde præcis det, han var sat på banen for, nemlig at forsvare. Det gjorde han rigtig godt i sin højre side.

At tillægge Carvajal nogen som helst betydning i sejren, svarer på det nærmeste til at tilegne sejren til den ugle, som fløj forbi stadion umiddelbart inden Guaita gav os en gave.

No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 7 måneder siden #9 af M_linding
Nu får Nacho 3, hvilket da også er pænt nok... Men kunne man ikke godt argumentere for et 4-tal? Jeg var sgu ret imponeret (igen), og tænker faktisk at han fortjener et par kampe sammen med Pepe.

For mig var Nacho, Modric og Alonso kampens bedste spillere, med Arbeloa og Benzema lige efter. Di Maria faldt lidt igennem i 2. halvleg, desværre.

En anden lille ting: Jesé havde et rigtig flot indhop, og gjorde vel nærmest alt rigtigt - Måske lige på nær målet. Var det ikke en helt vanvittig beslutning, at skyde fra den vinkel, frem for at lægge et fladt indlæg? Men okay - Når det lykkes har man vel ret;)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 7 måneder siden #10 af Stickylemonjuice
Ramos har da vidst brug for den ferie. Han har sgu været dyr på det seneste. Vigtig med sejr og dejligt at gå til juleferie på.
God jul alle sammen.

\o/

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

12 år 7 måneder siden #11 af Siempre Madrid

M_linding skrev: Nu får Nacho 3, hvilket da også er pænt nok... Men kunne man ikke godt argumentere for et 4-tal? Jeg var sgu ret imponeret (igen), og tænker faktisk at han fortjener et par kampe sammen med Pepe.

For mig var Nacho, Modric og Alonso kampens bedste spillere, med Arbeloa og Benzema lige efter. Di Maria faldt lidt igennem i 2. halvleg, desværre.

En anden lille ting: Jesé havde et rigtig flot indhop, og gjorde vel nærmest alt rigtigt - Måske lige på nær målet. Var det ikke en helt vanvittig beslutning, at skyde fra den vinkel, frem for at lægge et fladt indlæg? Men okay - Når det lykkes har man vel ret;)


Jo, man kan sagtens argumentere for et 4-tal til Nacho, for han gjorde det helt bestemt godt.

No soy sólo perfecto, soy Madridista también. Madridista con corazón y cojones.
¡¡¡Illa Illa Illa, Juanito Maravilla!!!
Los días que tu juegas, son todo lo que soy.
Si quieres llevar este escudo, primero hay que sudar la camiseta.
Florentino Pérez: El ultimo titulo es el primer paso al siguiente.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • The Legend
  • Gæst
  • Gæst
12 år 7 måneder siden #12 af The Legend
Besvaret af The Legend på emne Real Madrid holder trit efter usikker kamp
Jeg bliver sgu nødt til at tage Ramos i forsvar her. Vi kan alle blive enige om, at han ikke spiller sin bedste kamp, men jeg kan ikke helt se, hvorfor det første mål skal være hans fejl? det er da Modric, der skal følge med sin mand. Ved det andet mål taber han godt nok en hovedstødsduel, men det sker jo, man kan ikke vinde alt, ligesom Ronaldo også brænder store chancer. På det andet mål ser vi så også, at Lopez igen igen ser utrolig usikker ud, hvis han bliver på stregen, så har han mulighed for redde en situation, hvor jeg egentlig synes, at Ramos har gjort, hvad han kan gøre.

Ramos savner Casillas bag sig, så han ikke skal være den der styrer det hele dernede.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum